PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt

6. juni 2014

J.nr. 14-2399525

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 467 af 25. april 2014 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Morten Østergaard

/ Søren Schou

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del - spm. 342 skønne over provenuet

i 2014 fra de 10 procent af den danske befolkning med de højeste indkomster, hvis be-

skæftigelsesfradraget og topskatten-grænsen var på samme niveau som før skattereformen

i 2012 (begge tillagt § 20-regulering). I beregningen bedes medtaget både løn- og kapital-

indkomst.

Svar

Som led i 2012-skattereformen blev topskattegrænsen forhøjet. Forhøjelsen indfases i

perioden 2013-2022. I 2014 er topskattegrænsen 449.100 kr., hvor den i fravær af 2012-

skattereformen havde været 416.500 kr.,

jf. tabel 1.

Ligeledes som led i 2012-skattereformen blev beskæftigelsesfradraget forhøjet med ind-

fasning i perioden 2013-2022. Som led i FL14 blev forhøjelserne i 2014-2017 fremrykket.

Således er satsen for beskæftigelsesfradrag 7,25 pct. og det maksimale beskæftigelsesfra-

drag 25.000 kr. i 2014. I fravær af 2012-skattereformen og ændringerne i FL14 havde

satsen i 2014 været 4,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag 15.200 kr.

Endelig blev der som led i 2012-skattereformen indført et særligt beskæftigelsesfradrag

for enlige forsørgere. Indfasningen af dette fradrag blev fremrykket som led i FL14.

Tabel 1. Ændringer af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget som led i 2012-skattereformen

og FL14

2014-satser i 2014-niveau

Topskattegrænse (kr.)

Sats for beskæftigelsesfradrag (pct.)

Maksimalt beskæftigelsesfradrag (kr.)

Sats for ekstra besk.fradrag til enlige forsørgere (pct.)

Maksimalt ekstra besk.fradrag til enlige forsørger (kr.)

Før 2012-

skattereformen

416.500

4,65

15.200

Faktiske satser

449.100

7,25

25.000

5,40

17.700

Ændringerne skønnes samlet set at have medført lempelser på ca. 9,3 mia. kr. før tilbage-

løb og adfærd, svarende til ca. 2,0 procent af de samlede personlige indkomstskatter. For

den 1/10 af befolkningen med de største indkomster skønnes lempelsen at have udgjort

ca. 2,3 mia. kr., svarende til ca. 1,8 procent af de personlige indkomstskatter for denne del

af befolkningen,

jf. tabel 2.

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Provenuet fra de personlige indkomstskatter med og uden ændringer i

beskæftigelsesfradrag og topskat i 2014 som følge af 2012-skatterefomen og FL14

Mia. kr. (2014-niveau)

2014-regler, gældende

2014-regler, ekskl. ændringer i beskæftigelsesfradrag og topskat

Forskel

Forskel (pct.)

Alle

450,3

459,6

-9,3

-2,0

10 pct. med

højeste

indkomster

123,6

126,9

-2,3

-1,8

Anm: Ekskl. tilbageløb og adfærd. Omfatter statslige indkomstskatter med fradrag af grøn check, ejendomsværdiskat, kommune- og kirkeskat-

ter, aktieindkomstskat samt arbejdsmarkedsbidrag eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag af indbetaling til pensionsordninger

1. Beregningerne omfatter forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere samt

forhøjelse af topskattegrænsen som led i 2012-skattereformen. Endvidere er medregnet fremrykning af forhøjelse af det almindelige beskæfti-

gelsesfradrag hhv. det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

I afgrænsningen af den 1/10 af befolkningen, der har de største indkomster, er medregnet

personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapital-

indkomst og aktieindkomst. Det var også tilfældet i svaret på SAU alm. del spørgsmål

342, jf. formuleringen i spørgsmålet om at løn og kapitalindkomst skal medtages i bereg-

ningerne.

Beregningerne omfatter alene ændringer i topskattegrænsen samt beskæftigelsesfradraget,

mens øvrige ændringer i 2012-skattereformen eller senere, herunder finansieringselemen-

terne, ikke er medregnet. Beregningerne giver således ikke et fyldestgørende billede af de

samlede virkninger af skattereformen eller senere ændringer i skattesystemet.

Side 3 af 3