Spørgsmål nr. 440 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Det fremgår af en aktindsigt til Berlingske, at flere advarslerom brud på EU-retten blev taget ud af udkastet til lovforslagetom optjeningsprincippet for børnechecken (L 79 (folketings-året 2010-11)), jf. artiklen i Information den 7. april 2014 ”Ju-rister: VK’s børnecheck var i strid med EU-retten, da den blevindført” og artiklen i Berlingske den 11. marts 2014: ”TroelsLund i forbindelse med børnecheckadvarsel”. Ministeren bedesaf- eller bekræfte artiklernes påstand herom og i bekræftendefald forklare, hvorfor advarslerne blev taget ud af lovforsla-get.”

Svar:

1.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 418 (Alm.del) fra Folketingets Skatteudvalg, er der overordnet set to forskelligeaspekter i den juridiske vurdering af, om optjeningsprincippet, der blevindført ved lov nr. 1609 af 22. december 2010 om ændring af lov om enbørnefamilieydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-nebidrag og lov om et indkomstregister (herefter 2010-loven), er i over-ensstemmelse med EU-retten.Det første aspekt (diskriminationsaspektet) vedrører spørgsmålet om,hvorvidt det efter EU-retten er lovligt at indføre et optjeningsprincip.I relation til dette aspekt er det relevant at overveje, hvorvidt indførelsen afet optjeningsprincip er i overensstemmelse med det generelle EU-retligediskriminationsforbud, der fremgår af en række bestemmelser i EUF-Traktaten (TEUF), herunder TEUF artikel 45, og blandt andet er udmønteti ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i forordning nr. 883/2004 om koor-dinering af de sociale sikringsordninger (herefter forordning nr. 883/2004).Det andet aspekt vedrører spørgsmålet om anvendelsen af det indførte op-tjeningsprincip.Det var dette aspekt som Kommissionens henvendelse fra april 2013 ved-rørte. Kommissionen anførte således i henvendelsen, at optjeningsprincip-pet skal anvendes under iagttagelse af det såkaldte sammenlægningsprin-cip i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsord-ninger, hvilket indebærer, at de danske myndigheder ved anvendelsen afoptjeningsprincippet (dvs. vurderingen af, om en person har optjent ret til

børne- og ungeydelse og børnetilskud) skal sammenlægge med perioder,der er tilbagelagt i andre medlemsstater.

2.

Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 418 (Alm.del) fra Folketingets Skatteudvalg, blev Justitsministeriet blandt andet ind-draget i udarbejdelsen af det afsnit i lovbemærkningerne til 2010-loven,der vedrører spørgsmålet om forholdet til EU-retten.I den forbindelse skal Justitsministeriet bemærke, at det er korrekt, at etudkast til lovbemærkningerne til 2010-loven oprindeligt indeholdt en be-mærkning om, at EU-Domstolen ville kunne anse et optjeningsprincip på 2år for at være for vidtgående i forhold til det generelle EU-retlige diskri-minationsforbud. Den endelige udgave af lovbemærkningerne til 2010-loven (LFF2010-2011.1.79) indeholdt ikke en sådan bemærkning.Baggrunden herfor er, at ministeriernes overvejelser vedrørende diskrimi-nationsaspektet tilbage i 2010 førte til den endelige konklusion, at optje-ningsprincippet måtte anses for at være i overensstemmelse med det gene-relle EU-retlige diskriminationsforbud. Det er denne endelige konklusion,der er afspejlet i bemærkningerne til 2010-loven. Det bemærkes i den for-bindelse, at i det omfang den endelige vurdering er, at et lovforslag ikkekan antages at være uforeneligt med EU-retten, udtrykkes der i overens-stemmelse med sædvanlig praksis ikke noget i lovbemærkningerne om enmulig procesrisiko i forbindelse med en eventuel retssag ved EU-Domstolen.Endelig skal det understreges, at det – som det fremgår af punkt 1 og densamtidige besvarelse af spørgsmål nr. 418 (Alm. del) fra Folketingets Skat-teudvalg – ikke er diskriminationsaspektet, som Kommissionen sattespørgsmålstegn ved i henvendelsen i april 2013, og at det ikke er detteaspekt, der har givet anledning til en ændring af den hidtidige administra-tion af optjeningsprincippet.