SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at redegøre for henholdsvis lovgrundlag og praksis vedrørende skatteansættelser i relation til personer, som er gået konkurs, til skatteministeren

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:”Hvis en personligt drevet virksomhed går konkurs, omfattes den pågældende erhvervs-drivende både af konkursskattelovens regler og af de almindelige skatteregler.Personer, hvis bo er under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkom-sten, medmindre SKAT træffer afgørelse om skattepligt. Det følger af konkursskattelo-vens § 6.Efter konkursskattelovens § 14 afgør SKAT, om konkursindkomsten er skattepligtig, nårdet skønnes, at konkursboets indkomst overstiger 100.000 kr. opgjort efter fradrag aftidligere års underskud. SKAT kan lade være med at træffe bestemmelse om skattepligt,hvis det antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives.I praksis vil indkomsten fra konkursboet kun undtagelsesvist blive skattepligtig.Hvis SKAT har truffet afgørelse om skattepligt, skal konkursindkomsten opgøres efterskattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst med deændringer, der følger af konkursskatteloven. Det følger af lovens § 11, stk. 1.Af konkursindkomsten betales en skat på 45 pct.Ved skatteberegningen gives der et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten.Dettefradrag gives for hele perioden fra konkursårets begyndelse til konkursens slutning. Fra-draget har samme størrelse, uanset hvor længe konkursboet varer.For fysiske personer skal indtægter og udgifter opdeles i en del, der skal behandles somkonkursindkomst og i en del, som skal holdes uden for konkursindkomsten.For fysiske personer omfatter konkursindkomsten indtægter og udgifter fra konkursboetsaktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.Konkursindkomsten omfatter også indtægter og udgifter fra begyndelsen af det ind-komstår, hvor konkursdekretet afsiges, og indtil dekretet afsiges. Det fremgår af konkurs-skattelovens § 7, stk. 1 og 2.Konkursindkomsten omfatter ikke skyldnerens A-indkomst og heller ikke indkomst, somskyldneren har for driften af sin ægtefælles virksomhed eller som medarbejdende ægtefæl-

le. Skyldnerens løn og indkomst fra selvstændig virksomhed, som skyldneren udøveruden brug af virksomhedens aktiver, regnes heller ikke til konkursindkomsten.Skyldnerens indkomst uden for konkursindkomsten opgøres og beskattes efter de almin-delige regler. Lønmodtagerudgifter, der vedrører A-indkomsten, kan derfor fratrækkes iden skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag).Det er en konsekvens af opdelingen mellem konkursindkomsten og skyldnerens øvrigeindkomst, at skyldneren ikke i sin øvrige indkomst kan fratrække renteudgifter, hvis ud-gifterne vedrører en fast ejendom, som indgår i konkursboets aktivmasse.Indkomst efter konkursens afslutning indgår ikke i konkursindkomsten, men beskatteshos skyldneren efter de almindelige regler.Herudover spørges der om, hvorvidt der er særlige forhold, som kan bevirke, at konkurs-ramte personer kan afkræves skatteindbetalinger, der udgør langt hovedparten af deresmulige indtægter.Når personligt drevne virksomheder går konkurs, består hæftelsen for gæld overfor virk-somhedens kreditorer fortsat, herunder ogsåhæftelsen for gæld til SKAT.Det betyder, at SKAT efter konkursdekretets afsigelse kan foretage inddrivelse for udæk-kede restancer over for den tidligere ejer af virksomheden, hvis denne efter dette tids-punkt har lønnet arbejde mv.Denne inddrivelse følger de almindelige regler på området og er betinget af, at der altidskal efterlades skyldneren tilstrækkelige midler til opretholdelse af en beskeden levefod.Det følger af retsplejelovens § 509. Den forudgående konkursbehandling giver såledesikke SKAT udvidede beføjelser til at foretage inddrivelse af den udækkede del af gældenefter en konkurs”.

Spørgsmål

Svar