Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1378564_0001.png
6. juni 2014
J.nr. 14-1822386
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 28. marts 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378564_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor mange EU-borgere, der arbejder i Danmark, men som reelt
netto giver underskud for Danmark, hvis man medregner kørselsfradrag, fradrag for
dobbelt husførelse og tilskud via børne- og ungeydelsen?
Svar
Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at de vandrende arbejdstagere, der modtager
dansk børnecheck til børn bosat i udlandet, i 2012 i gennemsnit skønnes at have betalt ca.
60.000 kr. mere i skat, end de har modtaget i børneydelser og skattepligtige overførsler.
Disse personer er med andre ord en nettogevinst for den danske statskasse.
Hvad angår det konkrete spørgsmål, har jeg fra Økonomi- og Indenrigsministeriet mod-
taget nedenstående bidrag til besvarelse, som jeg kan henholde mig til:
”Det er lagt til grund for besvarelsen, at den personkreds, der betragtes,
er såkaldt be-
grænset skattepligtige. På basis af lovmodellen er det opgjort, at der er ca. 6.000 begræn-
set skattepligtige, der modtager børne- og ungeydelser. Af disse er ca. 2.600 danske stats-
borgere og ca. 3.300 statsborgere i andre EU-lande og ca. 100 personer fra andre lande
eller uden oplysninger om statsborgerskab.
Det er yderligere lagt til grund, at den personkreds, der betragtes, er beskæftigede, således
at fx personer, der får udbetalt (dansk) pension, ikke indgår.
Givet disse forudsætninger, er der næppe over 100 EU-borgere, der arbejder i Danmark,
og som ”netto giver underskud”, dvs. hvor personens (egen) betaling af indkomstskat og
arbejdsmarkedsbidrag udgør et mindre beløb end det, pågældende person får udbetalt i
børne- og ungeydelser. Der kan ikke gives et mere præcist tal, da opgørelsen er baseret på
en stikprøve af befolkningen.
Derudover gælder, at de informationer fra skattesystemet, der ligger til grund for opgørel-
sen, kan være ufuldstændige, fx mangler der information om løn og skattebetaling for
enkelte af de personer, der modtager børne- og ungeydelser. Det skal også bemærkes, at
skatteopgørelserne i nogle tilfælde kan være blevet ændret efterfølgende. Dette vil dog
næppe ændre på den overordnede konklusion om, at der er meget få personer, der ”netto
giver underskud”. ”
Side 2 af 2