Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
28. april 2014J.nr. 14-1802828
Til Folketinget – SkatteudvalgetHermed sendes svar på spørgsmål nr. 380af 28. marts 2014 (alm. del).Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Østergaard/ Søren Schou
Kan ministeren bekræfte, at der ikke er nogen øvre grænse på kørselsfradraget, hvilketbetyder, at eksempelvis østeuropæere kan rejse hjem i weekenden og få de danske skatte-ydere til at give fuldt fradrag for dette, også selvom man eksempelvis kører mange i sam-me køretøj?Svar
Alle arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, der transporterer sig mellem sædvanligbopæl og arbejdsplads, kan få fradrag for den del af kørslen pr. arbejdsdag, der overstiger24 km. Det gælder, uanset om de har deres sædvanlige bopæl indenfor eller udenfor lan-dets grænser.Der er ikke nogen øvre grænse for befordringsfradraget, men betingelserne for at opnåbefordringsfradraget skal selvfølgelig være opfyldt. Det indebærer, at en arbejdstager fraet andet EU-land kun kan få fradrag for de dage, der faktisk køres mellem den sædvanligebopæl i hjemlandet og arbejdspladsen. Hvis den sædvanlige bopæl er langt væk fra Dan-mark, siger det sig selv, at arbejdstageren ikke har mulighed for at foretage denne trans-port dagligt, men derimod nærmere nogle gange om måneden.Befordringsfradraget er standardiseret og beregnes uanset transportmiddel og faktiskeudgifter på grundlag af antal kilometer ved den normale transportvej ved bilkørsel efteren kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Såvel danske arbejdstagere som arbejdsta-gere fra andre EU-lande kan derfor få befordringsfradrag for transport mellem sædvanligbopæl og arbejdsplads, selvom transporten sker via samkørsel.Det bemærkes også, at befordringsfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Fradra-ges gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Skatteværdien af et ligningsmæs-sigt fradrag er ca. 30,6 pct. i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgen-nemsnittet.Endelig kan det tilføjes, at statistikken på området viser, at arbejdstagere med bopæl iEU-10 (Østeuropa), der arbejder i Danmark, i gennemsnit foretager mindre befordrings-fradrag end udenlandske og danske arbejdstagere med bopæl i andre EU-lande. Detteunderstøtter formodningen om, at arbejdstagere fra EU-10 landene har langt til arbejds-pladsen i Danmark og kun befordrer sig et begrænset antal gange om måneden, mensarbejdstagere med bopæl i de øvrige EU-lande, fortrinsvis svenskere og tyskere, befordrersig til Danmark dagligt, jf. også mit svar til Beskæftigelsesudvalget på alm. del spm. 288.Jeg kan endvidere oplyse, at SKAT har fokus på området. Borgere med store befordrings-fradrag udsøges i et vist omfang med henblik på, at borgerne skal dokumentere, at de erberettiget til fradraget.
Side 2af 2
