Vil ministeren fyldestgørende redegøre for de statsretlige konsekvenser, der måtte opstå –både i forhold til grundlovens § 22 og EU-retten – i tilfælde af, at det af ministeren på-tænkte lovforslag, der skal bringe de danske regler for udbetaling af børne- og ungeydel-ser og børnetilskud i overensstemmelse med EU-retten, og som er sendt i høring, ikkevedtages af Folketinget med den konsekvens, at lovforslaget forkastes og ikke får virkningi Danmark?

Svar

Optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen blev indført ved lov nr. 1609 af 22. de-cember 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og for-skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister (herefter 2010-loven).Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2011, og optjeningsprincippet fik virkning fra1. januar 2012.Det er forudsat i bemærkningerne til 2010-loven, at de danske myndigheder – ved vurde-ringen af, om en person har optjent ret til børne- og ungeydelser – alene skal medregnebopæls- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i Danmark.Kommissionen rettede som bekendt henvendelse til Danmark i april 2013 på baggrund afen konkret klage fra en tilflyttet tysk statsborger. Det var Kommissionens faste opfattelse,at den danske anvendelse af optjeningsprincippet var i strid med det såkaldte sammen-lægningsprincip i artikel 6 i forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikrings-ydelser (herefter forordningen).I forhold til sammenlægningsprincippets rækkevidde har EU-Domstolen efter indførelsenaf optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen i to domme fra henholdsvis den 15.december 2011 og den 21. februar 2013 (C-257/10, Bergstrøm, og C-619/11, Chassart)fastslået, at sammenlægningsprincippet finder anvendelse, uanset at den person, der ansø-ger om en ydelse, endnu ikke har tilbagelagt beskæftigelsesperioder i den medlemsstat,hvori der ansøges om ydelsen.Anvendelsen af sammenlægningsprincippet forudsætter således ikke, at der er tilbagelagtperioder i den medlemsstat, der skal foretage sammenlægningen.Efter en grundig juridisk vurdering måtte regeringen i juni 2013 konkludere, at den forud-satte anvendelse af optjeningsprincippet – som er beskrevet i bemærkningerne til 2010-loven – ikke var i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser og derforikke kunne opretholdes. Der henvises i øvrigt til mit svar til Skatteudvalget på spørgsmål311 af 11. marts 2014.Den EU-retlige forpligtelse – dvs. forpligtelsen til at sammenlægge med perioder, der ertilbagelagt i andre medlemsstater – følger som nævnt af en forordning. Det følger af arti-kel 288 i EUF-Traktaten, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i enhvermedlemsstat.

Regeringen har på den baggrund været forpligtet til at ændre anvendelsen af optjenings-princippet. Regeringen har således allerede iværksat en ændret administration af optje-ningsprincippet i forhold til de personer, der er omfattet af forordningen – hvilket Folke-tinget i øvrigt blev orienteret om den 18. juni 2013. Den ændrede administration indebæ-rer, at de danske myndigheder medregner perioder, der er tilbagelagt i andre medlemssta-ter, når det vurderes, om en person, der er omfattet af forordningen, har optjent ret tilbørneydelser. Den ændrede administration vil blive fulgt op af et lovforslag, som har tilformål at sikre, at ikke blot den danske administration, men også bemærkningerne til2010-loven bliver bragt i fuld overensstemmelse med EU-retten.Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem regeringen og partier i Folketinget herom.Jeg håber snarest muligt at kunne fremsætte lovforslag herom, som et flertal i Folketingetkan bakke op om.Såfremt det skulle vise sig, at der ikke findes et flertal bag regeringens lovforslag, vil detikke ændre på den EU-retlige forpligtelse som beskrevet ovenfor. Hvis der derimod ved-tages en ny lov, hvoraf det fremgår, at der skal administreres som forudsat i bemærknin-gerne til 2010-loven, vil regeringen skulle følge dette (når den nye lov måtte træde i kraft).Tilkendegivelser fra et flertal i Folketinget, f.eks. i udvalgsbetænkninger, beretninger ogfolketingsbeslutninger, kan ikke antages at ændre på regeringens forpligtelse til at admini-strere i overensstemmelse med gældende EU-ret.Jeg vil i den forbindelse godt understrege, at dette ikke er nogen nyskabelse. Jeg kan hen-vise til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besvarelse af S 1151 fra 2005,hvoraf det fremgår, at den daværende familie- og forbrugerminister Lars Barfoed ikke varforpligtet til at følge en beretning fra et folketingsudvalg, som i en sag om multivitamin-juice pålagde ham at handle på en måde, der efter den daværende regerings opfattelse vari strid med EU-retten.Det skal afslutningsvist tilføjes, at bestemmelsen i grundlovens § 22 om stadfæstelse ogkundgørelse af vedtagne lovforslag – som der er henvist til i det stillede spørgsmål – ikkeændrer ved det ovenfor anførte.

Spørgsmål

Svar