Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1383671_0001.png
25. juni 2014
J.nr. 14-0624752
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 298 af 26. februar 2014 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383671_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de samlede udgifter for staten forbundet med at tildele et fradrag
for el-omkostninger til borgere, der er bosiddende i landdistrikterne, efter den norske
model?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der med den norske model menes, at personer bosat i den
såkaldte ’Tiltakssonen’, der omfatter alle kommuner i Finnmark og visse øvrige kommu-
ner i Nord-Troms, er fritaget for elafgift. I det følgende er der således regnet på en frita-
gelse for elafgift og ikke fx et skattemæssigt fradrag, jf. formuleringen i spørgsmålet.
En ordning med lempelse i elafgiften, herunder en ordning med tilbagebetaling af elafgift,
for personer bosat i fx yderkommuner vil indebære differentierede elafgifter, hvor den
differentierede sats afhænger af forbrugerens geografiske lokalisering. Der er ikke hjem-
mel i EU’s energibeskatningsdirektiv til geografisk differentiering i afgiftssatserne for
elektricitet. Beregningerne nedenfor er således alene beregningstekniske eksempler.
Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i en opdeling af landets kommuner på
landdistriktsgrad, der følger af
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012.
Ud fra landdi-
striktsgraden opdeles kommunerne i bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og
yderkommuner,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Antal kommuner og indbyggertal efter landdistriktsgrad
Antal
Bykommuner
Mellemkommuner
Landkommuner
Yderkommuner
I alt
35
17
30
16
98
Andel af befolkningen
(pct.)
48
16
27
9
100
Kilde:
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt egne beregninger
Med udgangspunkt i denne opdeling skønnes det med væsentlig usikkerhed, at en frita-
gelse for elafgift i yderkommuner vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,9
mia. kr. før tilbageløb og ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 2.
En fritagelse, der om-
fatter både yderkommuner og landkommuner, skønnes at ville medføre et mindreprove-
nu på ca. 3,7 mia. kr. før tilbageløb og ca. 2,8 mia. kr. efter tilbageløb.
Til sammenligning skønnes elafgiften i 2014 at medføre et samlet provenu på ca. 11,3
mia. kr.
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383671_0003.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en fritagelse for elafgift i yderkommuner og landkom-
muner
Mia. kr. (2014-niveau)
Yderkommuner
Før tilbageløb
Efter tilbageløb
0,7
Yder- og landkommuner
Før tilbageløb
3,7
Efter tilbageløb
2,8
Fritagelse for elafgift
0,9
Anm: Eksklusiv PSO
En fritagelse for elafgift mv. i yderkommuner vedrører ca. 9 pct. af befolkningen, mens
en forhøjelse yderkommuner og landkommuner vil vedrøre ca. 36 pct. af befolkningen.
Til sammenligning vedrører den norske ’Tiltakssonen’ ca. 1,9 pct. af den norske befolk-
ning. Der er således i den norske model tale om en væsentlig mere snæver afgrænsning
end afgrænsningen af de danske yder- og landkommuner ovenfor.
Side 3 af 3