Kan ministeren oplyse de økonomiske konsekvenser ved at indføre et bund-fradrag i arbejdsmarkedsbidraget på niveau med personfradraget (42.000 kr.),således at der hverken betales skat eller arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsind-komst under dette niveau? Samtidig justeres beskæftigelsesfradraget, således atder ikke optjenes beskæftigelsesfradrag af de første 42.000 kr. i erhvervsind-komst, mens indkomstgrænsen for maksimalt fradrag bevares uændret på ca.320.000 kr.Specifikt ønskes oplyst:- Umiddelbart provenutab, provenutab efter tilbageløb samt provenutab eftertilbageløb og adfærd- Skriftlig beskrivelse af de forventede adfærdseffekter.Beregningen bedes baseres på uændrede indkomstoverførsler, men såfremteksisterende lovgivning eller politiske forlig mv. fordrer, at indførelsen af etbundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget fører til ændringer af indkomstoverførs-ler, bedes ministeren angive dette i en bemærkning.

De foreslåede justeringer af arbejdsmarkedsbidraget og beskæftigelsesfradragetskønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 3,1 mia. kr. i forhold tilgældende 2013-regler,jf. tabel 1.Efter automatisk tilbageløb skønnes min-dreprovenuet til ca. 2,4 mia. kr.Justeringen af beskæftigelsesfradraget vil ved uændret sats medføre, at detmaksimale beskæftigelsesfradrag reduceres. I 2013 ville det svare til, at detmaksimale beskæftigelsesfradrag reduceres fra 22.300 kr. til 19.300 kr. I 2022,når forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget som led i 2012-skattereformen erfuldt indfaset, vil det maksimale beskæftigelsesfradrag skulle reduceres fra34.100 kr. til 29.600 kr.Der vurderes at være en samlet mindre positiv effekt på arbejdsudbuddet, somdels udgøres af en deltagelseseffekt og dels af en timeeffekt.Deltagelseseffekten vil være positiv. Bundfradraget i arbejdsmarkedsbidragetvil påvirke tilskyndelsen i positiv retning til at deltage på arbejdsmarkedet fremfor at være på overførselsindkomst, idet nettokompensationsgrader for perso-ner på overførselsindkomster sænkes.Timeeffekten vil samlet set trække svagt i modsat retning. Timeeffekten påvir-kes på to modsatrettede måder. Dels kan det bedre betale sig at arbejde, nårskatten reduceres (substitutionseffekten), dels er det muligt at opretholde etuændret forbrug ved en reduktion af arbejdsudbuddet (indkomsteffekten). Nårmarginalskatten ikke overordnet reduceres – og det gør den kun for en yderst2/3

begrænset persongruppe ved et bundfradrag for arbejdsmarkedsbidrag – vilsubstitutionseffekten samlet være beskeden og indkomsteffekten vil dominere.Dette vil reducere arbejdsudbuddet i timer svagt samlet set for alle beskæftige-de.Samlet set skønnes de afledte effekter på arbejdsudbuddet at udgøre ca. 0,2mia. kr. ved 2013-regler.De foreslåede justeringer skønnes således at indebære et mindreprovenu istørrelsesordenen 2,2 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbud-det ved 2013-regler.I 2022 skønnes mindreprovenuettilca. 1,8mia. kr. (2013-niveau).

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

Mia. kr. 2013-niveauUmiddelbar virkningVirkning efter tilbageløb på moms og afgifterVirkning efter tilbageløb på moms og afgifter samt adfærdKilde:Egne beregninger på lovmodellen og STØV

Det fremgår af lov om en satsreguleringsprocent, § 3 stk. 3, at det er den pro-centuelle arbejdsmarkedsbidragssats, der indgår i beregningerne af tilpasnings-procenten og satsreguleringsprocenten. Der vil således ikke ske en ændret re-gulering af overførselsindkomsterne som konsekvens af et bundfradrag i ar-bejdsmarkedsbidragssatsen.