SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvad den varige provenueffekt i spørgsmål 252 bliver, såfremt man løser hovedaktionærproblematikken vha. et sæt værnsregler, som man blandt andet kender det fra Sverige, til skatteministeren

Det er ikke umiddelbart muligt at foretage en beregning af provenueffekterne på grundlagaf den svenske model for at løse hovedaktionærproblemet.Hvis beskatningen af løn er højere end den sammensatte beskatning af selskabs- og aktie-indkomst, vil hovedaktionærer i fravær af værnsregler have et incitament til at transforme-re højere beskattet arbejdsindkomst til lavere beskattet aktieindkomst.Hovedaktionærproblemet kan løses på to måder. For det første kan satserne for beskat-ning af arbejds- og kapitalindkomst fastsættes på en sådan måde, at der ikke er et skatte-mæssigt incitament for hovedaktionæren til at transformere arbejdsindkomst til kapital-indkomst. For det andet kan problemet løses ved en særlig værnsregel, der medfører, atder ikke er et skattemæssigt incitament for hovedaktionæren til at transformere arbejds-indkomst til kapitalindkomst.Afsvar på SAU (2013-14) alm del spørgsmål 82fremgår det, at niveauet for den sammensat-te selskabs- og aktieindkomst på højeste niveau og den højeste marginalskat på lønind-komst i Danmark er næsten ens. I Danmark er hovedaktionærproblemet således løst pådenne måde.I de andre nordiske lande er hovedaktionærproblemet løst ved at anvende en særligværnsregel i form af en skematisk opsplitning af de midler fra selskaber, der udbetales tilhovedaktionærer,jf. svar på SAU (2013-14) alm del spørgsmål 83.Som det bl.a. fremgår afsvaret, tages der i Sverige udgangspunkt i de aktionærer, der må anses for at være såkaldteaktive ejere. Herudover fastlægges der en grænse for, hvor stort et beløb der kan karakte-riseres som udbytte. Her er der opstillet en forenklet regel og en hovedregel,jf. svaret påspørgsmål 83.Det er ikke muligt uden videre at overføre de svenske regler til danske for-hold og dermed foretage en beregning af provenueffekten i Danmark. Dette vil bl.a. for-udsætte, at det kan afgøres, hvilke danske aktionærer der er aktive ejere.Hovedaktionærproblematikken indeholder tre overordnede udfordringer i forbindelsemed en skematisk opsplitning af arbejdsindkomst og kapitalindkomst. For det første skaldet afgøres, hvilke selskaber der skal omfattes af en indkomstopsplitningsregel. For detandet skal det afgøres, hvilke aktonærer der skal omfattes af en sådan regel. Hvis det erhovedaktionærer, der skal omfattes, skal en hovedaktionær nærmere defineres. Hvis det eraktive aktionær, der omfattes, skal der laves en nærmere definition af aktive aktionærer.Endelig skal det besluttes, hvordan aktieudbytte adskilles fra indkomsten fra arbejde, da

afgræsning mellem løn og udbytte ikke nødvendigvis kan fastlægges entydigt. I de andrenordiske lande er dette som nævnt sket efter en skematisk regel.I Sverige er der indikationer på, at den valgte definition af en aktiv ejer er blevet for bred,hvilket har resulteret i, at flere end tiltænkt har kunnet benytte reglerne om fåmansföretag.Svenske erfaringer tyder endvidere på, atdet er svært at definere, hvad der kan karakterise-res som udbytte, og hvad der kan anses for løn. En uhensigtsmæssig grænse kan skabeforvridninger og medføre omgåelse af lønbeskatningen.1

Spørgsmål

Svar