PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt

26. juni 2014

J.nr. 14-0036377

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 186 af 8. januar 2014 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).

Morten Østergaard

/ Lene Skov Henningsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Vil ministeren udlevere en oversigt over forskellene i afgifter på energi i Danmark, Sveri-

ge og Tyskland for følgende udvalgte typer af virksomheder i servicesektoren: et typisk

supermarked, en gennemsnitlig butik i udvalgsvarehandelen (tøj, sko, isenkram, sportsud-

styr m.v.), en håndværksbager samt for en fastfood-restaurant

som fx McDonald’s, Bur-

ger King eller lign. Hver form for afgift bedes fremgå separat af spørgsmålets besvarelse

for den enkelte type af virksomhed.

Svar

I Danmark er energiafgiften differentieret efter, om energiproduktet anvendes til proces-

formål eller rumvarme mv. Desuden er der forskel på afgiften alt efter, om der er tale om

brændsler eller elektricitet. Udover energiafgift betales der også CO2-, NOx- og svovlaf-

gift,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Afgifter på fossile brændsler i Danmark

2014-satser

Energiafgift, kr. pr. GJ

CO2, kr. pr. ton

NOx-afgift, kr. pr. kg

Svovlafgift, kr. pr. kg svovldioxid

Elafgift, øre pr. kWh

Rumvarme

71,8

167,0

25,9

11,3

41,2

Proces

4,5

167,0

25,9

11,3

0,4

Anm.: For el til rumvarme er det afgiften for elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger, der fremgår. Afgiften for andet forbrug af el udgør

83,3 øre pr. kWh i 2014. Der betales svovlafgift, hvis der er mere end 0,05 pct. svovl i varen. CO2- og NOx-afgiften varierer for brændslerne,

hvis den opgøres pr. GJ. Det skyldes, at de fossile brændsler ikke udleder samme mængde CO2 eller NOx opgjort pr. GJ. PSO er ikke en afgift

og dermed ikke medtaget.

EU-Kommissionen offentliggør to gange årligt Excise Duty tables Part II

–

Energy pro-

ducts and Electricity. Her angiver medlemslandene energiafgifter indenfor, som udgangs-

punkt, fire områder: motortransport (propellant use), proces (industrial/commercial use),

rumvarme til erhverv (heating business use) og rumvarme andre (heating non-business

use). Oversigten indeholder en skematisk oversigt over de forskellige landes energiafgif-

ter, men tager ikke nødvendigvis højde for særlige afgiftsfritagelser eller godtgørelser.

Derfor afspejler oversigten ikke nødvendigvis den afgift, virksomhederne reelt betaler,

hvis de er omfattet af afgiftsfritagelser eller godtgørelser.

De svenske afgifter består af en energiafgift og en CO2-afgift og skelner som udgangs-

punkt mellem, om energien anvendes af erhverv eller husholdninger,

jf. tabel 2.

I Tyskland betales der kun energiafgift. Satsen på kul til rumvarme er ens for erhverv og

husholdninger, og generelt er satsen lavere for rumvarme til erhverv end for proces,

jf.

tabel 2.

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Satser for udvalgte fossile brændsler i Danmark, Tyskland og Sverige

Kr. pr. GJ, 2014

El til proces brug (øre pr. kWh)

Naturgas til proces

Naturgas til rumvarme til erhverv

Kul til rumvarme til erhverv

Danmark

0,4

15,1

82,4

90,3

Tyskland

11,5

28,8

8,5

2,2

Sverige

0,4

20,8

30,2

Anm.: For Sverige inkl. CO2-afgift. For Danmark inkl. CO2- og NOx-afgift. I Danmark betales der ikke CO2-afgift af el fra 2014.

Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty tables Part II

–

Energy products and Electricity,

http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/excise_duties/energy_products/rates/excise_duties-

part_ii_energy_products_en.pdf

og Skatteministeriet. Til omregning af danske kroner bruges de valutakurser, som er i EU-Kommissionens

opgørelse.

Afgifterne på rumvarme er højest i Danmark, mens afgifterne på proces er lavest i Dan-

mark. Afgifterne på proces er sat ned til EU's højeste minimumssats, så energiprodukter-

ne stadig er afgiftsmæssigt ligestillet.

Servicebranchen er som udgangspunkt kendetegnet ved, at en høj andel af energiforbru-

get anvendes til rumvarme mv. Det gælder blandt andet tøjbutikker og sportsbutikker,

hvor der ikke anvendes brændsler til proces. Boks 1 giver en overordnet oversigt over

fordelingen af energiforbruget indenfor de forskellige typer af virksomheder i service-

branchen.

Boks 1. Oversigt over fordeling til rumvarme og proces

Erhverv

Supermarked (uden slagter og bager)

Brændsler (olie, kul, gas)

Det antages, at der ingen produktion er, således at alle

brændslerne anvendes til rumvarme eller varmt brugs-

vand

Tøjbutik

Bager

Alle brændsler anvendes til rumvarme mv.

Fremstilling af brød og kager mv. er proces. Resten vil

være rumvarme mv.

Stegning, opvarmning mv. af fødevarer vil være pro-

ces. Resten vil være rumvarme mv.

Fastfood-restaurant

Desuden vil al el som udgangspunkt være anvendt til proces, fx el anvendt til kølediske, fryserum og

belysning

Opgjort pr. GJ betaler bagerier, brødfabrikker mv. i Danmark ca. halvdelen af den energi-

afgift, detailhandlen og restauranter betaler,

jf. tabel 3.

Detailhandlen og restauranter er

generelt præget af en større andel af energiforbrug til rumvarme, hvor satsen er væsentligt

højere end energiafgiften til proces.

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Energiafgifter i Danmark fordelt på branche

Kr. pr. GJ, 2012

100040

Bagerier, brødfabrikker mv.

470000

Detailhandel

560000

Restauranter

Energiafgifter i alt

21,0

44,6

41,8

Energiafgift

15,5

34,2

32,3

CO2-afgift

5,5

10,4

9,3

Svovlafgift

0,0

Anm.: Ekskl. NOx-afgift.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, og egne beregninger.

Baseret på tabel 3 kan man med 2012-satserne for energiafgiften skønne en fordeling for

branchernes energiforbrug fordelt på proces og rumvarme. Baseret på et skøn for forde-

lingen af branchernes energiforbrug på proces og rumvarme ud fra tabel 3 samt 2014-

satserne for de tre pågældende lande, kan man beregne en sats opgjort som kr. pr. GJ i de

tre lande indenfor de tre brancher.

Det skønnes, at bagerier mv. anvender ca. 85 pct. af energiforbruget til proces, mens ca.

15 pct. anvendes til rumvarme. For detailhandlen skønnes det, at der anvendes lige meget

energi til rumvarme og til proces. For restauranter skønnes det, at der anvendes ca. 55

pct. energi til proces og ca. 45 pct. til rumvarme. Skønnene er behæftet med væsentlig

usikkerhed.

Da afgifterne i Tyskland og Sverige ikke er balanceret efter energiindhold, og CO2- og

NOx-afgiften i Danmark afhænger af brændslet, tages der nedenfor udgangspunkt i, at

der anvendes kul til rumvarme mv. og naturgas til proces. Alt afhængig af, hvilke brænds-

ler der anvendes, og hvilke godtgørelsesmuligheder virksomhederne har i de 3 lande, kan

energiafgiften afvige fra den faktiske betaling for virksomheden.

Med afsæt i ovenstående skønnes det med stor usikkerhed, at bagerier, brødfabrikker mv.

betaler nogenlunde den samme afgift i Danmark, Tyskland og Sverige, mens afgiften for

detailhandlen og restauranter er væsentlig højere i Danmark end Tyskland og Sverige. Det

skyldes blandt andet, at disse to brancher har et højere forbrug af rumvarme mv.

Tabel 5. Skøn over energiafgifter i Danmark, Tyskland og Sverige fordelt på branche

Kr. pr. GJ, 2014-satser

Bagerier, brødfabrikker mv.

Detailhandel

Restauranter

Danmark

24,8

52,7

49,7

Tyskland

25,3

15,5

16,6

Sverige

22,0

25,5

25,1

Anm: Sverige inkl. CO2-afgift. Danmark inkl. CO2- og NOx-afgift.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, EU-Kommissionens Excise Duty tables Part II

–

Energy products and Electri-

city,

http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/excise_duties/energy_products/rates/excise_duties-

part_ii_energy_products_en.pdf,

og egne beregninger.

Side 4 af 4