SvarSvaret på BEU alm. del – spm. 39, folketingsåret 2013-14, indeholder skønover de provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af beskæftigelsesfra-draget med henholdsvis 6.000 kr., 12.000 kr., 18.000 kr. og 22.300 kr. pr. år forpersoner med lave indkomster. De provenumæssige konsekvenser er gengiveti tabel 1.De adspurgte ændringer vil påvirke personer med en arbejdsindkomst op tilca. 320.000 kr., der vil få en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Beskæftigel-sesfradraget ændres ikke for personer med en arbejdsindkomst over ca.320.000 kr.For personer i arbejde med en arbejdsindkomst under ca. 320.000 kr. vil for-højelsen af beskæftigelsesfradraget påvirke tilskyndelsen til at arbejde på tomåder. For det første vil de få en mindre gennemsnitsskat, og for det andet vilde få en højere marginalskat som følge af,at beskæftigelsesfradraget i mindregrad afhænger af indkomsten. Begge virkninger vurderes isoleret set at trække iretning af et mindre arbejdsudbud (timeeffekten).Derudover vil personer uden for arbejdsmarkedet kunne opnå en større frem-gang i rådighedsbeløbet ved at komme i beskæftigelse. Det vil isoleret set bi-drage til at forøge arbejdsudbuddet (deltagelseseffekten).Samlet set skønnes timeeffekten at dominere, hvorved de samlede virkningerpå arbejdsudbuddet af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vurderes at blivenegative, jf. nederste linje itabel1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af omlægninger af beskæftigelsesfradrag

Mia. kr. (2013-niveau)2013-reglerUmiddelbar provenuvirkningProvenu efter tilbageløbProvenu efter tilbageløb og adfærdKilde: Skatteministeriets beregninger