Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1405620_0001.png
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier
27-05-2014
Til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Sagsnr.
2014-0099817
Dokumentnr.
2014-0099817-1
Københavns Kommunes bidrag til besvarelse af spørgsmål fra
Folketingets Retsudvalg om de sikrede institutioner
Spørgsmål 993
Vil ministeren oversende en oversigt over landets sikrede ungdomsin-
stitutioner som indeholder følgende oplysninger for hver institution:
Samlede årlige omkostninger
Sønderbros samlede budget er på 50,4 mio. kr. i 2014 inkl. den interne
skole.
Antal pladser og belægning
Sønderbro har 18 døgnpladser fordelt på tre afdelinger. I 2013 og før-
ste del af 2014 har belægningen set således ud:
Tabel 1: Belægning på Sønderbro i 2013 og 2014
Årstal
2013
2014*
*Januar-april 2014
Belægningsprocent
82
80
Recidiv
Københavns Kommune har ikke mulighed for at opgøre recidiv for de
unge på Sønderbro.
Andelen af indsatte med ikke-dansk statsborgerskab
Sønderbro har ikke opgørelser over de unges statsborgerskab. I stedet
opgøres det, hvor mange af de unge, der har dansk cpr-nummer, er
EU-borgere, asylansøgere eller mangler opholdsgrundlag.
I 2014 er det foreløbig 19 ud af 56 unge på Sønderbro, der ikke har
haft dansk cpr-nummer.
Årligt antal undvigelser (rømninger)
Københavns Kommune har det sidste års tid arbejdet på at skærpe
sikkerheden på Sønderbro, og foreløbig har der ikke været rømninger i
2014.
Tabel 2: Antal rømninger fra Sønderbro i 2010-2014
Mål- og Rammekontoret
for Børn og Familier
Bernstorffsgade 17
1577 København V
Telefon
4049 9920
Mobil
4049 9920
E-mail
[email protected]
Årstal
2014
2013
2012
2011
Antal rømninger
0*
12
19
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405620_0002.png
2010
I alt
*Tal for 2014 er opgjort pr. 27. maj 2014
10
55
Antal hændelser med vold mod indsatte
Der er i 2014 anmeldt ét tilfælde af vold mellem de anbragte unge.
Antal hændelser med vold mod personale
Der er i 2014 anmeldt tre tilfælde af vold begået imod personalet.
Mængden af euforiserende stoffer og alkohol, der opdages
Der er opdaget og konfiskeret euforiserende stoffer i et enkelt tilfælde
i 2014, og derudover har der i 2014 været tale om konfiskation af al-
kohol i et enkelt tilfælde.
Omfanget af kontrolindsatsen
hol/euforiserende stoffer
mod
anvendelse
af
alko-
Sønderbros personale har foretaget 30 rumundersøgelser i 2014, men
der er ikke foretaget separate personundersøgelser.
Mulige sanktioner ved overtrædelse af regler for alko-
hol/euforiserende stoffer og omfanget af anvendelsen af disse sanktio-
ner
Magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 20 – 27, jf. Servicelovens §
123b, beskriver reglerne for person- og rumundersøgelser. Magtan-
vendelsesbekendtgørelsens § 21 giver hjemmel til at foretage rumun-
dersøgelser, når den unge anbringes på en sikret afdeling, før og efter
besøg og før og efter fravær fra den sikrede afdeling. Ydermere inde-
holder § 22 en hjemmel til at foretage person- og rumundersøgelser,
hvis der er bestemte grunde til at antage, at den unge er i besiddelse af
effekter, som medfører, at ordensbestemmelser ikke overholdes eller
at sikkerhedshensyn ikke iagttages.
Når en medarbejder har en begrundet mistanke om, at de unge er i
besiddelse af rusmidler/euforiserende stoffer, kan institutionslederen
beslutte at iværksætte en person- og/eller rumundersøgelse. Personun-
dersøgelsen må alene udføres med klap udenpå de unges tøj og under-
søgelse af den unges lommer og sko. Den unge har således mulighed
for at gemme euforiserende stoffer mv. i undertøjet, uden at medar-
bejderne har mulighed for at eftersøge dette.
Rumundersøgelsen giver mulighed for en gennemgang af værelse,
skabe og andre rum, som den unge råder over samt f.eks. kommoder,
opbevaringsbokse, tasker og poser. I de tilfælde, hvor medarbejderne
finder euforiserende stoffer ved undersøgelsen, kan medarbejderen
inddrage disse stoffer og overlevere dem til politiet. Den unge risike-
Side 2 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405620_0003.png
rer derved, at politiet sigter den unge for besiddelse for euforiserende
stoffer. Sønderbro samarbejder med politiet, der har beføjelser til at
foretage ransagning med hunde og kropsvisitere den unge, når dette
skønnes nødvendigt.
Ydermere udfører medarbejderne motivationsarbejde med det formål
at motivere den unge til ikke at misbruge rusmidler. Der er iværksat et
landsdækkende projekt på de sikrede afdelinger, som er et behand-
lingsprogram (PAV- projekt andre valg), som har til formål at få de
unge i tale om deres forbrug af rusmidler samt motivere de unge, som
har et misbrug til at gå i behandling.
Omfanget af undervisning og karakteren af denne
Sønderbros målgruppe er karakteriseret ved, at mange af de unge ikke
har modtaget egentlig undervisning igennem en årrække, da de har
haft svært ved at begå sig i såvel sociale som skolemæssige sammen-
hænge. Undervisningen foregår på Sønderbros tre afdelinger, men
lærerne underviser på tværs af afdelingerne, således at undervisnings-
kompetencerne udnyttes fuldt ud i forhold til fagrækken.
De unge undervises fra dag et i fuldt skema, jf. Styrelsesvedtægten for
Københavns Kommune. Alle unge tilbydes som udgangspunkt under-
visning svarende til kravene i den almindelige folkeskole, og Sønder-
bros skole efterlever således folkeskolelovens forskrifter for den på-
gældende aldersgruppe.
Skolens adgang til specifikke faglokaler er pt. lidt begrænsede, idet
Sønderbro er under ombygning. I det kommende skoleår vil Sønder-
bro komme til at råde over mere fleksible undervisningslokaler, her-
under et naturfagligt multilokale, hvor undervisning i biologi, geogra-
fi, fysik/kemi og tilsvarende vil komme til at foregå.
Når en ung flytter ind på Sønderbro, kontaktes den unges skole, og der
rekvireres oplysninger om pensum og årsplaner for eleven, ligesom
der indhentes prøvedatoer. Ved afgangseksamener sørger Sønderbro
for, at den unge kommer af sted til hjemskolen, og at pågældende bli-
ver ledsaget som påkrævet.
Omfanget af øvrig beskæftigelse og karakteren af denne?
Sønderbro lægger overordnet stor vægt på sport og motion og at de
unge bibringes viden om fysisk sundhed under opholdet. Ud over de
almene pædagogiske aktiviteter, som finder sted uden for den skema-
lagte undervisning, tilbydes de unge på Sønderbro motion på daglig
basis. Det kan ske på den enkelte afdelings motionsrum eller på Søn-
derbros boldbane.
Derudover har Sønderbro et omfattende samarbejde med ’Idrætspro-
jektet’ (se mere på
http://www.cuku.kk.dk/Idraetsprojektet),
hvor hver
Side 3 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afdeling ugentlig tilbydes aktiviteter af forskellig karakter. Flere af de
unge har desuden brugt Idrætsprojektet som springbræt til at blive
aktive deltagere i idræts- og foreningsaktiviteter efter opholdet på
Sønderbro.
På de respektive afdelinger er der fælles TV, ligesom der er installeret
TV på de enkelte værelser. Yderligere er der adgang til computerspil,
playstation, diverse brætspil, poolbord, bordfodbold mm. , og der la-
ves særlige arrangementer i forbindelse med fx landskampe. Når om-
bygningen af Sønderbro er tilendebragt, vil der være skabt basis for at
udvide aktivitets- og fritidstilbuddene til de unge.
Spørgsmål 994
Vil ministeren redegøre for kravene til undervisning og øvrig beskæf-
tigelse på de sikrede institutioner herunder oplyse, i hvilket omfang de
unge på institutionerne modtager vederlag som de indsatte på Krimi-
nalforsorgens institutioner?
I henhold til bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i krimi-
nalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen), jf. straf-
fuldbyrdelsesloven §§ 38-42, har indsatte ret (og pligt) til at være be-
skæftiget under anbringelsen i fængsel eller arresthus og deraf følgen-
de vederlag. I forhold til børn og unge, som er anbragt i varetægtssur-
rogat eller som led i afsoning eller under pædagogisk observation
overtager det offentlige forsørgelsen af de anbragte.
Den sikrede institution varetager udbetalingen af lommepenge, tøj-
penge og arbejdsdusør under anbringelsen. KL ’s takster for tøj- og
lommepenge er vejledende. Socialforvaltningen i København vil nor-
malt anvende de vejledende KL-takster, men kan vælge at udbetale
mere eller mindre ud fra saglige hensyn. På Sønderbro udbetales der
det dobbelte vejledende beløb i lommepenge. Dette sker ud fra en
vurdering af at minimere konfliktniveauet mellem de unge i forhold til
at finansiere udgifter til cigaretter og andre fornødenheder.
Disse vejledende takster er samtidig udtryk for en bagatelgrænse, som
SKAT accepterer som skattefri indkomst. Der kan endvidere udbetales
arbejdsdusør for udført arbejde, som har karakter af et arbejdsforhold
(fx rengøring af fælles opholdsstue eller deltagelse i vedligeholdelses-
og istandsættelsesarbejde) på institutionen. Denne motiverende ydelse
gør Sønderbro brug af. Sønderbro anvender ikke motiverende ydelser i
forhold til de unges skolegang.
Spørgsmål 995
Vil ministeren oplyse antallet af unge, der inden for de seneste fem år
har afsonet mere end en gang på en sikret ungdomsinstitution opgjort
efter antallet af gange, de unge har afsonet?
Side 4 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Københavns Kommune har ikke mulighed for at opgøre sådanne op-
lysninger om de unge på landets sikrede institutioner. Desuden er det
yderst sjældent, at de sikrede institutioner bruges til afsoning for de
unge. De sikrede institutioner bruges hovedsagligt til unge i vare-
tægtssurrogat.
Spørgsmål 996
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang de indsatte på landets
sikrede ungdomsinstitutioner er opdelt efter eventuelt tilhørsforhold i
bande/rockermiljøet?
Som udgangspunkt bliver de unge ikke opdelt på Sønderbros tre afde-
linger under hensyn til, hvilke kriminelle grupperinger de angiver at
have tilknytning til. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt
opdeles de unge efter, hvorvidt de er i den skolepligtige alder eller
ikke. Det sker med henblik på at anvende de personalemæssige res-
sourcer bedst muligt.
I de få tilfælde, hvor Sønderbro oplyses om, at en ung ikke må have
kontakt med andre unge fra denne eller hin gruppering, tages naturlig-
vis de nødvendige forholdsregler for at imødekomme dette; det er dog
sjældent, at der er behov at tage hensyn af denne karakter.
Spørgsmål 997
Vil ministeren redegøre for reglerne for indsattes brug af mobiltelefo-
ner og andre former for tele- og IT-kommunikation på landets sikrede
ungdomsinstitutioner, herunder for sanktionsmulighederne ved over-
trædelse af reglerne og for i hvilket omfang disse sanktionsmuligheder
anvendes på de enkelte institutioner. Vil ministeren endvidere oplyse
mængden af IT- og teleudstyr, der findes/konfiskeres på de enkelte
institutioner.
Magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder beføjelser til at føre kon-
trol med de unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommuni-
kation. Politiet har mulighed for at udstede brev- og besøgskontrol i
forhold til de unge, som er anbragt i varetægtssurrogat, hvis betingel-
serne i retsplejelovens §§ 771 og 772, stk. 1 og 2 er opfyldte.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at den sikrede institu-
tion kan fortage kommunikationskontrol med nærmere angivne perso-
ner uden for institutionen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den
unges sundhed og udvikling.
På Sønderbro stilles der krav om aflevering af mobiltelefon ved an-
bringelsen, da det i praksis ikke er muligt for institutionen at håndhæ-
ve politiets afgørelse om besøgs- og brevkontrol, hvis enkelte af de
unge er i besiddelse af en mobiltelefon. Det hænder, at personer uden
for institutionen har held med at aflevere en mobiltelefon til de an-
Side 5 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bragte unge. Sønderbro må i disse tilfælde foretage person- og /eller
rumundersøgelser.
De unge har aktuelt adgang til internettet via usb-nøgler, således at
deres adgang reguleres efter muligheden for opsyn eller efter aftale
med den enkelte lærer; adgang til internettet skal således enten have
direkte faglig relevans, eller stilles i udsigt som belønning for en god
skoleindsats.
Der er i det centrale skolelokale adgang til computere, som kan kobles
til Smartboard. I skolens kreative værksted såvel som i musikværkste-
det er der desuden digitalt udstyr egnet til dels almindeligt brug, dels
til mere specifikke formål som fx musik- og videooptagelse og derud-
over er der enkelte bærbare computere, som medbringes til undervis-
ningslokalerne, når dette kræves.
I forbindelse med den forestående ombygning opkvalificeres skolens
IT-udstyr yderligere, og der oprettes et skærmet intranet, der vil gøre
arbejdet med IT-udstyr lettere og mere fleksibelt. Det er i denne sam-
menhæng netop vigtigt at huske, at der skal opretholdes besøg- og
brevkontrol i mange af de unges sager.
Der er i 2014 konfiskeret to mobiltelefoner i forbindelse med person-
og rumundersøgelser.
Spørgsmål 998
Vil ministeren redegøre for reglerne for udgang og frigang for landets
sikrede ungdomsinstitutioner herunder oplyse, i hvilket omfang disse
anvendes på de enkelte institutioner?
Regler om ophold uden for en sikret afdeling og regler om udgangstil-
ladelse for unge i sikrede afdelinger i varetægtssurrogat, der afsoner
en dom eller en ungdomssanktion, er fastsat i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 33 og udgangsbekendtgørelsen (Bkg. nr. 1125 af
25/09/2013)
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 33 indeholder bestemmelser om
ophold uden for en sikret afdeling og adgang til fri luft. Da de unge
har ret til ophold i fri luft en time dagligt, har Sønderbro besluttet at de
unge opholder sig udendørs afdelingsvis med det formål at mindske de
unges mulighed for interaktion.
Der har i 2014 været tale om ledsaget udgang til:
-
-
-
To udgange i forbindelse med besøg og orienteringsmøde på
kommende opholdssteder
udgang til møde i ankestyrelsen i et enkelt tilfælde
udgang til skadestuebesøg i et enkelt tilfælde
Side 6 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
udgang i forbindelse med tandlægebesøg i seks tilfælde
udgang i forbindelse med eksamen i tre tilfælde
udgang i forbindelse med familiebegivenhed i et enkelt tilfæl-
de
Desuden er der to unge, der har været på gentagne udgange i samvær
med deres kontaktperson, herunder, for den enes vedkommende, ud-
gang til udredningen i psykiatrisk regi. Der var her tale om en ung
anbragt i pædagogisk observation, imens den anden var tilbageført i
ungdomssanktionens fase ét.
Med venlig hilsen
Ane Kristine Christensen
Kontorchef
Side 7 af 7