Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1374764_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. maj 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Nygaard Just
Sagsnr.: 2014-0030-2197
Dok.:
1160788
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 988 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 988 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af REU alm. del - svar på spørgsmål 669, bedes
ministeren redegøre for baggrunden for de forskellige niveauer
for recidiv for institutionerne under Kriminalforsorgen som op-
lyst i tabel 1.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, hvortil der henvises:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan indledningsvis bemærke,
at kriminalforsorgens recidivstatistik som udgangspunkt er deskrip-
tiv. Recidivstatistikken siger derfor ikke noget væsentligt om bl.a.
indsatsen, der ligger forud for recidivet, altså straffuldbyrdelsesfor-
løbet og dets effekt på recidivet, men er først og fremmest en de-
skriptiv indikator for andelen, der recidiverer, og hvilken kriminali-
tet og sanktion der recidiveres til.
Recidivstatistikken for løsladte fra kriminalforsorgens institutio-
ner kan derfor ikke anvendes som indikator for effekten af det
resocialiserende arbejde, som udføres af de enkelte institutioner.
Nationale såvel som internationale recidivundersøgelser viser
generelt, at andelen, der recidiverer, er en funktion af forekom-
sten af statiske og dynamiske risikofaktorer hos klienterne.
Sandsynligheden for recidiv er derfor større for klienter med
mange risikofaktorer, end for klienter med få risikofaktorer.
De forskellige recidivniveauer for institutioner under kriminal-
forsorgen afspejler højst sandsynligt forskelle i mængden af ri-
sikofaktorer hos gruppen af løsladte i de enkelte institutioner. Et
højt recidivniveau for en given institution vil derfor sandsynlig-
vis kunne forklares med en tungere belastningsgrad – og dermed
forekomsten af flere risikofaktorer – blandt de klienter, der løs-
lades fra de pågældende institutioner. Omvendt vil et lavt reci-
divniveau for nogle institutioner afspejle, at klienterne gennem-
snitligt set er mindre belastet, hvad angår risikofaktorer.”
2