Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1374762_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. maj 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Nygaard Just
Sagsnr.: 2014-0030-2197
Dok.:
1160786
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 987 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 987 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af REU alm. del - svar på spørgsmål 669 bedes
ministeren oplyse, i hvilket omfang landets øvrige lukkede
fængsler oplever de samme udfordringer som Statsfængslet i
Ringe, herunder i hvilket omfang dette påvirker kvaliteten af
det arbejde, der udføres, og den undervisning der gives.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, hvortil der henvises:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet bedt de øvrige lukkede fængsler, Statsfængslet i
Nyborg, Statsfængslet i Vridsløselille, Statsfængslet Østjylland
og Anstalten ved Herstedvester, om en udtalelse.
Statsfængslet Østjylland har oplyst, at man i vidt omfang ople-
ver de samme udfordringer som Statsfængslet i Ringe, men at
man dog ikke oplever, at de indsatte for tiden udviser uaccepta-
bel adfærd.
Statsfængslet i Nyborg og Statsfængslet i Vridsløselille nævner,
at de indsatte har forskellige forudsætninger og motivation for
deltagelse i beskæftigelsesaktiviteterne, og at sikkerhedsmæssi-
ge forhold har betydning for beskæftigelsen.
Anstalten ved Herstedvester, som modtager indsatte, der har be-
hov for psykiatrisk assistance, har oplyst, at produktionsområdet
og undervisningen i høj grad er påvirket af de indsattes psykiske
habitus, og at anstalten derfor har tilrettelagt produktionsområ-
det og undervisningen således, at der i videst muligt omfang ik-
ke tages ordrer ind, som forudsættes gennemført ved en normal
arbejdsindsats, og at undervisningen tilrettelægges således, at
gennemførelsen af et fag kan forløbe over to eller flere semestre.
Herudover nævner Statsfængslet Østjylland, at det kan være
vanskeligt at vurdere de opgaver, der kan løses kvalitets- og
tidsmæssigt tilfredsstillende på værkstederne, og Statsfængslet i
Nyborg oplyser, at der skal foretages mange kvalitetskontroller
af de fremstillede produkter.
Endelig nævner Statsfængslet i Vridsløselille, at motivationsni-
veauet er forskelligt på de forskellige arbejdspladser, og at de
indsatte således på nogle af arbejdspladserne er yderst motivere-
de og yder en god indsats, hvilket påvirker kvaliteten og produk-
tionen i positiv retning.”
2