Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1374766_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. maj 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Nygaard Just
Sagsnr.: 2014-0030-2197
Dok.:
1160785
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 986 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 986 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af REU alm. del - svar på spørgsmål 668 bedes
ministeren redegøre for, i hvilket omfang negativt stærke fan-
ger kan få bevilliget frigang til undervisning.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, hvortil der henvises:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at indsatte, der
opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang med henblik på
at besøge bestemte nærtstående personer, kan få udgang i form
af frigang, når det findes formålstjenligt, blandt andet med hen-
blik på deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er
behov for en undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives
uden for institutionen. Tilsvarende gælder, hvor en sådan fri-
gangsordning i øvrigt må anses for formålstjenlig med henblik
på at formidle overgangen til løsladelsen. Dette fremgår af § 44,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1125 af 25. september 2013 om ud-
gang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i krimi-
nalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
Frigang til deltagelse i undervisning skal være formålstjenlig.
Heri ligger navnlig, at sigtet med undervisningen rækker udover
løsladelsen og antages at kunne støtte den indsatte i at leve en
kriminalitetsfri tilværelse. Dette fremgår af punkt 80 i vejled-
ning nr. 9516 af 26. september 2013 om udgang til indsatte, der
udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institu-
tioner (udgangsvejledningen).
Frigang til deltagelse i undervisning skal normalt ske i så nær
tilslutning til løsladelsen som muligt og kan som udgangspunkt
først gives, når 1/3 af straffen er udstået, og der resterer højst 1
år til forventet løsladelse. Det er endvidere som udgangspunkt
en betingelse for at få frigang, at den indsatte afsoner en fæng-
selsstraf på 5 måneder eller derover. Dette fremgår af udgangs-
bekendtgørelsens § 45, stk. 2.
Der må desuden ikke foreligge risiko for misbrug, og hensynet
til retshåndhævelsen må ikke tale imod frigang. Dette fremgår af
straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1.
Det er som hovedregel fængslet, der træffer afgørelse i sager om
frigang til undervisning.
Hvis der ønskes frigang i videre omfang, end de administrative
regler giver mulighed for, skal sagen sendes til Direktoratet for
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kriminalforsorgen til afgørelse. Der skal foreligge særlige om-
stændigheder i sagen, før direktoratet giver tilladelse til frigang,
når de sædvanlige tidsmæssige betingelser ikke er opfyldt.
De tidsmæssige betingelser for frigang i udgangsbekendtgørel-
sen gælder ikke for indsatte, der udstår fængsel i 8 år og derover
(langtidsindsatte). Langtidsindsatte, der er omfattet af de lukke-
de fængslers udgangspraksis, kan som regel få tilladelse til fri-
gang til undervisning, når der resterer 1-2 år af afsoningen.
Negativt stærke indsatte kan få tilladelse til frigang til undervis-
ning i samme omfang som andre indsatte.
Der skal dog altid foretages en høring af politiet, inden der gives
tilladelse til frigang til negativt stærke indsatte. Dette fremgår af
udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5.
Hvis der som led i undervisningen indgår praktikforløb hos en
arbejdsgiver, f.eks. hvis den negativt stærke indsatte er i mester-
lære, skal der foretages en skærpet vurdering af, om arbejdsste-
det kan godkendes. Der skal i den forbindelse blandt andet læg-
ges vægt på, om oplysningerne om det pågældende arbejdssted
er fyldestgørende, ligesom det bør overvejes, om politiet – med
de impliceredes samtykke – skal høres, herunder med henblik på
at undersøge, om der er relationer mellem den indsatte og ar-
bejdsgiveren, der taler imod godkendelse af arbejdsstedet. Dette
fremgår af punkt 80 i udgangsvejledningen.”
3