Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Dato:Dok.:
10. april 20141132455
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen den 24. april af samrådsspørgsmål AS
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål AS:”Er ministeren indstillet på at gøre det nemmere at få di-spensation i forhold til fornyelse af kørekort for personer,der tager medicin imod epilepsi men har været anfaldsfri ien årrække, set i lyset af, at der tilsyneladende gives megetfå dispensationer i dag, og at eksempelvis lastbilchaufførerder tager medicin imod epilepsi og ikke har haft epilepsian-fald i en årrække, i realiteten udgør en meget lille sikker-hedsrisiko i trafikken?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).Udkast til svar:
[Indledning]
1.
Tak for denne mulighed for, at vi kan drøfte reglerne om udstedelseog fornyelse af kørekort til personer med epilepsi.
1
Spørgsmålet om fornyelse af kørekort til personer med epilepsi har tid-ligere givet anledning til en del omtale og ført til en række henvendelsertil Justitsministeriet fra borgere, som føler sig hårdt ramt.
Jeg har da også allerede haft lejlighed til at svare på fem spørgsmål fraRetsudvalget om emnet. Jeg har endvidere mundtligt besvaret to S-spørgsmål om den meget snævre dispensationsadgang på området.
2.
Netop derfor går jeg også ud fra, at de fleste af os, der er til stede heri dag, har et vist kendskab til reglerne om udstedelse og fornyelse af kø-rekort til personer med epilepsi.Jeg vil dog – for forståelsens skyld – ganske kort opridse, hvordan reg-lerne er, og hvorfor de er, som de er.
Jeg har forstået samrådsspørgsmålet således, at det vedrører udstedelseog fornyelse af kørekort til førere i gruppe 2 – altså de tunge køretøjer –idet der for denne gruppe stilles strengere helbredskrav end til førere igruppe 1, som er de mindre køretøjer som f.eks. en almindelig person-bil.
Jeg vil derfor koncentrere mig om reglerne for førere omfattet af gruppe2.
[Retsgrundlaget]
3.
Mindstekravene til fysisk og psykisk egnethed, som en person skalopfylde for at kunne få ret til at føre motordrevet køretøj, er fastsat i kø-rekortbekendtgørelsen.
De helbredsmæssige betingelser, som skal være opfyldt af bl.a. perso-ner med epilepsi, er udtryk for mindstekrav, der gælder i hele EU.Danmark kan derfor ikke fastsætte lempeligere krav.
2
4.
Mindstekravene blev indført den 1. januar 2012 i forbindelse medimplementeringen af to direktiver fra 2009 om ændring af henholdsvis2. og 3. kørekortdirektiv.
De to direktiver indeholder begge en bestemmelse, der for førere igruppe 2 fastslår følgende – og jeg citerer:”Epilepsi: der skal være gået ti år uden anfald og uden indtagelse afmedicin mod epilepsi. Nationale myndigheder kan tillade førere medgode prognoseindikatorer at køre tidligere. Dette gælder også ungemed epilepsi.”
Citat slut.
Bestemmelserne er gennemført i dansk ret i kørekortbekendtgørelsen,hvoraf det fremgår, at kørekort i helt særlige situationer kan udstedes,fornys eller bevares på et tidligere tidspunkt end efter de ti år, hvis sær-lige sundhedsfaglige forhold taler herfor.
Der er tale om en snæver undtagelse, som kun vil kunne anvendes i heltsærlige tilfælde efter en konkret vurdering.
[Den konkrete sagsbehandling]
5.
Det er politiet, der – på baggrund af oplysningerne i en lægeattest –træffer afgørelse om udstedelse eller fornyelse af kørekort til personermed epilepsi.
Rigspolitiet har efter forhandling med Sundhedsstyrelsen i kørekortcir-kulæret fastsat nærmere retningslinjer for sagsbehandlingen i sådannesager.
3
6.
Ifølge cirkulæret skal sager om kørekort til lastbil til personer medepilepsi forelægges for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regi-onale embedslægeinstitution.
Sundhedsstyrelsen foretager på grundlag af oplysningerne i sagen envurdering af, om det kan anbefales, at ansøgerens kørekort fornys.
For førere af store køretøjer med epilepsi vurderes det, om særligesundhedsfaglige forhold taler for, at der kan dispenseres fra hovedreg-len om, at føreren skal have været anfalds- og medicinfri i 10 år.
Politiet træffer herefter på baggrund af bl.a. Sundhedsstyrelsens anbefa-ling afgørelse i sagen. Hvis ansøger ikke er enig i afgørelsen, kan ved-kommende påklage afgørelsen til Rigspolitiet.
Der foretages altså en meget grundig sagsbehandling i disse sager. I denforbindelse tillægges den lægefaglige sagkundskab helt oplagt stor be-tydning.
[Nærmere om dispensationsadgangen]
7.
Med samrådsspørgsmålet ønskes det oplyst, om jeg er indstillet på atgøre det lettere for personer, som har haft anfald, eller som har fået me-dicin mod epilepsi inden for de seneste 10 år, at få dispensation til for-nyelse af kørekortet.
Lad mig i den forbindelse lægge ud med at sige, at de gældende regler,herunder kriterierne for dispensation, er baseret på en fælleseuropæiskforståelse af, at det færdselssikkerhedsmæssigt er vigtigt med strammeregler for, hvornår man er sund og rask nok til at sætte sig bag rattet i enstor og tung lastbil.
8.
Til brug for min forgængers besvarelse i december 2012 af spørgs-mål nr. 98 fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har Sundhedsstyrel-4
sen givet en nærmere forklaring på, hvorfor en grænse på 10 år er sund-hedsfagligt fornuftig.
Som det fremgår af besvarelsen, skyldes det, at det ikke vil kunne vur-deres, om et behandlingssvigt vil medføre en stor risiko for nye anfald,medmindre der foreligger en lang observation uden anti-epileptisk be-handling.
Og det er i denne sundhedsfaglige kontekst, at spørgsmålet om dispen-sation må vurderes.
Reglerne skal med andre ord hindre, at de personer, der sætter sig bagrattet i de meget tunge køretøjer, risikerer pludselig at få et ildebefin-dende, et anfald eller lignende.
En sådan situation vil i sagens natur udgøre en rigtig stor risiko forfærdselssikkerheden med fare for ikke kun chaufførens, men også an-dres, liv og helbred.
9.
Men heldigvis kan der også være situationer, hvor det ud fra en kon-kret lægefaglig vurdering skønnes forsvarligt at lade en person, der somudgangspunkt ikke opfylder de helbredsmæssige mindstekrav, få forny-et sit kørekort.
Den situation tager de nuværende regler højde for, idet de nationalemyndigheder jo netop kan tillade førere med gode prognoseindikatorerat køre tidligere end udgangspunktet på 10 år uden anfald og medicin.
10.
Som det fremgår af min besvarelse af 19. februar 2014 af spørgsmålnr. 170 fra Retsudvalget, er Sundhedsstyrelsen bekendt med tre sager,hvor styrelsen har anbefalet en afvigelse fra udgangspunktet om 10 årsanfalds- og medicinfri periode.
5
11.
Sundhedsstyrelsen har til brug for dette samråd afgivet en supple-rende udtalelse. Det fremgår heraf, at Sundhedsstyrelsen kun er bekendtmed anbefalinger om afvigelse af udgangspunktet i de sager, hvor derpå baggrund af et lægefagligt skøn konkret vurderes ikke at være nogensærlig trafiksikkerhedsrisiko.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse givet nogle konkrete eksemplerpå tilfælde, som kan føre til en fravigelse af kravet.
Det kunne f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor en ansøger har været udenepileptiske anfald og uden anti-epileptisk medicinsk behandling i over 5år, og hvor det på baggrund af en konkret vurdering af ansøgerens tidli-gere behandling for epilepsi lægefagligt vurderes, at ansøgeren ikke vilbringe færdselssikkerheden i fare.
I en enkelt helt ny sag har Sundhedsstyrelsen endvidere efter samrådmed en særlig sagkyndig anbefalet, at den medicinfri periode kunne re-duceres helt ned til 3 år. Denne lempelse var igen baseret på en konkretvurdering af sygdomsforløbet hos den pågældende ansøger.
Der er endvidere blandt de tre sager, som er nævnt i svaret på spørgs-mål nr. 170, et eksempel på en sag, hvor ansøger kun havde haft natligeanfald, der lå flere år tilbage. I denne sag blev det vurderet, at det villevære tilstrækkeligt med 2 års medicinfri periode.
Herudover er der blandt de nævnte sager et enkelt tilfælde, hvor ansø-gerens anti-epileptiske medicinske behandling efter en konkret lægeligvurdering slet ikke kunne siges at være anfaldsforebyggende. I det til-fælde blev ansøger vurderet til at opfylde kravet om 10 år uden anti-epileptisk medicinsk behandling og uden anfald.
Som nævnt er der tale om eksempler på Sundhedsstyrelsens praksis,men jeg har fuld tillid til, at de personer, som efter de gældende regler6
kan få dispensation, fordi de ikke udgør en risiko for færdselssikkerhe-den, også får det.
12.
Som sagt er de helbredsmæssige betingelser i forhold til udstedelseeller fornyelse af kørekort til personer med epilepsi udtryk for mindste-krav, der gælder i hele EU.
Danmark kan derfor ikke fastsætte lempeligere krav. Det gælder også iforhold til den snævre adgang til at meddele dispensation.
Men jeg synes heller ikke, at der umiddelbart bør indføres lempeligereregler. For de regler, vi har, er som nævnt baseret på en rigtig og fornuf-tig afvejning mellem hensynet til den enkelte chauffør og hensynet tilfærdselssikkerheden.
13.
Ændrer det så ved min opfattelse, at der de seneste 10 år ikke ses athave været ulykker, hvor en lastbilchaufførs epilepsi har været den ud-løsende faktor?
Det må jeg svare nej til.
For hvad sker der den dag, hvor en chauffør glemmer at tage sin medi-cin og får et anfald bag rattet? En situation, hvor en chauffør i en lastbileller en bus får et epileptisk anfald f.eks. i en større by midt i myldreti-den, er altså en utrolig farlig situation. Det bør vi gøre alt, hvad vi kan,for at undgå.
[Afslutning]
14.
Jeg er ligesom spørgeren selvfølgelig opmærksom på, at reglernekan have meget store konsekvenser for de chauffører, som ikke kan fåfornyet deres kørekort til lastbil eller bus. Og jeg kan også sagtens for-stå, at reglerne kan virke hårde for de personer, som har taget deres me-dicin i flere år og ikke har haft anfald.7
Men efter min opfattelse udgør reglerne om de helbredsmæssige mind-stekrav en hensigtsmæssig ramme for behandlingen af ansøgninger omudstedelse og fornyelse af kørekort, herunder for behandlingen afspørgsmål om dispensation.
Tak for ordet.
8