Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1380840_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 940 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil
tage på baggrund af hændelsen ved P3-festen i september 2013
på Trekroner for at øge sikkerheden, bl.a. med henblik på at
sikre fysiske kontroller som kan afsløre, om sikkerheden er
som lovet, og om det ikke skal være uddannede vagter, der va-
retager sikkerhedsmæssige udfordringer, når der er vurderet
alvorlige risici? Der henvises til artiklen ”Efter dødsulykke til
P3-fest:
'Sikkerhed var spil for galleriet'”, bragt på
www.tv2.dk
den 18. april 2014. http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-04-18-
efter-d%C3%B8dsulykke-til-p3-fest-sikkerhed-var-spil-galleri
et”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra Københavns Politi, der har oplyst, at DR P3 den 7. septem-
ber 2013 afholdt et friluftsarrangement på Langelinie Kaj og
Trekroner Fortet i København i forbindelse med en fejring af
DR P3’s 50-årsfødselsdag.
Ved arrangementet på Trekroner
Fortet blev en 32-årig mand dræbt, og en 34-årig mand kom
alvorligt til skade efter et fald fra toppen af kasematten og ned
på sten i vandkanten.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at arrangementet var
omfattet af forlystelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser), og afholdelse
af arrangementet krævede derfor tilladelse af politiet i medfør
af bekendtgørelsens § 1. DR havde forud for arrangementet
indhentet tilladelse til afholdelsen hos blandt andre Køben-
havns Politi.
Københavns Politi har desuden oplyst, at politiet kan fastsætte
vilkår i forbindelse med tilladelsen i medfør af forlystelsesbe-
kendtgørelsens § 3. Ved tilladelsen til det pågældende arran-
gement fastsatte Københavns Politi bl.a. som vilkår, at der
skulle udfærdiges en risikovurdering, der skulle godkendes af
politiet, ligesom der blev stillet krav om, at vagtpersonale i
forbindelse med arrangementet skulle være godkendt vagtper-
sonale fra autoriseret vagtvirksomhed eller personale med en
lignende af politiet godkendt uddannelse.
2.
DR havde indgået aftale med et sikkerhedsfirma, der udar-
bejdede den krævede risikovurdering og var ansvarlig for sik-
kerheden i forbindelse med afviklingen af arrangementet. Sik-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kerhedsfirmaet udarbejdede herudover til brug for arrangemen-
tet en sikkerhedsplan og en beredskabsplan. Der blev i det ud-
arbejdede materiale gjort opmærksom på, at der i forbindelse
med arrangementet på Trekroner Fortet var risiko for faldska-
der grundet terrænet og grundet høje kanter til fortet. Der var i
materialet fra sikkerhedsfirmaet lagt vægt på disse risici, som
blev søgt imødegået ved, at der ifølge sikkerhedsplanen ville
være opstillet personale på bestemte steder til at observere gæ-
sterne og til at sikre, at der blev holdt afstand til kanter og an-
dre faldrisici. Københavns Politi havde godkendt risikovurde-
ringen forud for arrangementet.
3.
For så vidt angår vagtpersonalet har Københavns Politi op-
lyst, at der i sikkerhedsplanen var sondret mellem sikkerheds-
personale og servicepersonale. Vedrørende sikkerhedspersona-
let blev det forudsat, at alle som minimum var autoriseret af
Rigspolitiet som autoriserede kontrollører efter bekendtgørelse
om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Serviceperso-
nalet, der blandt andet bestod af frivillige, varetog opgaver
som visitation ved indgange, adgangskontrol, observation af
publikum samt generelle serviceopgaver.
Københavns Politi har videre oplyst, at politikredsen ikke hav-
de stillet uddannelsesmæssige krav eller krav om særlig god-
kendelse til servicepersonalet. Sikkerhedspersonalet varetog
samme opgaver som servicepersonalet, men fungerede herud-
over som støtte for servicepersonalet og havde til opgave at op-
retholde ro og orden. Der deltog endvidere et antal teamledere,
der var ansvarlige for hver deres gruppe af sikkerhedspersonale
og servicepersonale. Teamlederne var ligeledes autoriseret af
Rigspolitiet som autoriserede kontrollører og havde derudover
kvalifikationer inden for fagområder som publikumspsykologi,
massebevægelser, ”Crowd Management” og ”Crowd Control”.
4.
Endelig har Københavns Politi oplyst, at politikredsens un-
dersøgelse af den tragiske hændelse ikke gav grundlag for at
mistænke personer eller institutioner for strafbare forhold. Det
er fortsat Københavns Politis vurdering, at der var tale om en
ulykke, men de nærmere omstændigheder omkring ulykken er
uafklarede, og efterforskningen vil kunne genoptages, såfremt
der tilgår sagen yderligere oplysninger til belysning af forlø-
bet.”
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Justitsministeriet og Kulturmini-
steriet på baggrund af ulykken på Roskilde Festival den 30. juni 2000,
hvor ni unge mænd omkom, nedsatte et udvalg (Festivaludvalget), der fik
til opgave at udarbejde en rapport om sikkerheden ved danske musikfesti-
valer og tilsvarende store musikarrangementer, der tiltrækker et meget
stort publikum.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Festivaludvalgets rapport fra december 2000 anbefalede udvalget bl.a., at
der stilles krav om, at arrangøren af en større musikbegivenhed skal udar-
bejde en risikovurdering, som skal danne grundlag for myndighedernes
godkendelse af arrangementet og dets sikkerhedsforanstaltninger. Udval-
get anbefalede i den sammenhæng, at der blev udgivet en vejledning om
de risikomomenter, der bør indgå i den nævnte risikovurdering.
Som opfølgning på Festivaludvalgets anbefalinger etablerede Kulturmini-
steriet og Justitsministeriet i 2001 en styregruppe, som bl.a. fik til opgave i
samarbejde med de relevante myndigheder at udarbejde en sådan vejled-
ning.
Den endelige vejledning om sikkerhed ved udendørs musikarrangementer
og lign. (sikkerhedsvejledningen) forelå primo september 2003 og blev
bl.a. udsendt til politiet ved cirkulæreskrivelse af 8. september 2003 og of-
fentliggjort på Justitsministeriets og Kulturministeriets hjemmesider. Sik-
kerhedsvejledningen er senest opdateret i juni 2014.
Justitsministeriet nedsatte efterfølgende en følgegruppe (Følgegruppen om
sikkerhed ved udendørs musikarrangementer), der består af repræsentanter
fra de relevante myndigheder og festivalbranchen. Følgegruppen mødes
årligt efter afslutningen af hver festivalsæson med henblik på en generel
vurdering af sæsonen og med henblik på at vurdere behovet for eventuelle
ændringer i sikkerhedsvejledningen mv. Endvidere aflægger følgegruppen
så vidt muligt hvert år et besøg ved et udendørs musikarrangement med
henblik på at holde sig orienteret om myndighedernes indsats i forbindelse
med afholdelse af et udendørs musikarrangement mv.
Den omtalte hændelse i forbindelse med fejring af
DR P3’s 50-
årsfødselsdag på Trekroner Fortet i København vil blive drøftet på det næ-
ste møde i følgegruppen, herunder om hændelsen har givet anledning til
mere generelle overvejelser for så vidt angår sikkerheden i forbindelse
med udendørs musikarrangementer mv.
4