PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2014

Politikontoret

Uffe Kritte Nielsen

2014-0030-2173

1147041

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 936 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Karen Hækkerup

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 936 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det danske retssystem

håndterer vidner med en anderledes kulturforståelse end den

danske, et andet sprog samt personer, der lider af analfabetis-

me.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen.

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Det fremgår af retsplejelovens § 149, at retssproget er dansk,

og at afhøring af personer, der ikke ”er det danske sprog mæg-

tig”, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør.

Indenretlig afhøring af vidner, der ikke i tilstrækkelig grad be-

hersker det danske sprog, sker derfor under anvendelse af den

fornødne tolkebistand, herunder, såfremt der er behov for det,

til oplæsning af dokumenter mv. for vidnet.

Politiets udenretlige afhøring af vidner, der ikke i tilstrækkelig

grad behersker det danske sprog, vil ligeledes ske under an-

vendelse af den fornødne tolkebistand.

Rigspolitiet har oplyst, at det er et led i politiets grunduddan-

nelse, at de politistuderende – på baggrund af et særligt tema

om kulturel mangfoldighed – skal reflektere over forholdet

mellem kulturelle forskelle, menneskerettigheder og retsstatens

frihedsrettigheder. Undervisningen omfatter desuden kulturfor-

ståelse og interkulturel kommunikation.

Herudover lærer de politistuderende på grunduddannelsen at

anvende og reflektere over udvalgte partsspecifikke og situati-

onsafhængige afhørings- og interviewmetoder. Det bliver på

den måde velkendt for de politistuderende og indarbejdet i de-

res professionspraksis, at der f.eks. kan være behov for at tage

individuelle hensyn til afhørte personer, som enten lider af an-

alfabetisme eller af andre individuelle årsager ikke er i stand til

at gennemlæse og forholde sig til indholdet af en politirapport.

I sager om menneskehandel vil ofrets forklaring om den tvang

og udnyttelse, der har fundet sted, ofte være afgørende for ret-

tens vurdering af, om der er tale om menneskehandel. De poli-

tistuderende modtager derfor undervisning om menneskehan-

del, der bl.a. omfatter orientering om de ofte svære situationer,

som ofrene kan befinde sig i, med henblik på at de studerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opnår en forståelse for det mulige offers reaktionsmønster i

forbindelse med afhøringer mv. Undervisningen sigter på at

give de politistuderende en forståelse for, at politiets evne til at

behandle et muligt offer med fornøden respekt og forståelse

kan have betydning for muligheden for at strafforfølge en ger-

ningsmand og for en straffesags udfald.

Undervisning i afhøring af vidner indgår endvidere både i an-

klagemyndighedens grunduddannelse og videreuddannelse af

anklagere. Der undervises bl.a. i afhøringsteknik i forhold til

forskellige typer vidner, herunder vidner der er utrygge eller på

anden måde har vanskeligt ved at afgive forklaring under en

straffesag, f.eks. på grund af deres kulturelle baggrund. Under-

visningen sigter på at træne anklagerne i at håndtere de psyko-

logiske mekanismer, der kommer til udtryk i den forbindelse.

I konkrete straffesager, hvor forståelsen for en fremmed kultur,

anderledes sædvaner eller lignende kan være afgørende for

straffesagen, eksempelvis hvor tvangen over for et offer for

menneskehandel er sket gennem religiøs pression i form af

”juju” eller ”voodoo”, vil anklagemyndigheden overveje, om

der er behov for ekspertudsagn eller lignende, som over for ret-

ten kan anskueliggøre, hvilken betydning denne anderledes

kultur kan have for vurderingen af sagens beviser.

Det kan endelig nævnes, at Rigsadvokaten sammen med bl.a.

Center Mod Menneskehandel i Domstolsstyrelsens regi har

undervist dommere i sager om menneskehandel, herunder i

håndtering af vidner med en anderledes kulturforståelse end

den danske.”

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:

”I mange sager er det ikke retten, men anklagemyndigheden el-

ler partsadvokaterne, som står for indkaldelse af vidner til at

møde i retssager. I disse tilfælde vil der typisk ikke være nogen

kontakt mellem retten og vidnet, førend vidnet møder op til

hovedforhandlingen. Hvis et vidne efter at have modtaget en

vidneindkaldelse henvender sig til retten med spørgsmål eller

ønske om vejledning, er det Domstolsstyrelsens opfattelse, at

retten søger at være behjælpelig eller henviser vidnet til rele-

vant sted, f.eks. politiet.

Den juridiske ramme for afhøring af vidner under retssager ved

domstolene findes i retsplejelovens kapitel 18. Reglerne i kapi-

tel 18 gælder for alle vidner uanset vidnets kulturforståelse,

sprog samt skrive- og læsefærdigheder.

Hvis et vidne i en straffesag er forurettet ved lovovertrædelsen,

er der for så vidt angår grovere lovovertrædelser, eller hvis

særlige omstændigheder taler for det, hjemmel til, at retten kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskikke en bistandsadvokat for den pågældende. Reglerne om

forurettede findes i retsplejelovens kapitel 66 a.

Retssproget er dansk, hvorfor vidneafhøring af personer, som

ikke forstår og/eller taler dansk, sker under medvirken af en

tolk. Dette fremgår af retsplejelovens § 149.

Der er i øvrigt ingen særlige regler om eller retningslinjer for,

hvorledes vidner med anden kulturforståelse og andet sprog

end dansk og vidner, som har begrænsede eller ingen læse- og

skrivefærdigheder, skal behandles i forbindelse med gennem-

førelsen af en retssag.

Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at der i konkrete sager,

hvor vidner med anden kulturforståelse og andet sprog end

dansk og vidner med begrænsede eller ingen læse- og skrive-

færdigheder skal afgive forklaring, tages de nødvendige hen-

syn. Således vil f.eks. et vidne med begrænsede eller ingen læ-

se- og skrivefærdigheder kunne få læst en tekst højt.”