PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2014

Strafferetskontoret

Thomas Rasmussen

2014-0030-2173

1147029

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 935 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 935 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke forudsætninger bi-

standsadvokater har for at være bistandsadvokat for ofre for

menneskehandel, og herunder om det i den forbindelse sikres,

at bistandsadvokaten har forståelse for eventuelle udlændinges

kulturforståelse og særlige forhold i forbindelse med menne-

skehandlen.”

Svar:

Retsplejelovens kapitel 66 a om forurettede (§§ 741 a-741 g) indeholder

bl.a. regler om bistandsadvokater.

Det følger således af retsplejelovens § 741 a, at retten i sager om overtræ-

delse af nærmere bestemte bestemmelser i straffeloven, herunder § 262 a

om menneskehandel, kan beskikke en bistandsadvokat for forurettede, el-

ler den forurettedes nære pårørende, hvis den forurettede er afgået ved dø-

den.

Bestemmelserne om bistandsadvokater i retsplejelovens kapitel 66 a blev

indført ved lov nr. 253 af 16. juni 1980 (Advokatbistand til den forurette-

de). Det fremgår af forarbejderne til loven, at bistandsadvokatens opgaver

udover støtte til den forurettede under afhøring hos politiet og i retten og

bistand ved opgørelsen af eventuelle erstatningskrav vil kunne bestå i råd-

givning om særlige hjælpemuligheder, personlig støtte og vejledning, at

orientere den forurettede om sagens forløb og at forberede den pågældende

på, hvorledes sagen behandles i retten under domsforhandlingen.

Det fremgår i tilknytning hertil, at spørgsmålet om, hvorvidt advokatbi-

stand også på efterforskningsstadiet kan antages at være den mest hen-

sigtsmæssige form for bistand, har været indgående behandlet. Det anføres

i den forbindelse i lovforslagets bemærkninger, at advokater i kraft af de-

res fortrolighed med behandlingen af straffesager i almindelighed må an-

ses for bedst egnede til opgaven uanset, at den forurettede har behov for

bistand af psykologisk, lægelig eller social karakter. I sådanne tilfælde vil

den beskikkede advokat kunne skønne over, hvilken form for bistand der

er behov for at henvise til.

For hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at

beskikkes som offentlige forsvarere og til at udføre sager for parter, der

har fri proces, samt til at udføre sager for parter for hvem der i øvrigt be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skikkes en advokat efter reglerne i retsplejeloven, herunder retsplejelovens

kapitel 66 a.

De hensyn, der lægges vægt på ved antagelsen af sådanne beneficerede

advokater, fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli 2002

om kriterierne for antagelse af offentlige forsvarere og advokater til at ud-

føre sager for parter, der har fri proces.

Det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er ansøge-

rens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren

har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har

møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også

fra civile sager, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit

virke som advokat. I øvrigt lægges der vægt på ansøgerens kvalifikationer

som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for

de pågældende dommere.

Herudover lægges der vægt på køn, alder og hensynet til den geografiske

spredning af advokater i retskredsen. Det tilstræbes, at der er i hvert fald er

én kvindelig beneficeret advokat i retskredsen.

Det kan oplyses, at det flere gange har været overvejet, om der bør stil-

les specielle krav til de advokater, som beskikkes som bistandsadvokater.

Spørgsmålet om eventuelle specielle krav, herunder om bistandsadvokater

bør gennemgå en særlig uddannelse med hensyn til de psykologiske aspek-

ter af opgaven, har således været overvejet i forbindelse med lov nr. 558 af

24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven (Forbedring af voldtægtsofres

retsstilling m.v. og beskikkelse af bistandsadvokat til pårørende til afdøde i

straffesager mod politipersonale).

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 1.1 i

lovforslag nr. L 160 fremsat 27. april 2005), bygger loven på Strafferets-

plejeudvalgets betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres

retsstilling. I betænkningen anfører Strafferetsplejeudvalget, at voldtægts-

ofres særlige situation og ofte traumatiserende tilstand i sig selv stiller krav

til den, der skal bistå dem. Udvalget anser det således for væsentligt, at bi-

standsadvokaten nærmere forstår bl.a. det pres, som forurettede er udsat

for.

Strafferetsplejeudvalget finder imidlertid ikke, at der bør stilles krav om en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlig uddannelse. Udvalget anfører i den forbindelse for det første, at en

gennemførelse af et uddannelseskrav vil være forbundet med betydelige

praktiske vanskeligheder og for det andet, at advokater i almindelighed –

og beneficerede advokater i særdeleshed – vil have betydelig erfaring med

at bistå personer, der befinder sig i en særlig presset situation. Væsentligst

anfører udvalget, at det bør fastholdes, at der er tale om en advokatopgave,

og at opgaven således ikke består i at yde den forurettede bistand på det

psykologiske plan. Advokaten skal derimod bistå forurettede ved at virke

for, at forurettede er klar over sine rettigheder, og at disse rettigheder ud-

nyttes i det omfang, forurettede ønsker og har behov for. Med til opgaven

hører også at sikre, at forurettede får den professionelle bistand, herunder

psykologisk bistand, der er mulighed og behov for.

Der henvises nærmere til betænkningens pkt. 5.2 og til pkt. 3.1.3.2 i lov-

forslag nr. L 160 fremsat den 27. april 2005.

Spørgsmålet om, hvorvidt der bør stilles særlige kvalifikationskrav til de

advokater, der beskikkes som bistandsadvokater for forurettede, har efter-

følgende været genovervejet af Strafferetsplejeudvalget. Det fremgår såle-

des af udvalgets betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle

retsstilling i straffesager, at udvalget ikke fandt grundlag for at ændre den

gældende ordning med hensyn til rekruttering mv. af bistandsadvokater, jf.

herom betænkningens pkt. 4.3.4.1.