Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1376291_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
2. juni 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Anders Aagaard
Sagsnr.: 2014-0030-2160
Dok.:
1144661
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 920 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2014. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anette Arnsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 920 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I lyset af dommen fra EU-domstolen om logningsdirektivet
bedes ministeren redegøre for, hvilke lovgivningsmæssige æn-
dringer ministeren påtænker at gennemføre af den danske im-
plementering af logningsreglerne.”
Svar:
Ifølge retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet og te-
letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-
ninger om teletrafik (tele- og internetkommunikation) til brug for efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Der er endvidere med
hjemmel i denne bestemmelses stk. 5 fastsat nærmere regler om denne re-
gistrering og opbevaring i logningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
988 af 28. september 2006).
EU-Domstolen har ved dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12
og C-594/12 erklæret logningsdirektivet (direktiv 2006/24/EF af 15. marts
2006) ugyldigt under henvisning til, at EU-lovgiver har overskredet de
grænser, som overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver, henset
til artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om grund-
læggende rettigheder (herefter Charteret).
Som det fremgår af det notat, som er vedlagt den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 919 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, finder Justitsmi-
nisteriet samlet set, at der ikke er grundlag for at antage, at de gældende
danske regler om registrering og opbevaring af oplysninger i henhold til
retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen skulle være i strid med Charte-
ret.
Det er dog efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om reglerne om
sessionslogning på nuværende tidspunkt og i deres nuværende udformning
kan anses for ”egnede” til at opnå deres formål (skabe mulighed for an-
vendelse af oplysningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold), jf. nærmere herom pkt. 4.4.1 i notatet.
Justitsministeriet vil derfor tage skridt til at ophæve reglerne herom i be-
kendtgørelsens § 5, stk. 1.
Der kan i forlængelse heraf henvises til, at Justitsministeriet i næste folke-
tingssamling vil fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Om baggrunden herfor kan oplyses, at det følger af lov nr. 635 af 12. juni
2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov
om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse), at justitsministeren i folketingsåret
2014-15 skal fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4.
Justitsministeriet tilkendegav i et svar af 16. maj 2013 på spørgsmål nr. 14
vedrørende det pågældende lovforslag (L 142 fremsat den 6. februar
2013), at reglerne om sessionslogning burde revideres i folketingsåret
2014-15, uanset om den påtænkte revision af EU-reglerne om logning
(logningsdirektivet) måtte blive yderligere forsinket med den konsekvens,
at de danske logningsregler, der bygger på direktivet, ikke ville kunne re-
videres i det pågældende folketingsår. Det fremgår endvidere af svaret, at
Justitsministeriet i givet fald ville foretage en revision af reglerne om ses-
sionslogning i et særskilt spor og fremsætte særskilt lovforslag herom i ef-
teråret 2014.
Da EU-Domstolen har erklæret logningsdirektivet ugyldigt, jf. den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 919 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, er Danmark imidlertid ikke længere EU-retligt forpligtet til at opret-
holde de danske regler, der bygger på direktivet, og dermed taler de EU-
retlige forpligtelser ikke længere imod, at de danske logningsregler revide-
res i deres helhed.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 635 af 12. juni 2013 (pkt. 5.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 142 fremsat den 6. februar
2013), at der i forbindelse med revisionen af logningsreglerne så vidt mu-
ligt vil blive taget stilling til, om der er behov for at ændre på opbevarings-
tiden for loggede data, og om der er behov for at registrere og opbevare
flere typer data. Det fremgår desuden, at de synspunkter mv., som interes-
senterne på området fremkommer med, vil blive inddraget i overvejelser-
ne, ligesom Justitsministeriet vil inddrage relevante myndigheder og orga-
nisationer mv., herunder tele- og internetbranchen, i forbindelse med revi-
sionen af logningsreglerne.
Det bemærkes for god ordens skyld, at Justitsministeriet som led i revisi-
onsarbejdet også vil overveje andre relevante spørgsmål vedrørende log-
ningsreglerne.
3