Spørgsmål nr. 902 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt vedtagelsen af lov-forslaget L 54 (Forhøjelse af afgiften for parkering til gene forpersoner med handicap m.v. og bedre forbrugerbeskyttelse påparkeringsområdet) indebærer, at samtlige lokale parkerings-bekendtgørelser dermed automatisk ophæves.”

Svar:

Efter færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan vejmyndigheden eller vejbesty-relsen for henholdsvis en offentlig vej og en privat fællesvej med samtyk-ke fra politiet træffe bestemmelse om parkering og standsning.I færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt., er det fastsat, at foranstaltninger ef-ter § 92, stk. 1, nr. 1, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, ogsom regulerer parkering og standsning med påhængskøretøjer, køretøjermed tilladt totalvægt over 3.500 kg eller særligt indrettede køretøjer, ellersom alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses,i stedet kan offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændringaf færdselsloven og lov om offentlige veje (Forhøjelse af afgiften for par-kering til gene for personer med handicap m.v. og bedre forbrugerbeskyt-telse på parkeringsområdet), der trådte i kraft den 1. marts 2014. Af pkt.5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 54, der blev fremsatfor Folketinget den 31. oktober 2013, fremgår følgende:”Det bemærkes, at det – i overensstemmelse med arbejdsgrup-pens anbefalinger – med lovforslaget foreslås, at den gældendehjemmel til at udstede lokale parkeringsbekendtgørelser ophæ-ves, og der i stedet indsættes en ny bestemmelse om adgang tilat fastsætte lokale særregler. Det indebærer, at de gældende lo-kale bekendtgørelser bortfalder, således at den enkelte kom-mune vil skulle udstede en ny lokal bekendtgørelse i det om-fang, kommunen ønsker at fastsætte lokale regler inden forrammerne af det, der er anført ovenfor.”