Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Dok.:
12. marts 20141103170
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen tirsdag den 8. april 2014 af sam-
rådsspørgsmål AD, AE og AF
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål AD:
”Mener ministeren, at Rigspolitiets ressourceallokeringsmodeltager tilstrækkeligt hensyn til det synlige og borgernære politi-arbejde?”Samrådsspørgsmål AE:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at der med Rigspolitietsressourceallokeringsmodel fjernes 200 betjente fra KøbenhavnsPoliti?”Samrådsspørgsmål AF:
”Vil ministeren, i forlængelse af ministerens brev af 19. februar2014 til Frederiksberg Kommune og i lyset af, at der med Rigs-politiets ressourceallokeringsmodel fjernes 200 betjente fra Kø-benhavns Politi, redegøre for, hvordan det sikres, at Frederiks-1berg Kommune fortsat har en politibemanding, der kan fasthol-de og udbygge en effektiv indsats for forebyggelse af bandekri-minalitet og reducere omfanget af indbrud på Frederiksberg?”
2
1.
Tak for spørgsmålene.[Om modellen]
Jeg vil gerne starte med at sige et par ord om den ressourceallo-keringsmodel, som spørgsmålene tager udgangspunkt i.Det er som bekendt Rigspolitiet, der fordeler ressourcerne mel-lem landets politikredse. Siden 2012 har Rigspolitiet benyttet enny ressourceallokeringsmodel ved fordeling af politikredsenesbevillinger.Det overordnede formål med den nye model er at sikre, at for-delingen af politiets ressourcer sker på en optimal og gennem-sigtig måde. Samtidig har modellen til formål at skabe grundlagfor, at politiet kan tilbyde borgerne et ensartet serviceniveaulandet over.Ressourceallokeringsmodellen er blevet indfaset gradvist overen 3-årig periode, sådan at den først er fuldt ud indfaset her i2014. Dermed har politikredsene haft mulighed for at tilpassederes ressourceforbrug i forhold til et eventuelt ændret bevil-lingsniveau.2.
Modellen baserer sig på et særdeles grundigt analysearbejde,der blev påbegyndt i 2008 i en intern arbejdsgruppe med delta-gelse af Rigspolitiet, Rigsadvokaten og repræsentanter fra poli-tikredsene. Modellen indeholder en række mekanismer, som in-debærer, at der tages højde for aktivitetsniveauet og dermed dekonkrete kriminalitetsudfordringer i de enkelte politikredse.Det gælder for eksempel udviklingen i de forskellige typer afstraffesager og de hændelser, som beredskaberne i politikredse-ne typisk rykker ud til. Ressourceallokeringsmodellen tager alt-så specifikt højde for den lokale kriminalitetsudvikling, herun-3der udviklingen i de borgervendte kriminalitetstyper. Det omfat-ter bl.a. antallet af anmeldelser om indbrud, tyveri, hærværk ogvold. Samtidig tilgodeser modellen politikredse, hvor beredska-berne har et højt aktivitetsniveau og dermed rykker ud til mangehændelser.3.
Ressourceallokeringsmodellen sikrer, at ændringer i politi-kredsenes aktiviteter viser sig i fordelingen af ressourcer, såle-des at politikredse med eksempelvis stigende kriminalitetsud-fordringer eller med flere udrykningskrævende hændelser tilde-les en større del af den samlede bevilling.Herudover er modellen udformet, så den sikrer, at bevillingernefordeles på en måde, der giver mulighed for at yde en ensartethøj kvalitet i opgaveløsningen på tværs af politikredsene.Modellen opdateres årligt med nye oplysninger om aktivitetsni-veauet og ressourceforbruget i de enkelte kredse, så der sker enløbende tilpasning af kredsenes økonomiske rammer i forholdtil aktivitetsudviklingen.[Det borgernære politiarbejde]
4.
Og for nu at vende mig mod besvarelsen af det førstespørgsmål – AD, så har Rigspolitiet oplyst, at der efter Rigspo-litiets opfattelse med den nye model opnås en bedre og merehensigtsmæssig fordeling af politiets ressourcer end tidligere.Det skal også ses i lyset af, at fordelingen af ressourcer imellemkredsene frem til 2011 fortsat delvist afspejlede ressourceforde-lingen i kredsene i tiden før politireformen, som trådte i kraft i2007.Det er Rigspolitiets vurdering, at modellen sikrer, at bevillin-gerne fordeles på en måde, der giver bedre betingelser for, atpolitikredsene samlet set har mulighed for at yde en ensartet høj4
kvalitet i opgaveløsningen. Det gælder også det synlige ogborgernære politiarbejde.Jeg deler fuldt ud Rigspolitiets opfattelse heraf.[Bevillingsreduktionen i Købehavns Politi]
5.
Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålene AE og AF, somhandler om bevillingsreduktionen for Københavns Politi.Lad mig starte med at gøre opmærksom på, at den aktuelle be-villingsreduktion for Københavns Politi ikke alene kan henførestil omfordeling af ressourcer imellem politikredsene.En betydelig del af bevillingsnedgangen i Københavns Politivedrører således det omfattende effektiviseringsprogram, somhele dansk politi har gennemført siden 2011, og som ud over degenerelle effektiviseringer tillige indeholder særlige effektivise-ringstiltag for Københavns Politi.Vi kommer altså ikke udenom, at der er tale om en længereva-rende proces, som er startet under den tidligere regering.6.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at de politikredse,der har været særligt berørt af bandekonflikten, løbende er ble-vet tildelt ekstraordinær bistand til indsatsen mod bander. Detgælder således også Københavns Politi.Udover de bevillinger, Københavns Politi tildeles på baggrundaf ressourceallokeringsmodellen, har politikredsen og de øvrigesjællandske kredse siden 2010 været tilført en særlig bevillingtil en styrket indsats på bandeområdet blandt andet i form afTask Force Øst.
5
Hertil kommer, at der er oprettet en Task Force Indbrud, somkoordinerer og understøtter de sjællandske politikredses, herun-der Københavns Politis, indsats mod organiseret indbrudskrimi-nalitet, hælernetværk, hjemmerøverier mv.Herudover er Københavns Politi i årene 2014 og 2015 samlettildelt henholdsvis 20 mio. kr., der er målrettet til at gennemføreen koordineret og langsigtet indsats mod hashhandlen på Chri-stiania, og 30 mio. kr., der er målrettet til den fortsatte indsatsmod bekæmpelsen af bandekriminaliteten på Indre Nørrebro.[Bevillinger – ikke medarbejdere]
7.
Det er også vigtigt at understrege, at ressourceallokeringsmo-dellen fordeler bevillinger – ikke medarbejdere – mellem politi-kredsene.Det er altsåikkekorrekt, når det i spørgsmålene er anført, at dersom følge af ressourceallokeringsmodellen ”fjernes 200 betjen-te” fra Københavns Politi. Kredsene bestemmer selv, hvordandenne bevillingsreduktion udmøntes på henholdsvis politiud-dannede, administrativt ansatte eller på politikredsens øvrigedriftsudgifter.Det er vigtigt at slå fast.8.
Hvis man ser på ressourceallokeringsmodellens betydningalene for bevillingstildelingen til Københavns Politi, skal der ialt over årene 2012-2014 flyttes ca. 63 mio. kr. fra KøbenhavnsPolitikreds til de øvrige kredse. Det svarer til ca. 4 procent afKøbenhavns Politis samlede bevilling.Selv hvis reduktionen fuldt ud blev udmøntet i form af færre po-litiårsværk, kommer det ikke op i nærheden af de 200 betjente.
6
9.
Som følge af det faldende bevillingsniveau har KøbenhavnsPoliti iværksat en flerårig udviklingsproces, der med afsæt i enrække eksterne analyser og interne undersøgelser skal effektivi-sere politikredsens opgavevaretagelse og ruste kredsen til et la-vere bevillingsniveau.Processen er forankret i en samlet udviklingsplan for Køben-havns Politi 2013-15, som i 2014 indebærer en række organisa-toriske ændringer og sammenlægninger, der efterfulgt af øvrigeeffektiviseringer skal skabe mulighed for både en faglig og res-sourcemæssig optimering af opgaveløsningen.[Organisatoriske ændringer]
10.
Ifølge udviklingsplanen vil der for de tre nuværende statio-ner: Amager, Bellahøj og City navnlig ske den ændring, at deorganisatorisk sammenlægges til én stationsenhed. De fysiskelokaliteter består, men ledelsen af en række funktioner vil blivesammenlagt, og der skabes mulighed for oprettelse af en rækkespecialenheder på tværs af politikredsen. Herved skabes der mu-lighed for både en faglig og ressourcemæssig optimering af op-gaveløsningen.Sammenlægningerne af funktioner indebærer bl.a., at en rækkespecialfunktioner i fremtiden hovedsageligt vil ske fra én af sta-tionerne.Det er således planlagt, at alle sager vedrørende indbrud i Kø-benhavns Politis område i fremtiden vil blive behandlet medudgangspunkt fra den nuværende Station Bellahøj – hvorunderFrederiksberg Kommune hører – ligesom en række tyverisagerog røverisager i fremtiden vil blive behandlet med udgangs-punkt fra den nuværende Station City.7
Beredskabet i hele politikredsen vil fremover skulle udføref.eks. færdselskontrol, patrulje og indsats mod lommetyve oglignende, når der ikke er egentlige beredskabsmæssige opgaver.Specialpatruljerne, som blandt andet varetager narkotikaindsats,samles på Politigården. Det samme gør efterforskningen af øko-nomiske sager i hele politikredsen.11.
Lokalpolitistationerne – herunder lokalpolitistationen på Pe-ter Bangs Vej på Frederiksberg – vil blive opretholdt som ud-gangspunkt for lokalpolitiindsatsen på alle de tre stationsområ-der. Som en del af reorganiseringen er det dog besluttet at flyttelokalpolitienheden fra politistationen i Valby til lejemålet på Pe-ter Bangs Vej på Frederiksberg. Dette har blandt andet væretdrøftet i kredsrådet.Ordningen med ”Din Betjent” fortsætter, og det er hensigten, atden direkte, borgerrettede politiindsats berøres mindst muligt afomorganiseringen.[Overordnede prioriteter]
12.
Der er i forbindelse med de planlagte ændringer overordnetlagt vægt på at sikre en omkostningseffektiv drift, således atensartede opgaver løses ensartet på tværs af politikredsen, atfærrest mulige ressourcer anvendes på ledelse og administrati-on, og at Københavns Politi fortsat kan yde en god og effektivpolitibetjening til borgerne i hele politikredsen, herunder påFrederiksberg.For så vidt angår kriminalitetssituationen generelt og de øvrigeaktiviteter i politikredsen redegør Københavns Politi på kreds-rådsmøderne løbende for kriminalitetsudviklingen i politikred-sens fire kommuner, politikredsens strategiske prioriteter og sta-tus i arbejdet med udvikling og effektivisering af politikredsen.
8
13.
Når det gælder den politimæssige indsats mod bandekrimi-nalitet og indbrud i privat beboelse, har indsatsen igennem desenere år været et fokusområde for politikredsene. Det vil denfortsat være i 2014.Dette forhold kommer til udtryk i de strategiske prioriteter forKøbenhavns Politi i 2014, hvor indsatsen mod rockere og ban-der samt mod indbrud i privat beboelse, herunder på Frederiks-berg, udgør to ud af politikredsens i alt syv særligt prioriteredepolitioperative fokusområder.Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse i Køben-havns politikreds var i 2013 svagt stigende efter gennem de se-neste år at have udvist det største samlede fald på kredsniveau ipolitiet. På Frederiksberg har tendensen været stigende de treseneste år, men ligger i modsætning til andre kommuner i f.eks.Nordsjælland dog fortsat under niveauet for 2010.Forskellene i kriminalitetsudviklingen på indbrudsområdet be-ror bl.a. på varierende kriminalitetsmønstre, afhængig af områ-det.Hvad angår bandekriminaliteten, er der kun meget få registrere-de rocker- og bandemedlemmer med bopæl i FrederiksbergKommune. Ved den seneste opgørelse til kredsrådet var blot 18ud af i alt knap 400 rocker- og bandemedlemmer i hele politi-kredsen registreret som bosiddende i Frederiksberg Kommune,og af disse var syv fængslet.Københavns Politi er meget opmærksom på kriminalitetsudvik-lingen på netop disse områder. Derfor arbejder politikredsenmålrettet på at effektivisere organisation og arbejdsgange mestmuligt, så Københavns Politi fortsat kan imødegå de kriminali-tetsmæssige udfordringer og løse sine opgaver i hele hoved-stadsområdet.9Jeg har derfor fuld tillid til, at der på Frederiksberg – som i an-dre dele af landet – er den fornødne politibemanding til at sikreen effektiv indsats mod bandekriminalitet og indbrud.[Afslutning]
14.
Jeg vil gerne slutte af med at henvise til en omfattende spør-geskemaundersøgelse, der er gennemført af Danmarks Statistikog er baseret på besvarelser fra godt 12.000 danskere i forbin-delse med udarbejdelsen af politiets Tryghedsindeks for2012/13.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at den grundlæggende tryg-hed i hele Københavns politikreds er høj. Således er 84 procentgrundlæggende trygge i politikredsen, og hele 93 procent i Fre-deriksberg Kommune er grundlæggende trygge.Samtidig kan det konstateres, at tilliden til politiet i Københavnspolitikreds og i Frederiksberg Kommune med henholdsvis 82og 86 procent er høj.På landsplan viser undersøgelsen, at 89 procent føler sig tryggei deres nabolag, og 84 procent har tillid til politiet.Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har fuld tillid til politiet –og heldigvis for det – og jeg håber, jeg har betrygget spørgeren– og andre – i, at politiets ressourceallokeringsmodel ikke står ivejen for en effektiv opgavevaretagelse. Tværtimod vil jeg me-ne.Tak.
10
