Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1381088_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 871 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren sammenligne dansk lovgivning om ofre og de-
res rettigheder med EUs direktiv om samme, som Danmark på
grund af retsforbeholdet ikke har implementeret, således at det
klart fremgår, hvor der er forskelle, som kræver ny dansk lov-
givning på området/hvor direktivet stiller borgerne bedre end i
dag samt angive, hvad det vil koste Danmark pr. initiativ.”
Svar:
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 25. oktober 2012 direktiv
2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn
til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeaf-
gørelse 2001/220/RIA.
Direktivet er vedtaget med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, kapitel 4 (retligt samar-
bejde i straffesager).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
De medlemsstater, som direktivet retter sig til, vil skulle gennemføre di-
rektivet senest den 16. november 2015.
Justitsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt vurderet, om der bør
ske gennemførelse af direktivet i dansk ret, herunder hvilke eventuelle
lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser en sådan gennemførelse
i givet fald måtte have.
2