Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1373139_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
23. maj 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Nygaard Just
Sagsnr.: 2014-0030-2135
Dok.:
1132979
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse de samlede omkostninger (personale,
etablering, drift, ledelse, administration mm.), til kokkeforlø-
bene i kriminalforsorgens institutioner, herunder oplyse om-
kostningerne fordelt på hver enkelt indsat, der har gennemført
hele forløbet? Vil ministeren endvidere oplyse, om de indsatte
inden de startede i projektet blev lovet, at de kunne forblive i
den pågældende institution under hele forløbet og få mulighed
for at afslutte det? Vil ministeren endelig oplyse, om de indsat-
te, som er blevet flyttet under forløbet, er blevet tilbud mulig-
hed for at fortsætte i ”samme spor”, eller hvordan man konkret
har håndteret disse situationer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de til brug for besvarelsen
har indhentet en udtalelse fra Statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og
Jyderup samt fra Københavns Fængsler.
Det er – som ved den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 848 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg – lagt til grund, at der i spørgsmålet sigtes til
Erhvervsuddannelsernes (EUD) grundforløb inden for uddannelsesretnin-
gen
Mad til mennesker
(i spørgsmålet omtalt som kokkeforløb), som ud-
bydes til indsatte inden for linjerne
gastronom
og
bager/konditor.
Der henvises i øvrigt indledningsvis til besvarelsen af ovennævnte
spørgsmål nr. 848, hvoraf det fremgår, hvilke af kriminalforsorgens insti-
tutioner, der udbyder de uddannelser, der spørges til, samt uddannelsesak-
tivitetens omfang, herunder hvor mange der gennemfører forløbet.
1.
Direktoratet har på baggrund af oplysninger fra ovennævnte institutioner
oplyst, at en opgørelse af de konterede udgifter viser, at kriminalforsorgens
egne samlede omkostninger til uddannelsesaktiviteterne inden for
Mad til
mennesker
siden opstarten i 2011 udgør knap 11,2 mio. kr., hvoraf de 6,8
mio. kr. er engangsudgifter i form af etableringsomkostninger, og de reste-
rende 4,4 mio. kr. er driftsudgifter til produktionsmateriale, personale, ad-
ministration, ledelse m.v. på de pågældende institutioner.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktoratet har oplyst, at man ikke finder det muligt at beregne udgiften
pr. gennemført forløb, hvilket hænger sammen med, at de samlede om-
kostninger dækker hele uddannelsesaktiviteten, bl.a. også udgifter forbun-
det med dem, der stadig er aktive på grundforløbet, dem der ikke gennem-
fører grundforløbet, og dem der gennemfører grundforløbet på en anden
institution eller efter løsladelse. Direktoratet kan dog oplyse, at den gen-
nemsnitlige udgift baseret på de afholdte driftsudgifter til projektet for de
160 kursister, der har påbegyndt et EUD-grundforløb inden for uddannel-
sesretningen
Mad til mennesker
siden opstarten i 2011, kan opgøres til
27.500 kr. Det bemærkes, at etableringsomkostningerne ikke er medtaget i
beregningen. Det skyldes, at etableringsomkostningerne foruden byg-
ningsmæssige ændringer og etablering af køkkener på de respektive insti-
tutioner også udgøres af etablering af et bageri på Københavns Fængsler,
der, ud over at uddanne indsatte, også sikrer Københavns Fængslers egen-
forsyning af brød til de indsattes kost, hvilket udgør hovedparten af etable-
ringsomkostningerne (knap 4,2 mio. kr.). Dermed er der i mindre omfang
tale om direkte udgifter knyttet til
Mad til mennesker,
idet etableringen og-
så tjener et andet formål.
I tillæg til oplysningerne om kriminalforsorgens egne omkostninger for-
bundet med uddannelsesaktiviteterne kan det oplyses, at kriminalforsorgen
sammen med Meyers Madhus indgår i et projekt, der understøtter EUD-
indsatsen inden for
Mad til mennesker,
men som ikke direkte finansierer
uddannelsesaktiviteten. I projektet afsøges bl.a. nye undervisningsformer,
muligheden for at etablere skolepraktik m.v. Projektet er finansieret af
TrygFonden med 8 mio. kr. Af disse er 600.000 kr. anvendt til faciliteter i
forbindelse med etableringen af et køkken i Statsfængslet i Jyderup, som
anvendes i tilknytning til
Mad til mennesker.
Herudover skal det bemærkes, at kriminalforsorgen, som følge af de lokale
aftaler, der indgås med erhvervsuddannelsesinstitutionerne, modtager en
andel af det taksameter, som en årselev på EUD-grundforløb udløser som
honorar. På grund af forskydninger i udbetalingen af taksameter kan det
præcise beløb ikke opgøres, men siden opstarten i 2011 anslås det, at kri-
minalforsorgen har modtaget godt 4 mio. kr. i honorar af de ansvarlige er-
hvervsuddannelsesinstitutioner for bl.a. at forestå undervisningen, indkøb
af produktionsmateriel m.v. i relation til de pågældende EUD-forløb.
2.
Med hensyn til muligheden for at fuldføre uddannelsesforløb har direk-
toratet indledningsvis bemærket, at rammerne for uddannelsesaktiviteten i
de enkelte institutioner er forskellige som følge af forskelle mellem institu-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tionernes regime. For så vidt angår adgangen til at fuldføre uddannelses-
forløbet i forbindelse med overførsel til en anden institution, har direktora-
tet herudover generelt bemærket, at dette beror på en helt konkret vurde-
ring i det enkelte tilfælde. I denne vurdering indgår bl.a. sikkerhedsmæssi-
ge, geografiske og uddannelsesmæssige forhold.
Københavns Fængsler, som er et arresthus, har om den nærmere praksis
vedrørende indsattes muligheder for at fuldføre uddannelsesforløbet op-
lyst, at de varetægtsfængslede informeres om, at de som udgangspunkt
ik-
ke
kan forvente at forblive på uddannelsen, når straffen iværksættes, og de
skal overføres til en afsoningsinstitution. De indsatte orienteres tillige om,
at der kan forekomme overførsler til andre arresthuse på grund af mang-
lende pladser. Københavns Fængsler foretager dog en konkret vurdering,
så man så vidt muligt ikke flytter de indsatte, der er i gang med uddannel-
sen. Københavns Fængsler orienterer endvidere de indsatte om deres mu-
ligheder for at fortsætte uddannelsesforløbet på ordinære uddannelsesinsti-
tutioner efter løsladelse eller i andre institutioner i forbindelse med over-
førsel til en anden institution. I de konkrete tilfælde tages der kontakt til
det relevante personale på den modtagende institution med henblik på, at
den indsatte kan fortsætte sit forløb.
Statsfængslet i Vridsløselille, som er et lukket fængsel, har oplyst, at man
meddeler den indsatte, at den pågældende kan fuldføre grundforløbet i
fængslet, forudsat at den pågældende ikke overflyttes til en anden instituti-
on, f.eks. på grund af disciplinære eller kapacitetsmæssige forhold. Herud-
over informeres de indsatte om deres videre uddannelsesmuligheder.
Statsfængslet i Nyborg, som er et lukket fængsel, har oplyst, at man ikke
garanterer indsatte, at de kan fortsætte afsoningen i Nyborg med henblik
på færdiggørelse af uddannelsen. Statsfængslet har oplyst, at man i forbin-
delse med løsladelse kontakter en ekstern uddannelsesinstitution med hen-
blik på tilmelding og fortsættelse af EUD-forløb. Ligeledes tages der ved
overførsel til anden institution med tilsvarende uddannelse kontakt med
henblik på, at den indsatte kan fortsætte forløbet.
Statsfængslet i Jyderup, som er et åbent fængsel, har oplyst, at man samar-
bejder med de indsatte om, hvordan de kan fortsætte deres uddannelse i
forbindelse med eventuel frigang og især i forbindelse med løsladelse.
4