Spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i lyset af konklusionen om en markant præven-tiv effekt af TV-overvågning foretaget af boligorganisationerog idrætsanlæg (REU alm. del - bilag 176) redegøre for, omministeren vil tage initiativer til at udvide mulighederne forTV-overvågning, herunder til offentlige pladser og trafikknu-depunkter, således at den positive effekt udbredes?”

Svar:

1.

Den 18. marts 2014 orienterede Justitsministeriet Folketingets Retsud-valg (REU Alm. del – bilag 176) om Datatilsynets og Rigspolitiets erfarin-ger med de bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3, der blevindsat ved lov nr. 713 af 25. juni 2010 om ændring af lov om tv-overvågning (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligorganisa-tioner m.v. og idrætsanlæg). Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2010.Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, kan boligorganisationer mv. i ud-satte boligområder efter tilladelse fra politidirektøren tv-overvåge bolig-området og arealer i direkte tilknytning hertil, f.eks. stiarealer og parke-ringspladser, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-kæmpelse.Efter lovens § 2, stk. 3, kan ejere af idrætsanlæg efter tilladelse fra politidi-rektøren tv-overvåge anlæggets facader, indgange, indhegninger m.v. samtarealer i direkte tilknytning til anlægget, f.eks. adgangsveje og parkerings-pladser, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæm-pelse.

2.

De nævnte bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3, erundtagelser til hovedreglen i lovens § 1, hvorefter private ikke må foretagetv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes tilalmindelig færdsel.Loven indeholder i § 2, stk. 1, en række yderligere undtagelser til det gene-relle forbud mod privat tv-overvågning af områder, som benyttes til al-mindelig færdsel. F.eks. gælder forbuddet ikke for tv-overvågning af tank-stationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder,på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretagesaf den, der har rådighed over området, jf. bestemmelsens nr. 1.

Hertil kommer, at det generelle forbud mod privates tv-overvågning i lo-vens § 1 alene gælder gade, vej, plads eller lignende områder, som benyt-tes til almindelig færdsel. Loven regulerer således ikke spørgsmålet om,hvorvidt private, herunder virksomheder, kan tv-overvåge andre områder(som ikke benyttes til almindelig færdsel). En sådan tv-overvågning skalderimod leve op til reglerne i persondataloven, herunder reglerne om sag-lighed og proportionalitet.Desuden gælder det generelle forbud i lovens § 1 alene for tv-overvågning,som foretages af private. Loven regulerer således heller ikke offentligemyndigheders adgang til at foretage tv-overvågning, herunder politietsovervågning af gade, vej, plads eller lignende områder. For offentligemyndigheder gælder derimod forvaltningsrettens almindelige sagsbehand-lingsregler og normer for god forvaltningsskik, herunder bl.a. pligten tilkun at varetage saglige hensyn i forbindelse med myndighedsudøvelsen.Endvidere er offentlige myndigheder underlagt et almindeligt proportiona-litetsprincip. Herudover finder reglerne i persondataloven også anvendelsei forhold til offentlige myndigheder.I forhold til kommuners tv-overvågning fremgår det af tv-over-vågningslovens § 2 a, at en kommunalbestyrelse efter drøftelse med politi-direktøren kan foretage tv-overvågning af offentlige områder, som benyt-tes til almindelig færdsel. Det er i den forbindelse en betingelse, at over-vågningen sker med henblik på at fremme trygheden, og at det pågældendeområde ligger i nær tilknytning til et område, som tv-overvåges af en bo-ligorganisation mv. efter tilladelse fra politidirektøren.Offentlige myndigheder har således – inden for visse rammer – mulighedfor at foretage tv-overvågning af bl.a. offentlige pladser, hvis overvågnin-gen er saglig i forhold til den pågældende myndigheds opgaver.

3.

De erfaringer fra Datatilsynet og Rigspolitiet, som Justitsministeriet ori-enterede Retsudvalget om den 18. marts 2014, vedrører de muligheder forboligorganisationer mv. og ejere af idrætsanlæg for at foretage tv-overvågning af egne områder og arealer i direkte tilknytning hertil, somtrådte i kraft den 1. juli 2010.Som det fremgår af orienteringen til Retsudvalget, finder Justitsministeriet,at de indhøstede erfaringer med tv-overvågning, der specifikt angår bolig-organisationer mv. og idrætsanlæg, samlet set må anses for positive.

Justitsministeriet finder ikke, at der i lyset heraf er anledning til at foretageændringer i adgangen til at foretage tv-overvågning. Dette gælder såledesogså i forhold til tv-overvågning af offentlige pladser eller trafikknude-punkter. Som anført ovenfor er der allerede i dag – inden for visse rammer– mulighed for at foretage en sådan tv-overvågning.Som anført i orienteringen vil Justitsministeriet fortsat følge området og iden forbindelse løbende overveje behovet for justeringer i tv-overvågningslovens bestemmelser vedrørende privates adgang til tv-overvågning.