PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 822 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke retssikkerhedsgarantier der

gælder for personer, der er sigtet i en sag af politiet, og hvilke

begrænsninger der gælder ift., hvor lang tid en person kan være

sigtet.”

Svar:

Retsplejeloven indeholder både rettigheder og pligter for sigtede personer.

Af rettigheder kan bl.a. nævnes reglerne om adgang til at vælge en forsva-

rer, om adgang til at overvære retsmøder i sagen, om adgang til aktindsigt i

sagens dokumenter og øvrige materiale samt om adgang til at udtale sig

om det materiale, der fremlægges i forbindelse med sagen (kontradiktion).

Retsplejeloven indeholder endvidere særlige regler om fremme af straffe-

sager.

Således følger det af retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndigheden

skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed til-

lader. Det følger endvidere af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang

inden en rimelig frist, når der skal træffes afgørelse angående en anklage

for en forbrydelse rettet mod den pågældende. Bestemmelsen omfatter og-

så sigtede personer, der (endnu) ikke er tiltalt.

Når en person er sigtet, gælder der endvidere i medfør af retsplejelovens

§§ 718 a-718 b særlige regler om afgørelse af tiltalespørgsmålet og ind-

bringelse for retten af spørgsmål herom.

Efter retsplejelovens § 718 a, stk. 1, skal afgørelse om påtaleopgivelse, til-

talefrafald eller tiltalerejsning træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt,

hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Er sigtede varetægts-

fængslet eller under 18 år, skal afgørelsen træffes hurtigst muligt.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at hvis der ikke er truffet afgørelse om på-

taleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning, eller der ikke er anmodet

om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag inden 1

år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt

med sigtelsen, skal anklagemyndigheden skriftlig underrette sigtede om,

hvorpå sagen beror, og hvornår afgørelse i sagen kan forventes truffet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal endvidere underrettes på ny, hvis der 1 år efter den seneste under-

retning fortsat ikke er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet eller anmodet

om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag.

Retsplejelovens § 718 b, stk. 1, fastsætter, at sigtede kan indbringe sagen

for retten, hvis der ikke er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefra-

fald eller tiltalerejsning, eller der ikke er anmodet om retsmøde med hen-

blik på sagens behandling som tilståelsessag inden 1 år og 6 måneder efter

det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen.

Hvis der efter en samlet vurdering af hensynet til den sigtede, forurettede,

sagens beskaffenhed og omstændigheder samt sagens samfundsmæssige

betydning er særlig grund til at kræve fremskyndelse af anklagemyndighe-

dens afgørelse af tiltalespørgsmålet, kan retten undtagelsesvis fastsætte en

frist herfor på mellem 3 måneder og 1 år, jf. § 718 b, stk. 2. Hvis afgørel-

sen om tiltalespørgsmålet ikke træffes inden for den fastsatte frist, anses

påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyndigheden.

Efter anmodning fra anklagemyndigheden kan retten i medfør af § 718 b,

stk. 3, forlænge den fastsatte frist med højst 1 år ad gangen, hvis der fore-

ligger særlige omstændigheder. Hvis retten ikke har forlænget fristen, an-

ses påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyndigheden, medmindre der

træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet inden 2 måneder fra rettens afgø-

relse.

Hvis rettens afgørelse går ud på, at der ikke skal fastsættes en frist efter

stk. 2, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst 1 år efter

rettens afgørelse, jf. § 718 b, stk. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at det ved afgørelsen af en straffesag i almindelig-

hed skal indgå som en formildende omstændighed ved straffens fastsættel-

se, hvis sagen ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan be-

brejdes gerningsmanden, jf. straffelovens § 82, nr. 13.