Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1371360_0001.png
1371360_0002.png
1371360_0003.png
1371360_0004.png
1371360_0005.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
20. maj 2014StrafferetskontoretThomas Rasmussen2014-0030-21211129858
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 820 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. april 2014.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup/Lise Bitsch
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 820 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren mener, man bedstkan løse den udfordring, at mange forsvarere i et stortsagskompleks medfører, at sagsbehandlingstiden trækker ud,fordi det er svært at få alle kalendere til at gå op, når der skalsættes en dato for et retsmøde?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, somskal sikre, at straffesager behandles med den fornødne hurtig-hed. Det fremgår også af artikel 6, stk. 1, i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (EMRK), at enhver har ret tilen rettergang ”inden en rimelig frist”.Eksempelvis fremgår det af retsplejelovens § 843 a, stk. 1, atretten skal fremme enhver sag med den hurtighed, som densbeskaffenhed kræver og tillader. Retten skal således bl.a. i for-bindelse med hovedforhandlingens berammelse sørge for, atenhver sag fremmes hurtigst muligt.Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 2, påhviler det endvidere an-klagemyndigheden og forsvareren at tilrettelægge deres virkepå en sådan måde, at sagen kan gennemføres inden rimelig tid.Efter bestemmelsens forarbejder indebærer denne pligt bl.a., aten forsvarer, der af en sigtet eller tiltalt anmodes om at påtagesig forsvaret, må overveje, om de andre sager, som han ellerhun er engageret i, medfører, at den pågældende ikke vil kunnemedvirke til sagens gennemførelse inden rimelig tid, og at denpågældende i givet fald undlader at påtage sig sagen.Som et andet eksempel kan nævnes retsplejelovens § 843 b omforhåndsberammelse af hovedforhandlingen, dvs. at sagen be-rammes i retten, inden anklageskriftet foreligger. Forhåndsbe-rammelse kan f.eks. anvendes i større sager med flere tiltalteog forsvarere, så retsmøderne i sagen kan fastlægges tidligstmuligt og ikke behøver at afvente, at der bliver rejst tiltale isagen. På den måde kan planlægning af hovedforhandlingen oghåndtering af eventuelle ”kalenderproblemer” i større sager sketidligt i sagsforløbet.Jeg vil understrege, at politiet og anklagemyndigheden i de se-nere år i samarbejde med retsvæsenets andre aktører har haftstyrket fokus på den samlede straffesagskæde, herunder hurti-gere behandling af straffesager, som indbringes for domstole-2
ne. Anklagemyndigheden er i den forbindelse meget opmærk-som på at anvende muligheden for forhåndsberammelse i straf-fesager, hvor det er relevant. Jeg kan tilføje, at Domstolsstyrel-sens arbejdsgruppe om hurtigere behandling af straffesager,der indbringes for retten (med deltagelse af domstolene, ankla-gemyndigheden og forsvarerne), i sin rapport fra juli 2013 bl.a.peger på, at forhåndsberammelse bør anvendes i videst muligtomfang.

2.

Som udgangspunkt har en sigtet/tiltalt i en straffesag ret tilfrit at vælge sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 730, stk. 1, samtEMRK artikel 6, stk. 3, litra c.Der kan imidlertid opstå situationer, hvor den sigtedes/tiltaltesvalg af en bestemt forsvarer vil medføre, at sagen forsinkes,fordi forsvareren f.eks. på grund af travlhed ikke har tid til atmedvirke ved sagens behandling i retten. Det er Rigsadvoka-tens indtryk, at dette problem er oftest forekommende i størrestraffesager, der er berammet til hovedhandling over flere dageeller med flere tiltalte, men problemet er dog heller ikkeukendt i mindre sager.Retten kan nægte at beskikke den forsvarer, som den sigte-de/tiltalte ønsker, hvis beskikkelse af den pågældende forsvarervil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme, li-gesom retten med samme begrundelse kan tilbagekalde en alle-rede meddelt beskikkelse, jf. retsplejelovens §§ 733, stk. 2, og736, stk. 2. Bestemmelsen indebærer ikke, at det frie forsva-rervalg er ophævet, men at valget undergives den begrænsning,at valget af forsvarer må ske blandt de forsvarere, som har tidtil at udføre forsvareropgaven.Det beror på rettens konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde,om bestemmelsen bør anvendes. Der må foretages en afvejningaf på den ene side hensynet til den sigtedes/tiltaltes interesse ifrit at kunne vælge sin forsvarer og på den anden side hensynettil den pågældendes og eventuelle medsigtedes/medtiltalteskrav på en afgørelse inden for rimelig tid. Der lægges i praksisbl.a. vægt på oplysningerne om straffesagens karakter, dettidsmæssige forløb af sagen, årsagen til en eventuel forsinkelsesamt oplysninger om, hvornår sagen kan forventes afgjort, så-fremt den ønskede forsvarer bliver beskikket. Det vil også ind-gå i vurderingen, om forsvareren kan møde på andre passendetidspunkter, eventuelt tidspunkter inden det tidspunkt, som fo-reslås af retten.Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det ikke på for-hånd kan angives præcist, hvornår der vil foreligge en forsin-kelse, der gør, at beskikkelsen af den ønskede forsvarer kan af-slås eller tilbagekaldes. En forsinkelse af hovedforhandlingenpå 2-3 måneder i forhold til det tidspunkt, som er foreslået af3
retten, må dog efter forarbejderne som udgangspunkt ansessom en betydelig forsinkelse i almindelige sager om straffe-lovsovertrædelser mv. I sager, hvor der gælder særlige sagsbe-handlingsfrister, f.eks. voldssager, vil også en kortere forsin-kelse kunne føre til beskikkelse af en anden forsvarer. Der skalnormalt mere til for at anvende bestemmelsen, hvis f.eks. densamme advokat har medvirket under et langvarigt efterforsk-ningsforløb i en større økonomisk sag.Anklagemyndigheden er meget opmærksom på disse regler iretsplejeloven om mulighed for at nægte beskikkelse af forsva-rer, som vil føre til en forsinkelse af sagen, og rejser spørgsmå-let over for domstolene, når der vurderes at være grundlag fordet i den enkelte straffesag. Som det fremgår ovenfor, beror detpå rettens konkrete vurdering af den enkelte sag, herundersagsforløbet i sagen, om der er grundlag for at anvende denævnte bestemmelser i retsplejeloven.

3.

Afslutningsvis kan det endvidere nævnes, at det følger afretsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en ad-færd, der stemmer med god advokatskik, og at advokaten her-under skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og ioverensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternestarv tilsiger, ligesom sagerne skal fremmes med fornøden hur-tighed.I tilknytning hertil følger det af de advokatetiske regler (vedta-get af Advokatrådet), at en advokat ikke må påtage sig en sag,hvis den ikke kan behandles tilstrækkeligt hurtigt, jf. punkt 8.3i regelsættet. Bestemmelsen indebærer, at en advokat skal vur-dere, om advokaten kan behandle sagen med tilstrækkelig hur-tighed, inden han eller hun påtager sig arbejdet med en sag.”

2.

Jeg kan henholde mig til det, som Rigsadvokaten har anført.Jeg har endvidere noteret mig Rigsadvokatens oplysning om, at anklage-myndigheden er meget opmærksom på reglerne i retsplejeloven om mulig-hed for at nægte beskikkelse af forsvarer, som vil føre til en forsinkelse afsagen, og at anklagemyndigheden rejser spørgsmålet over for domstolene,når der vurderes at være grundlag for det i den enkelte straffesag.Jeg har tillige noteret mig oplysningen om, at politiet og anklagemyndig-heden i de senere år i samarbejde med retsvæsenets øvrige aktører har haftet styrket fokus på den samlede straffesagskæde, herunder hurtigere be-handling af straffesager, som indbringes for domstolene, og at anklage-myndigheden i den forbindelse er meget opmærksom på at anvende mu-ligheden for forhåndsberammelse i straffesager, hvor det er relevant.4
Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i april 2014 blev iværksat et tværgående pro-jekt med deltagelse af Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet forKriminalforsorgen og Rigspolitiet, der i første omgang har til formål atindsamle data om årsagerne til, at retsmøder og hovedforhandlinger ikkegennemføres som planlagt ved berammelsen, og hvornår omberammelseeller udsættelse sker. De indsamlede data skal efterfølgende anvendes til atdefinere konkrete initiativer, som kan sikre, at retsmøder og hovedforhand-linger i højere grad gennemføres som planlagt.
5