Spørgsmål nr. 808 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for reglerne om insolvenserklæringer,og herunder oplyse følgende:– Hvad er de økonomiske betingelser for at kunne afgive in-solvenserklæring?– Hvilke muligheder har man for at inddrive et tilgodehavendefra en person, der har afgivet insolvenserklæring, herunder hvispersonen er ens tidligere samlever?”

Svar:

Efter retsplejelovens § 507, stk. 1, fuldbyrdes pengekrav ved udlæg i såstor en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødven-dig til dækning af kravet samt af omkostninger ved forretningen og det ud-lagtes opbevaring indtil auktionen.Skyldneren skal give de oplysninger, som fogedretten finder nødvendigetil gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jf. retsplejeloven § 497, stk. 1, 1.pkt. Fogedretten skal i den forbindelse pålægge skyldneren at tale sandhedog gøre ham bekendt med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring,jf. retsplejelovens § 497, stk. 1, 3. pkt.Begrebet ”insolvenserklæring” omtales ikke i retsplejeloven. Ved en in-solvenserklæring forstås imidlertid en erklæring fra skyldner om intet ateje, der kan gøres til genstand for udlæg, og som afgives under strafansvari medfør af retsplejelovens § 497. Sådanne erklæringer anvendes i praksismed henblik på at konstatere, om skyldneren er insolvent.Efter retsplejelovens § 490, stk. 1, 1. pkt., kan en fordringshaver, der ikkehar fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først, når der er for-løbet 6 måneder siden sidste forretning, på ny begære afholdt forretning tilforetagelse af udlæg. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage ud-lægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at derinden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikkehar været muligt at opnå dækning, jf. lovens § 490, stk. 1, 2. pkt.Efter retsplejelovens § 490, stk. 2, gælder bestemmelsen i § 490, stk. 1, ik-ke, hvis der er rimelig grund til at antage, at skyldneren ejer aktiver, hvoriudlæg kan foretages, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder,som gør det rimeligt at afholde udlægsforretning.2

Baggrunden for den såkaldte fredningsregel i retsplejelovens § 490, stk. 1,er at forhindre, at en kreditor fremsætter hyppige gentagne udlægsbegæ-ringer, som medfører omkostninger og ulemper for skyldneren ved at skul-le møde i fogedretten, selvom der ikke er sket ændring i den pågældendesøkonomiske situation, jf. Betænkning nr. 634/1971 om udlæg og udpant-ning, s. 64.Det følger af Folketingets Retsudvalgs betænkning over lovforslag nr. L18 af 9. oktober 1975 (forslag til lov om ændring af retsplejeloven, ud-pantningsloven og lov om inddrivelse af underholdsbidrag (Udlæg og ud-pantning m.v.)), jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg B, sp. 1122, bl.a., atet flertal i udvalget forudsætter, at en fordringshaver, såfremt skyldnerensinsolvens er konstateret på rettens kontor under en forretning, hvor han ik-ke var repræsenteret, eller som blev foretaget efter anmodning af en andenfordringshaver, som hovedregel vil kunne få afholdt ny forretning, hvishan under en udgående fogedforretning vil sikre sig, at skyldneren ikke haraktiver, hvori der kan foretages udlæg.Justitsministeriet bemærker herudover, at en skyldners bo i henhold tilkonkurslovens § 17, stk. 1, skal tages under konkursbehandling, hvisskyldneren er insolvent, og det begæres af skyldneren eller en fordringsha-ver. Efter konkurslovens § 17, stk. 2, er en skyldner insolvent, hvis han ik-ke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindrebetalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.