Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1386231_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juli 2014
Strafferetskontoret
Casper Grue Jensen
2014-0030-2095
1123022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 795 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. marts 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Karen Hækkerup
/
Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 795 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i fortsættelse af svar på spørgsmål 456 – REU
alm. del redegøre for, hvilke regler, der regulerer de oplysnin-
ger, som politiet videregiver til pressen i forbindelse med et
grundlovsforhør?”
Svar:
1.
Politiet efterforsker og behandler mange straffesager, som af den ene el-
ler anden grund giver anledning til offentlig interesse og bevågenhed. I
forbindelse med sådanne sager vil pressen ofte, når der f.eks. foretages an-
holdelser eller afholdes grundlovsforhør, rette henvendelse med ønske om,
at politiet udtaler sig om sagen.
Det er af hensyn til bl.a. at sikre størst mulig åbenhed om politiets arbejde
og offentlighed i retsplejen vigtigt, at politiet bidrager til at orientere pres-
sen og derigennem offentligheden om de sager, der har en offentlig inte-
resse. Politiet er derfor normalt – med de begrænsninger i åbenheden, der
naturligt er forbundet med behandlingen af straffesager – imødekommende
over for henvendelser fra pressen angående straffesager, som har offentlig
interesse.
Politiet kan i den forbindelse videregive oplysninger til pressen om f.eks.
afholdelse af grundlovsforhør eller andre efterforskningsskridt i en bestemt
sag inden for de rammer, som fastlægges af retsplejelovens bestemmelser,
herunder bl.a. reglerne om dørlukning, straffelovens generelle regler om
tavshedspligt, persondatalovens regler om behandling af personoplysnin-
ger og almindelige principper om god forvaltningsskik. Herudover sker
politiets videregivelse af oplysninger til pressen under hensyntagen til, at
arbejdet med opklaring mv. af den pågældende sag ikke unødigt hindres
eller vanskeliggøres. Det er endvidere en forudsætning, at videregivelse af
oplysninger til pressen ikke sker på en måde, som kan være egnet til at rej-
se tvivl om, at politiet og anklagemyndigheden udfører deres undersøgel-
ser i overensstemmelse med almindelige principper om saglighed og ob-
jektivitet.
2.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 19. marts 2014 af
spørgsmål nr. 456 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, følger det af
retsplejelovens regler om dørlukning, at offentlig gengivelse af, hvad der
forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre
dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet. I straffesa-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ger kan retten også træffe bestemmelse om, at der ikke må ske offentlig
gengivelse af forhandlingerne (referatforbud), eller forbyde offentlig gen-
givelse af f.eks. sigtedes navn, stilling eller bopæl (navneforbud), jf. rets-
plejelovens §§ 30 og 31. Reglerne om dørlukning, referatforbud og navne-
forbud angår derimod ikke politiets oplysninger til offentligheden om et
fremtidigt retsmøde eller oplysninger om sigtedes identitet, som videregi-
ves, inden der er truffet beslutning om navneforbud.
Retsplejelovens §§ 818 og 819 indeholder endvidere særlige regler om of-
fentliggørelse af signalement mv. og efterlysning af mistænkte personer.
Det er således i retsplejelovens § 818 fastsat, at politiet kun må offentlig-
gøre signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge
identiteten af en formodet gerningsmand, hvis den pågældende med rime-
lig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig
påtale, og offentliggørelsen må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen, herunder for fastlæggelsen af den pågældendes identitet,
eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Efter retsplejelovens § 819 må politiet kun bringe offentlig efterlysning
gennem presse, radio, fjernsyn mv., hvis der er særlig bestyrket mistanke
om, at en person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en lovover-
trædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, og efterlysning må antages at være af afgørende betydning for
strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge yderligere lov-
overtrædelser af tilsvarende grovhed. Ved efterlysning kan der gives op-
lysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet, her-
under navn, stilling og bopæl samt offentliggøres et fotografi af den på-
gældende.
Det følger af retsplejelovens § 1016 a, at politiet, anklagemyndigheden,
beskikkede forsvarere og andre, som i embeds medfør er beskæftiget med
en straffesag, ikke må udtale sig uden for retten til offentligheden angåen-
de skyldspørgsmålet, så længe sagen ikke er pådømt eller bortfaldet. Efter
retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3, er det endvidere – så længe endelig
dom i en straffesag ikke er afsagt – strafbart at fremsætte udtalelser, der er
egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller
nævningene med hensyn til sagens afgørelse.
3.
Uden for de tilfælde, der er særligt reguleret i retsplejeloven, beror vur-
deringen af, om politiets videregivelse af oplysninger om en konkret straf-
fesag til pressen er berettiget, på straffelovens generelle regler om tavs-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hedspligt, persondatalovens regler om behandling af personoplysninger og
på almindelige principper om god forvaltningsskik.
Det er efter straffelovens § 152, stk. 1, strafbart for den, som virker eller
har virket i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at videregive eller ud-
nytte fortrolige oplysninger, som den pågældende i den forbindelse har få-
et kendskab til. Efter bestemmelsens stk. 3 er en oplysning fortrolig, når
den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller
når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væ-
sentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Det følger endvidere af straffelovens § 264 d, at det er strafbart uberettiget
at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens private for-
hold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Denne bestemmelse
gælder ikke alene for personer, som virker eller har virket i offentlig tjene-
ste eller hverv, men for enhver, herunder også pressen.
I det omfang der er tale om personoplysninger, som behandles efter per-
sondataloven, vil reglerne i lovens kapitel 4 om behandling af personop-
lysninger skulle iagttages i forbindelse med politiets videregivelse af op-
lysninger til pressen.
Persondataloven gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behandling af
personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk
databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger,
der er eller vil blive indeholdt i et register.
Persondatalovens §§ 6-8 indeholder en række generelle betingelser for,
hvornår behandling af henholdsvis ikke-følsomme og følsomme personop-
lysninger må finde sted. Det følger af § 8, stk. 2, at offentlige myndigheder
alene må videregive oplysninger om bl.a. strafbare forhold, hvis 1) den re-
gistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videre-
givelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, her-
under hensynet til den, oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig
for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørel-
se, som myndigheden skal træffe, eller 4) videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Politiet skal ud over lovgivningens udtrykkelige bestemmelser som nævnt
også iagttage almindelige principper om god forvaltningsskik.
5