Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1374915_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Retsudvalget har i brev af 24. marts 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 783 (REU
alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
28. maj 2014
J.nr. 2014-0023934
Spørgsmål nr. 783:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan en person, der afsoner en behandlingsdom i det
retspsykiatriske system, kan opfylde betingelserne for at modtage kontanthjælp,
som godt 18 % af gruppen gør jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 203.”
Endeligt svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som
nærmere redegør for begrebet behandlingsdom:
”Såkaldte foranstaltningsdomme efter straffelovens § 68 over for sindssyge
lovovertrædere fremtræder i tre hovedformer: Dom til anbringelse i hospital for
sindslidende (anbringelsesdom), dom til psykiatrisk behandling (behandlingsdom)
og dom til ambulant psykiatrisk behandling. De to sidstnævnte hovedformer kan
varieres på forskellige måder, navnlig ved at der også bliver tale om tilsyn fra
kriminalforsorgen.
Foranstaltningsdomme kan herudover anvendes over for personer, som er omfattet
af straffelovens § 69, dvs. personer der ved den strafbare handlings foretagelse
befandt sig i en tilstand, som var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller
forstyrrelse af de psykiske funktioner, hvis dette findes formålstjenligt i stedet for
straf.
En anbringelsesdom indebærer, at den dømte anbringes på en psykiatrisk afdeling
uden mulighed for at blive udskrevet af overlægen på afdelingen. En
behandlingsdom indledes som udgangspunkt med indlæggelse på en psykiatrisk
afdeling, men til forskel fra en anbringelsesdom har overlægen kompetence til at
udskrive patienten, f.eks. til fortsat ambulant behandling, og til, eventuelt sammen
med kriminalforsorgen, at træffe beslutning om genindlæggelse. En dom til
ambulant behandling giver i sin rene form ikke mulighed for hospitalsindlæggelse.
En sådan dom kan imidlertid være udformet sådan, at overlægen, eventuelt
sammen med kriminalforsorgen, kan træffe bestemmelse om indlæggelse af den
dømte.”
Som det fremgår af ovenstående, sondres der i straffeloven mellem forskellige
foranstaltningsdomme for sindssyge lovovertrædere, hvoraf nogle af
foranstaltningerne, jf. svaret på spørgsmål 203, ikke forhindrer de dømte i at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
varetage et arbejde eller stå til rådighed for et arbejde i overensstemmelse med
kravene for at modtage arbejdsløshedsdagpenge.
Andre dømte må henvises til kontanthjælpssystemet, der udgør det underste
økonomiske sikkerhedsnet. Det opfanger dermed også personer, der modtager
behandling for en lidelse, forudsat de har lovligt ophold, ikke kan forsørge sig selv
og ikke forsørges af andre. De har ret til at blive forsørget af det offentlige, en
forsørgelsesret, der er fastslået i grundlovens § 75, stk. 2.
I dag er de generelle betingelser for at modtage kontanthjælp (og uddannelses-
hjælp),
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det
nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det er endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren ikke har et rimeligt
tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejds- eller
uddannelsesmuligheder. Ansøgerens ægtefælle eller samlever skal også udnytte
sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Personer under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner,
herunder hvis indlæggelsen skyldes en foranstaltningsdom (se ovenfor), vil have
mulighed for at modtage kontanthjælp, hvis de opfylder ovenstående betingelser.
Der foretages ikke fradrag i hjælpen for værdien af kost m.v. under indlæggelsen.
Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages
fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Afslutningsvist bemærkes, at tallet på de godt 18 pct. af behandlingsdømte, som
har forsørgelse i form af kontanthjælp eller introduktionsydelse stammer fra en
rapport fra Sundhedsministeriet udgivet i 2006. Det fremgår ikke af rapporten, på
hvilket grundlag de nævnte godt 18 pct. modtog kontanthjælp eller
introduktionsydelse. Det bemærkes, at ydelsen ”Introduktionsydelse” siden er
afskaffet.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2