Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1383783_0001.png
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Retsudvalget har i brev af 24. marts 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 782 (alm.
del), som hermed foreløbigt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 782:
25. juni 2014
J. nr. 2014-0024086
Ministeren bedes i forlængelse REU alm. del - svar på spørgsmål 203 oplyse de
samlede udgifter til henholdsvis, fortidspension, kontanthjælp, introduktionsydelse,
arbejdsløshedsdagpenge til personer, der afsoner en behandlingsdom i det retspsy-
kiatriske system, samt hvor mange personer der modtager de pågældende ydelser.
Oversigten bedes
forudsat det er muligt - vise udviklingen i udgifterne igennem
en årrække.
Endeligt svar:
I et foreløbigt svar af 9. april 2014 meddelte jeg, at det ikke var muligt at besvare
spørgsmålet inden for den almindelige frist, idet Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) ikke har oplysninger om, hvilke personer der afsoner en be-
handlingsdom i det retspsykiatriske system. Det er derfor ikke umiddelbart muligt
for STAR, at opgøre antallet af personer, der afsoner en behandlingsdom i det rets-
psykiatriske system og samtidigt modtager offentlige ydelser.
Jeg meddelte i det foreløbige svar, at
”STAR er blevet orienteret om, at det vil være
muligt at tilgå disse oplysninger under Danmarks Statistiks forskerordning, og i
regi heraf kombinere disse data med STARs egne oplysninger om, hvilke personer,
der modtager offentlige ydelser. STAR er i samarbejde med Danmarks Statistik i
gang med at afprøve denne mulighed, og en endelig besvarelse vil blive oversendt
til udvalget hurtigst muligt.”
STAR har i samarbejde med Danmarks Statistik efterfølgende forsøgt at tilgå op-
lysninger om antallet af personer, der afsoner en behandlingsdom i det retspsykia-
triske system, og i regi af forskerordningen kombinere disse data med STARs egne
oplysninger om, hvilke personer der modtager offentlige ydelser.
Danmarks Statistik har imidlertid meddelt STAR, at det ikke i Danmarks Statistiks
registre er muligt at identificere den pågældende personkreds, og det er på den
baggrund ikke muligt at besvare spørgsmålet.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen