Spørgsmål nr. 780 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om ministeren er bekendt med, atdet er sædvanlig praksis, at udvalgsformænd er i dialog medministerens særlige rådgivere, herunder begrunde i hvilke situ-ationer der er behov for en sådan dialog frem for dialog direktemed ministeren. Der henvises til artiklen ”Retsudvalg skulleafskæres fra åben hashhandel” bragt i Berlingske den 17. marts2014, hvoraf det fremgår, at Retsudvalgets formand var i dia-log med daværende justitsminister Morten Bødskovs særligerådgivere om turen til Christiania.”

Svar:

Der kan generelt henvises til betænkning nr. 1537/2013 (Ministrenes sær-lige rådgivere – et serviceeftersyn) afgivet af Udvalget om særlige rådgive-re, der blev nedsat af Finansministeriet i april 2012 som opfølgning på envedtagelse i Folketinget i december 2011. I betænkningen er der på side136 anført følgende om særlige rådgiveres deltagelse i møder med politiskdeltagelse:”Det er fortsat en aktuel problemstilling, i hvilket omfang sær-lige rådgivere bør kunne deltage i møder med politisk deltagel-se, som ministeren afholder i sin funktion som minister. Derkan f.eks. være tale om møder med ordførere fra Folketingetspartier, kommunale parter eller interesseorganisationer.Udvalget finder ikke, at ansættelsen som særlig rådgiver i sigselv bør kunne begrunde en udelukkelse fra at kunne ledsageministeren til møder med politisk deltagelse. Det er dog udval-gets indtryk, at det ikke er almindeligt, at ministeren alene erledsaget af den særlige rådgiver.Det er i forbindelse med de gennemførte interview blevetnævnt, at særlige rådgivere i ganske enkelte tilfælde varetagerpolitiske forhandlinger på en ministers vegne.Udvalget finder, at de hensyn, der taler for, at faste embeds-mænd ikke sættes i situationer, hvor de reelt varetager en poli-tikerrolle, ikke har samme vægt, når det gælder særlige rådgi-vere. Ligesom for faste embedsmænd er det for særlige rådgi-vere imidlertid vigtigt, at der ikke hersker tvivl om, at den sær-lige rådgiver handler efter delegation fra ministeren, og at dermellem ministeren og den særlige rådgiver er enighed omgrænserne for den særlige rådgivers forhandlingsmandat.”

Særlige rådgivere vil inden for de angivne rammer kunne have en dialogmed f.eks. et medlem af Folketinget, herunder et medlem af Folketinget,som er udvalgsformand.I hvilket omfang, der finder en sådan dialog sted, finder jeg generelt ikkeat have grundlag for at udtale mig om.Der kan om spørgsmålet i øvrigt også henvises til afsnit 8.2.4 i betænkningnr. 1354/1998 fra Udvalget om forholdet mellem minister og embedsmændsamt afsnit 6.2.5.5 i betænkning nr. 1443/2004 fra Udvalget om embeds-mænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre.