PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. juli 2014

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2014-0030-2083

1114402

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 769 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I en meget grov stalkingsag er gerningsmanden udeblevet fra

retssagen for 4. gang med påstanden sygdom eller indlæggelse

på et hospital. Beder retten om dokumentation for disse på-

stande? Hvad er handlemulighederne i sådan en sag, hvor ger-

ningsmanden tilsyneladende bevidst prøver at undgå dom,

mens han fortsætter sin meget grove stalking af offeret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen forstår spørgsmålet sådan, at det udsprin-

ger af en konkret verserende straffesag, hvor tiltalte gentagne

gange har meddelt forfald til retsmøder grundet sygdom eller

hospitalsindlæggelse. Styrelsen har ikke kendskab til den kon-

krete sag, men kan i anledning af spørgsmålet generelt oplyse

følgende:

Retten vil normalt stille krav om, at tiltalte dokumenterer at

være ude af stand til at deltage i et retsmøde på grund af syg-

dom ved en til formålet indhentet lægeerklæring.

Der findes en særlig lægeattestformular til dokumentation af

sygdom som lovligt forfald ved møde i retten, som er udarbej-

det i et samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og Lægefor-

eningens Attestudvalg. Ved udfærdigelsen af denne attest skal

lægen vurdere, om patientens sygdom er til hinder for frem-

møde i retten, herunder for et kortvarigt fremmøde af op til en

times varighed, ligesom lægen skal vurdere, hvor længe patien-

ten skønnes at være forhindret i at møde i retten.

Det er retten som afgør, om en lægeerklæring konkret udgør

den nødvendige dokumentation for lovligt forfald, og om rets-

mødet derfor skal udsættes.

En tiltalt har som udgangspunkt ret til at være personligt til

stede i retsmødet og – afhængig af sagens karakter – også pligt

til det. Hvis tiltalte har lovligt forfald, må retsmødet derfor

normalt udsættes.”

Som det fremgår af Domstolsstyrelsens udtalelse, har den tiltalte i en

straffesag som udgangspunkt både ret og pligt til at være til stede under

hele hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 853. Dette er en væsentlig

retssikkerhedsgaranti.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er retten, som afgør, om en lægeerklæring konkret udgør den nødven-

dige dokumentation for lovligt forfald, og om retsmødet derfor skal udsæt-

tes.

Hvis en tiltalt, der er lovligt indkaldt til et retsmøde, udebliver uden oplyst

lovligt forfald (f.eks. dokumenteret sygdom), vil retten normalt bestemme,

at han eller hun skal anholdes til det næste retsmøde i sagen, jf. retspleje-

lovens § 757.

Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen, og

kan den pågældende ikke straks bringes til stede, skal sagen ifølge § 855,

stk. 1, udsættes, medmindre retten beslutter at fremme hovedforhandlingen

helt eller delvis efter stk. 2 og 3.

Efter § 855, stk. 2, kan retten, hvis tiltalte er udeblevet trods lovlig indkal-

delse og uden oplyst lovligt forfald, bestemme, at der skal ske afhøring af

vidner mv., der er mødt, hvis retten finder, at dette er foreneligt med hen-

synet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig

ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhø-

ring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.

Efter § 855, stk. 3, kan en hovedforhandling endvidere i en række tilfælde

fremmes til dom i tiltaltes fravær (udeblivelsesdom), hvis retten ikke fin-

der tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. Det kan ske, 1) når tiltalte er und-

veget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende, 2) når tiltal-

te efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden rettens

tilladelse, 3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fæng-

selsstraf i højst 6 måneder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstat-

ning, og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlin-

gen, 4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 må-

neder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller er-

statning, eller 5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt

vil føre til tiltaltes frifindelse.

Medmindre tiltalte har samtykket heri, forudsætter en udeblivelsesdom ef-

ter § 855, stk. 3, nr. 4, at tiltalte har været lovligt indkaldt til retsmødet, og

at det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald

kan medføre, at tiltalte bliver dømt, jf. § 855, stk. 4. Dette fremgår som

standardtekst af indkaldelserne.

Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst, at anklagemyndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heden er opmærksom på at anvende de ovennævnte muligheder for helt el-

ler delvist at fravige udgangspunktet om, at den tiltalte skal være til stede

under hovedforhandlingen, således at retten kan behandle straffesagen,

selv om den tiltalte er udeblevet. Det beror på rettens konkrete vurdering

af omstændighederne i den enkelte sag, om betingelserne for helt eller del-

vist at behandle sagen, selv om den tiltalte ikke er til stede, er opfyldt, her-

under om der f.eks. vurderes at kunne afsiges dom i sagen uden at have

hørt tiltaltes forklaring.

Det kan herudover oplyses, at politiet og anklagemyndigheden i de senere

år i samarbejde med retsvæsenets andre aktører har haft styrket fokus på

den samlede straffesagskæde, herunder hurtigere behandling af straffesa-

ger, som indbringes for domstolene.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i april 2014 blev iværksat et tværgående pro-

jekt med deltagelse af Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for

Kriminalforsorgen og Rigspolitiet, der i første omgang har til formål at

indsamle data om årsagerne til, at retsmøder og hovedforhandlinger ikke

gennemføres som planlagt ved berammelsen, og hvornår omberammelse

eller udsættelse sker. De indsamlede data skal efterfølgende anvendes til at

definere konkrete initiativer, som kan sikre, at retsmøder og hovedforhand-

linger i højere grad gennemføres som planlagt.