Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1371398_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
20. maj 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Klaus Toftgaard
Sagsnr.: 2014-0030-2075
Dok.:
1110987
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 757 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. marts 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 757 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af forliget om Kriminalforsorgen, bedes mini-
steren oplyse, om hun vil garantere, at der med reorganiserin-
gen i Kriminalforsorgen ikke sker ændringer i negativ retning
vedrørende muligheden for aktindsigt, således at det der i dag
er åbent for aktindsigt, også er åbent i fremtiden. Såfremt der
sker indskrænkninger i muligheden for aktindsigt, bedes mini-
steren beskrive disse. Herudover bedes ministeren beskrive,
hvor der bliver øget adgang for aktindsigt? Endelig bedes mi-
nisteren nøje beskrive, hvad de påtænkte begrænsninger i de
indsattes klagemuligheder går ud på, og hvor mange der for-
ventes afskåret på den baggrund samt behovet for sådan en
ændring.”
Svar:
1.
I forbindelse med kriminalforsorgens flerårsaftale 2013-2016 blev afta-
leparterne (regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) enige om, at der med aftalen skal iværksættes en omstillings-
proces med henblik på at gennemføre effektiviseringer i kriminalforsor-
gens virksomhed. Det blev som et led heri besluttet, at der skal gennemfø-
res en reorganisering af kriminalforsorgen.
Justitsministeriet har den 7. maj 2014 fremsat lovforslag nr. L 190 om æn-
dring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og
lov om Offerfonden (Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder be-
grænsning af klageadgangen). Lovforslaget har til formål at foretage de
lovændringer, der er nødvendige for at gennemføre en reorganisering af
kriminalforsorgen.
2.
Den foreslåede reorganisering af kriminalforsorgen indebærer blandt
andet, at det direkte ministerreferat, som i dag gælder for direktøren for
kriminalforsorgen, og som indebærer, at direktoratet i visse nærmere be-
stemte tilfælde refererer direkte til justitsministeren og træffer afgørelse på
dennes vegne, vil blive ophævet.
Den særlige organisatoriske indplacering af Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen med direkte referat til justitsministeren indebærer, at korrespondan-
ce mellem Justitsministeriets departement og direktoratet i dag anses som
intern. Det betyder, at den pågældende korrespondance som udgangspunkt
ikke vil være undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. lovens §
23.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ophævelsen af det direkte referat indebærer, at der etableres en sædvanlig
”direktoratsmodel”. Herefter vil korrespondance mellem Justitsministeriets
departement og Direktoratet for Kriminalforsorgen – i modsætning til i dag
– være ekstern og dermed undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens
almindelige regler.
Det bemærkes i den forbindelse, at retten til aktindsigt efter offentligheds-
loven ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen (herunder om fuld-
byrdelse af straf), jf. lovens § 19, og at interne dokumenter, som udveksles
mellem f.eks. et ministeriums departement og en styrelse eller et direkto-
rat, i visse situationer ikke mister deres interne karakter, jf. lovens § 24.
3.
Lovforslaget om reorganisering af kriminalforsorgen indeholder endvi-
dere forslag om, at ændre straffuldbyrdelseslovens regler om adgang til
administrativ rekurs (klage).
Det foreslås således med lovforslaget, at adgangen til at klage til direktora-
tet fremover tilrettelægges således, at afgørelser af mere indgribende ka-
rakter mv., eller hvorved der sker en fravigelse af en vis indgribende ka-
rakter i forhold til et almindeligt afsoningsforløb, skal være undergivet
klageadgang, mens afgørelser, der ikke har en sådan karakter, ikke længere
vil kunne påklages.
I hovedtræk vil den fremtidige klageordning på kriminalforsorgens område
indebære følgende:
For afgørelser, der i dag træffes af institutionerne, og som fremover vil
skulle træffes af kriminalforsorgsområderne, vil følgende gælde:
-
Den gældende adgang til prøvelser i
to instanser videreføres
for så
vidt angår afgørelser af mere indgribende karakter. Her vil afgørel-
serne kunne påklages til direktoratet.
For afgørelser, der ikke har denne karakter, vil der fremover alene
være adgang til at få behandlet sagen i
én instans
(kriminalfor-
sorgsområdet). Her vil der være tale om en
begrænsning
i adgan-
gen til at klage.
-
Afgørelser, der i dag træffes af direktoratet, og som flyttes til områderne:
-
Her vil der i en række tilfælde ske en
udvidelse af klagemulighe-
derne
i forhold til den gældende ordning. Der vil således blive
etableret en adgang til prøvelse i
to instanser
for afgørelser af mere
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
indgribende karakter, idet der her gives mulighed for klage over
områdets afgørelse til direktoratet.
For afgørelser, der ikke har denne karakter, vil der svarende til i
dag alene være adgang til at få behandlet en sag i
én instans,
som
fremover vil være kriminalforsorgsområdet. Her vil der være tale
om
en videreførelse af den gældende klageordning.
Afgørelser, der i dag træffes af direktoratet, og som også fremover skal
træffes af direktoratet:
-
Her vil den gældende ordning, hvorefter der alene er adgang til at
få sagen behandlet i én instans, nemlig direktoratet,
blive videre-
ført.
4.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i relation til spørgsmålet om, i
hvor mange sager klageadgangen forventes afskåret, bemærket, at en vur-
dering heraf i vidt omfang beror på et skøn.
Direktoratet har oplyst, at direktoratet i dag årligt behandler ca. 1.800 kla-
gesager vedrørende indsatte og dømte på fri fod. Det er direktoratets skøn,
at den foreslåede afskæring af klageadgangen på en række områder vil be-
grænse antallet af klager med ca. 700-1000 sager årligt.
Direktoratet har endvidere oplyst, at man skønner, at direktoratet som føl-
ge af overflytningen af afgørelseskompetence fra direktoratet til kriminal-
forsorgsområderne og etableringen af klageadgang på en række af de over-
flyttede sagsområder vil modtage mellem 400 og 600 nye klagesager år-
ligt, jf. hertil ovenfor.
Direktoratets samlede skøn er således, at der fremover årligt bliver mellem
1.200 og 1.700 klagesager mod i dag ca. 1.800.
4