REU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om at redegøre for udviklingen i antallet af foranstaltningsdomme for de sidste 10 år opdelt på kategorier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 753 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet afforanstaltningsdomme for de sidste 10 år opdelt på kategorier?Vil ministeren endvidere redegøre for, om det er i overens-stemmelse med straffelovens intentioner, at stadig flereforanstaltningsdomme gives for relativt mindre forseelser ogikke for grov, personfarlig kriminalitet samt oplyse, hvorfor viser denne udvikling?”Svar:1.Justitsministeriets Forskningskontor har udarbejdet nedenstående tabel,der viser antallet af foranstaltningsdomme efter straffelovens §§ 68 eller69 fordelt på forskellige typer af forbrydelser og afgørelsesåret (2003-2012).

Foranstaltningsdomme fordelt efter kriminalitetens art og afgørelsesåret, 2003-20122003BlodskamVoldtægtSeksualforbrydelser modbørn under 12 årBlufærdighedskrænkelseØvrige seksualforbrydelserManddrabForsøg på manddrabVold mod offentligt ansatSimpel voldAlvorligere voldFrihedsberøvelse, fareforvol-delse og vold mv. mod vidnerØvrige voldsforbrydelserTruslerRøveriBrandstiftelseIndbrudAndre tyverier og brugstyve-rierØvrige ejendomsforbrydelserØvrig straffelovSærlovsovertrædelserI alt0791044910767617132443481531201595032004210712633124765371529355925272720185582005 2006113211814174986621830556616312917196610107156461879468616364264132426222066620073108144191387957101228475315322025135782008 20092289125413010367102328615616282634186421133436515210763520317048162723302064720101571555422011688928525063303925543485020111638145721013385152951865136433551489172012074181465194126618263384513857444649871

Tabellen er baseret på de data fra Danmarks Statistik, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af Ju-stitsministeriets Forskningskontors rapport fra april 2014 om udviklingen i domme til foranstaltning. Af tabel-len fremgår kriminalitetens art for hovedsigtelsen. Den hovedsigtelse, der er fastlagt i en sag, og som er ba-seret på politiets valg af hovedsigtelse, er i nogle tilfælde ændret. Det er sket, hvis der i sagen er bisigtelser,som i modsætning til hovedsigtelsen angår alvorlig personfarlig kriminalitet eller anden mindre alvorlig per-sonfarlig kriminalitet. Ændringer er foretaget således, at alvorlig personfarlig kriminalitet har første prioritetved valg af hovedsigtelse. Ved alvorlig personfarlig kriminalitet forstås – i relation til tabellen – incest, vold-tægt, seksualforbrydelser mod børn under 12 år, alvorligere vold (straffelovens §§ 245-246), vold eller trus-ler mod vidner mv., forvoldelse af fare for andres liv eller førlighed, frihedsberøvelse, drab og forsøg herpåsamt brandstiftelse og røveri. Dernæst prioriteres øvrig personfarlig kriminalitet, herunder eksempelvis voldeller trusler mod offentligt ansatte (§ 119, stk. 1 og 2), simpel vold (§ 244) og trusler (§ 266). Tredje og sid-ste prioritet gives til andre typer af lovovertrædelser.

ning, som er sendt til Retsudvalget den 29. april 2014 (Alm. del, bilag 220(2013-14)).2.For så vidt angår betingelserne efter straffeloven for idømmelse af for-anstaltninger kan Justitsministeriet oplyse følgende:Det fremgår af straffelovens § 16, stk. 1, at personer, der på gerningstidenvar utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilleshermed, ikke straffes. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retar-derede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelseaf alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdomeller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, nårsærlige omstændigheder taler derfor.Ifølge straffelovens § 16, stk. 2, straffes personer, der på gerningstiden varmentalt retarderede i lettere grad, ikke, medmindre særlige omstændighe-der taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sigi en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan rettenifølge § 68 træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger,der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Så-fremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrø-rende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk be-handling mv. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågæl-dende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personermed vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed foradministrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig plejeeller forsorg.Endvidere fremgår det af straffelovens § 69, at hvis gerningsmanden vedden strafbare handlings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var betin-get af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiskefunktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten,såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe be-stemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.Herudover fremgår det af straffelovens § 73, stk. 1, at hvis den, der har be-gået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt,er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævn-te art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes4

formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter §§ 68 eller69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuld-byrdes.3.Anvendelse af foranstaltningsdomme er således ikke afhængig af, at denpågældende har begået bestemte former for kriminalitet, herunder grov,personfarlig kriminalitet.Den begåede kriminalitet har derimod betydning for, om der fastsættes enlængstetid for foranstaltningen. Efter bestemmelserne i straffelovens §§ 68a og 69 a skal retten som udgangspunkt fastsætte en længstetid for foran-staltningen.Imidlertid skal retten i almindelighed ikke fastsætte en længstetid for for-anstaltninger, der medfører eller giver mulighed for anbringelse i instituti-on, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorligvoldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægteller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnteforbrydelser, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, 1. pkt., og § 69 a, stk. 2, 1. pkt.Det fremgår af forarbejderne hertil, at bestemmelserne indeholder en ud-tømmende opregning af de gerningstyper, som kan føre til, at der fastsæt-tes en tidsubestemt foranstaltning. Herved udelukkes det, at der kan an-vendes tidsubestemte foranstaltninger af denne type i anledning af berigel-seskriminalitet, som ikke er forbundet med vold eller trussel om vold.Spørgsmålet om, hvorvidt en forbrydelse er omfattet af bestemmelserne,f.eks. har karakter af en alvorlig voldsforbrydelse, afhænger af en konkretvurdering af forbrydelsens beskaffenhed og de omstændigheder, hvorunderden er begået. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 3, i lov-forslag nr. L 144 (1999-2000).