Spørgsmål nr. 738 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke trafiksikkerheds-mæssige overvejelser der ligger til grund for den nuværen-de bagatelgrænse på 0,001mg/kg tetrahydrocannabinol.”

Svar:

1.

Efter færdselslovens § 54, stk. 1, gælder der en såkaldt nulgrænse forkørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det er således fastsat ibestemmelsen, at et motordrevet køretøj ikke må føres eller forsøges førtaf nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvir-kende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeretsom farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold tilen lovlig recept. Dette gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældendehar indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket ioverensstemmelse med recepten.De bevidsthedspåvirkende stoffer, der er klassificerede som farlige forfærdselssikkerheden efter færdselslovens § 54, stk. 1, fremgår af bekendt-gørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om klassificering af færdselssikkerhedsfar-lige stoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 901 af 12. august 2011.Nulgrænsen indebærer, at en fører kan straffes for kørsel med et af be-kendtgørelsen omfattet bevidsthedspåvirkende stof i blodet (ud over vissesærlige bagatelgrænser), uanset om det kan påvises, at føreren faktisk harværet påvirket af stoffet.For cannabis (hash) gælder der en bagatelgrænse på 0,001 mg tetrahydro-cannabinol (THC) pr. kg blod, jf. bekendtgørelsens bilag 1, liste A. Formå-let med bagatelgrænserne er at sikre, at der ikke sker domfældelse forovertrædelse af nulgrænsen i tilfælde, hvor der er tale om en minimal til-fældighedskoncentration af det pågældende stof i blodet.

2.

Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 524af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i ud-åndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.). Lovændringen byg-ger på anbefalinger i betænkning nr. 1486/2007 om alkoholkoncentratio-nen i udåndingsluft og en nulgrænse for euforiserende stoffer mv., somUdvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørselmv. afgav i januar 2007.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. L 180, Folketingssamlingen 2006-07.

3.

I den nævnte betænkning anbefalede udvalget at indføre en legalnulgrænse for visse stoffer, som indebærer, at kørsel eller forsøg på kørselaf en person, som har et eller flere af de omfattede stoffer i blodet, er straf-bart uden hensyn til, om det kan godtgøres, at stoffet i det konkrete tilfæl-de har påvirket den pågældendes evne til at føre køretøjet.Udvalget lagde ved anbefalingen vægt på, at en række stoffer har en be-vidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af stofferne ialmindelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende bliverude af stand til at føre motordrevet køretøj på betryggende vis. Hervedforøger kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer risikoen for færd-selsulykker.Udvalget lagde endvidere vægt på, at en nulgrænse for visse bevidstheds-påvirkende stoffer i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj til for-del for færdselssikkerheden vil kunne medføre en effektivisering af rets-håndhævelsen af reglerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-kende stoffer.Udvalget lagde herudover vægt på, at der i Finland, Sverige og Tysklandallerede var indført nulgrænser for visse stoffer i blodet i forbindelse medkørsel af motordrevet køretøj.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. L 180, Folketingssamlingen 2006-07.

4.

Udvalget overvejede i forbindelse med anbefalingen om at indføre ennulgrænse, om det ville være muligt at opstille en anden grænseværdi forindhold i blodet af stoffer, der generelt vil kunne påvirke evnen til at førekøretøj. En sådan ordning ville i givet fald svare til den promillegrænse,der er fastsat i færdselslovens regler om spirituskørsel.Udvalget fandt imidlertid ikke grundlag for at fastsætte en sådan andengrænseværdi. Udvalget lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke findestilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt kon-centration af stoffet i kroppen i blodet med forringelse af evnen til at føremotordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. En opstilling af kvalitativegrænser for alle stoffer, der kan påvirke føreevnen negativt, ville efter ud-valgets opfattelse endvidere være helt uoverskuelig og dermed særdelesuhensigtsmæssig ud fra en retsinformatorisk synsvinkel og også uegnetsom målestok for, om der foreligger et strafbart forhold.3

Udvalget bemærkede herudover, at en nulgrænse, som omfatter stoffer, dergenerelt kan anses for færdselssikkerhedsmæssigt farlige eller risikable, vilhave en væsentlig pædagogisk værdi.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. L 180, Folketingssamlingen 2006-07.

5.

Udvalget anbefalede – og de gældende regler er udformet i overens-stemmelse hermed – at nulgrænsen kun burde omfatte bevidsthedspåvir-kende stoffer, hvilket indebærer, at der skal være tale om såkaldte aktivestoffer, som faktisk er bevidsthedspåvirkende. Som et eksempel anførteudvalget, at det er velkendt, at det inaktive nedbrydningsprodukt af canna-bis, THC-syre, kan påvises i en urinprøve i dage eller uger efter cannabis-indtagelsen. Det er imidlertid ikke målinger af det inaktive nedbrydnings-produkt, THC-syre, der skal danne grundlag for konstateringen af, om denpågældende har haft cannabis i blodet, men derimod måling af den aktivekomponent THC, der med en bagatelgrænse på 0,001 milligram pr. kgblod kan påvises i en blodprøve i 4-5 timer efter indtagelsen.I den forbindelse pegede udvalget på, at det af bevissikkerhedsmæssigegrunde er meget væsentligt, at der ved de målinger af indholdet af aktivestoffer i blodet, som skal bruges som bevis i sager om overtrædelse af denforeslåede nulgrænse for visse euforiserende stoffer, anvendes bagatel-grænser (såkaldte cut off-værdier). Anvendelsen af bagatelgrænser skalsikre, at den pågældende person, inden blodprøven er taget, gennem et visttidsrum har haft bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Udvalget fandtendvidere, at måleusikkerheden bør fratrækkes den pågældende måling,inden måleresultatet vurderes i forhold til bagatelgrænsen.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2.2 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. L 180, Folketingssamlingen 2006-07, og pkt. 6.4.3, 6.4.5.4og 6.6.2.2 i ovennævnte betænkning.