PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes va-

retægtsfængslede, der løslades som følge af frifindelse eller

frafald af sigtelse, og hvem der yder denne hjælp til at komme

tilbage til samfundet efter måske lang tids varetægtsfængs-

ling.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Beskæftigelses-

ministeriet samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Det følger af § 30 i bekendtgørelse nr. 339 af 12. april 2012

om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at kriminal-

forsorgens institutioner skal vejlede og bistå en varetægtsarre-

stant for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personli-

ge ulemper, der følger af varetægtsopholdet. Institutionen skal

i den forbindelse bl.a. formidle kontakt til personer, institutio-

ner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bi-

stand.

Der er ikke i varetægtsbekendtgørelsen samme krav om udar-

bejdelse af handleplaner for varetægtsfængslede, som der er

for afsonere.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har imidlertid oplyst, at det

i kriminalforsorgen er besluttet, at der skal udarbejdes handle-

planer for varetægtsfængslede, således at oplysninger fra mod-

tagelsessamtalen indledningsvist skrives ind i handleplanen.

Medmindre opholdet er kortvarigt, kan handleplanen derefter

løbende udbygges, når der sker en øget afdækning af den ind-

sattes situation og behov for indsatser. Det bemærkes i den

forbindelse, at Københavns Fængsler (landets største arresthus

med plads til ca. 550 indsatte) allerede gennem længere tid har

udarbejdet handleplaner for de varetægtsfængslede og har i

samarbejde med Københavns Kommune tilbudt besøg af Job-

centret tidligt i varetægtsfængslingen, således at der aftales

kontaktperson ved f.eks. hurtig løsladelse.

Det er retten eller politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt en

varetægtsarrestant skal løslades. Hvis en varetægtsarrestant

løslades i forbindelse med et retsmøde, har den pågældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til umiddelbart at forlade stedet. Det er herefter den pågælden-

des hjemkommune, der skal yde hjælp til den løsladte.

Det daglige samarbejde mellem kriminalforsorgen og de

kommunale myndigheder om primært praktiske forhold om-

kring indsættelsen og løsladelsen tager udgangspunkt i ”Køre-

plan for god løsladelse” (udmøntning af det såkaldte projekt

”God Løsladelse”), samarbejdsaftaler,

som kriminalforsorgen

har indgået med de enkelte kommuner, samt reglerne for koor-

dinering af handleplaner mellem kriminalforsorgen og kom-

munerne. Køreplanen beskriver, hvordan kriminalforsorgen og

kommunerne mest hensigtsmæssigt samarbejder og koordine-

rer fra indsættelse til løsladelse, bl.a. i forhold til brugen af

handleplaner.

”Køreplan for god løsladelse” omfatter ikke varetægtsfængsle-

de og behandler dermed ikke samarbejdet mellem arresthus og

kommune omkring løsladelse fra varetægt.

Direktoratet har dog oplyst, at der inden for rammerne af

”Kø-

replan for god løsladelse” i forbindelse med indgåelse af sam-

arbejdsaftaler mellem kriminalforsorgen og kommunerne ar-

bejdes på også at beskrive retningslinjer for hurtig orientering

fra politi eller kriminalforsorg til kommunen ved løsladelse fra

varetægt. Retningslinjer i forhold til løsladelse fra varetægt

indgår på nuværende tidspunkt i mere end en tredjedel af de

indgåede aftaler (31 ud af 89 pr. 18. marts 2014).

I de tilfælde, hvor spørgsmålet om løsladelse fra varetægt end-

nu ikke indgår i de konkrete samarbejdsaftaler, arbejder krimi-

nalforsorgen i forbindelse med de årlige evalueringer af sam-

arbejdet på at få inddraget det i aftalen. Baggrunden for, at det

ikke som udgangspunkt indgår i alle aftaler er for det første, at

varetægtsarrestanter ikke indgår i den oprindelige målgruppe

for

”God Løsladelse”

og for det andet, at dette ikke udeluk-

kende kan aftales mellem kriminalforsorgen og den enkelte

kommune, men også kræver andre myndigheders (politiets)

medvirken.

Direktoratet har endelig oplyst, at kriminalforsorgen har be-

sluttet, at der i løbet af 2014 skal etableres en ordning i alle

kriminalforsorgens institutioner, så varetægtsfængslede auto-

matisk får udleveret relevante kontaktoplysninger på kommu-

ne, Kriminalforsorgen i Frihed og andre myndigheder, således

at den varetægtsfængslede ved løsladelse konkret ved, hvor der

kan søges hjælp og støtte. Det bemærkes, at Københavns

Fængsler gennem hele 2013 har udleveret de nævnte kontakt-

oplysninger til de varetægtsfængslede senest 7 dage efter ind-

sættelsen.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:

”

Generelt om indsatsen og regelgrundlaget

Der findes en række muligheder på beskæftigelsesministeriets

område, for at hjælpe indsatte, herunder varetægtsfængslede,

med overgangen fra fængsel til en normal tilværelse.

1. Hjælp til forsørgelse og boligudgifter

Efter gældende regler kan kommunen yde engangshjælp efter §

25 a i lov om aktiv socialpolitik til en person, der har søgt om

uddannelses- eller kontanthjælp, indtil personen har ret til en

hel måneds uddannelses- eller kontanthjælp. En person vil væ-

re berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke

råder over midler til forsørgelsen af sig selv og evt. familien.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan ud-

gøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt

personer under 25 år, der er udeboende, på 5.712 kr. og for

personer under 25 år, der er hjemmeboende, på 2.839 kr. (sat-

serne er i 2014-niveau). Kommunen kan således yde op til en

måneds engangshjælp.

Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller engangs-

hjælpen kan ydes med et mindre beløb, hvis ansøger og/eller

ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller

dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontant-

hjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller

formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige

regler.

Efter bekendtgørelse om uddannelseshjælp eller kontanthjælp

til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af

straf i fængsel eller arresthus (bek. nr. 90 af 27. januar 2014)

kan der blandt andet ydes hjælp til dækning af rimelige bolig-

udgifter under indsættelsen, hvis boligen bør bevares af hensyn

til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsla-

delsen. Det er en betingelse, at pågældende ikke selv har ind-

tægter eller formue, der kan dække udgifterne. Overskrider pe-

rioden 6 måneder, skal kommunen undersøge, om boligbeho-

vet kan dækkes på anden måde.

Hvis der ikke ydes hjælp til boligudgifter, kan der ydes hjælp

til dækning af opbevaring af bohave, hvis der skønnes behov

for det af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen,

og hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik i øvrigt

er opfyldt.

Endvidere kan der i forbindelse med løsladelsen ydes hjælp til

rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i

lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Hjælpen efter bekendtgørelsen er ikke skattepligtig.

Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til

indsatte,

som

efter bekendtgørelsen er personer, der er varetægtsfængslet el-

ler indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

2. Kommunerne anbefales ikke at lukke en persons sag, når

pågældende skal afsone en kortere fængselsstraf

Den omstændighed, at det sker, at sager lukkes, når en person

skal afsone en kortere fængselsstraf, har ofte været fremført

som et problem i relation til hurtig afklaring af personens soci-

ale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af perso-

nens løsladelse.

Derfor fremgår det af bemærkningerne til det ene lovforslag,

som udmønter kontanthjælpsreformen, at særligt i forbindelse

med indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kom-

munen være opmærksom på, at det af resocialiseringshensyn

vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når

den pågældende indsættes til afsoning. Tilsvarende gælder i

forhold til varetægtsfængslede.

3. Samarbejde med kommunen ved udslusning

Det fremgår af aftalen om Kriminalforsorgens økonomi i 2013-

2016 (flerårsaftalen), at der i forhold til dømte som led i en

styrkelse af samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kom-

munerne bl.a. skal gøres en indsats, så løsladte ikke står på ga-

den uden bolig eller forsørgelsesmulighed, og at der derfor skal

udpeges ansvarlige for udslusningskoordination i kommuner-

ne. Kriminalforsorgens aftale nævner ikke varetægtsfængslede.

Selvom varetægtsfængslede ikke måtte være omfattet af afta-

len om udslusningskoordinatorer kan det bemærkes, at alle,

herunder varetægtsfængslede, generelt har mulighed for at

kontakte kommunen, hvis de har brug for hjælp.

Kommunen skal endvidere samarbejde med Kriminalforsorgen

på dette område, herunder særligt vurdere behovet for en men-

tor efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der

kan tage over, når Kriminalforsorgens indsats stopper.

4. Dataudveksling om indsattes løsladelsestidspunkt

Med kontanthjælpsreformen gives der mulighed for automatisk

underretning ved indsættelse og løsladelse via det fælles data-

grundlag i forhold til ydelser efter beskæftigelseslovgivningen,

jf. § 63 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-

skæftigelsesindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesministeriet og Kriminalforsorgen drøfter i sam-

arbejde en løsning om automatisk underretning. Der er ikke sat

en dato for ikrafttræden af dataudvekslingen i aftalen om kon-

tanthjælpsreformen.

5. Projektet High:five

Projekt High:five er finansieret af satspuljemidler og er målret-

tet unge op til 30 år, der er i risiko for marginalisering pga.

kriminalitet eller tilknytning til kriminelle miljøer. Projektet vil

kunne hjælpe varetægtsfængslede i målgruppen, såfremt de ret-

ter henvendelse til projektet, eller nogen retter henvendelse på

deres vegne.

High:five har et bredt samarbejde med kriminalforsorgen og

med virksomheder og kan hjælpe med rådgivning, der spænder

fra en enkelt telefonsamtale til mere langvarige forløb, hvor

High:five hjælper med kontakt til en virksomhed, mentortil-

knytning, kontakt til myndigheder og opfølgning under ansæt-

telse (eller evt. uddannelsesforløb).

I øvrigt finder de almindelige regler i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik anvendelse over

for denne gruppe. Det betyder, at den løsladte kan modtage

uddannelses- eller kontanthjælp, hvis betingelserne i øvrigt er

opfyldt, herunder at personen ikke har indtægter eller formue,

der kan forsørge personen fuldt ud. Det betyder også, at perso-

nerne kan være omfattet af en bred vifte af tilbud, herunder ret

og pligt tilbud, som kan understøtte deres vej tilbage til ar-

bejdsmarkedet.”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har op-

lyst følgende:

”Udgangspunktet

efter den sociale lovgivning er, at hjælp til

den personkreds, der nævnes i spørgsmålet, ydes ud fra samme

grundlag som hjælp til andre borgere, der ikke har været vare-

tægtsfængslet.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 5 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område behandle ansøgninger og

spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes

for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden

være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden

myndighed eller efter anden lovgivning

Hjælp, der ydes af kommunen, skal som hovedregel ydes af

borgerens opholdskommune, dvs. den kommune, hvor borge-

ren bor eller sædvanligvis opholder sig. Det følger af § 9 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunerne har efter § 10 i lov om social service en generel

forpligtelse til at sikre, at enhver borger kan modtage gratis

rådgivning med det formål at forebygge sociale problemer og

hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere

sigt skal rådgivningen gøre borgeren i stand til at løse opståede

problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt el-

ler i forbindelse med anden hjælp efter lov om social service

eller efter anden lovgivning, fx lov om aktiv socialpolitik.

Personer, der har været varetægtsfængslet har samme mulighe-

der som andre borgere for at søge om fx hjælp til betaling af

boligudgifter eller beboerindskudslån efter lov om individuel

boligstøtte. Ansøgning om boligstøtte skal indgives til Udbeta-

ling Danmark, der også udbetaler boligstøtte, hvis den bevil-

ges, mens ansøgning om lån til beboerindskud skal indgives til

kommunen, der yder lånet, hvis betingelserne i øvrigt er op-

fyldt.

Tidligere varetægtsfængslede, der ikke er folkepensionister, el-

ler modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension har mulig-

hed for at søge kommunen om hjælp i særlige tilfælde efter

kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen er målrettet

borgere, som ikke selv har mulighed for at afholde særlige ud-

gifter.

Det kan fx dreje sig om hjælp til betaling af rimeligt begrunde-

de enkeltudgifter, hvis man har været ude for uforudsete æn-

dringer i sine forhold, midlertidig hjælp til betaling af husleje-

udgifter til udsættelsestruede lejere, hjælp til betaling af udgif-

ter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lign., som

er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, og som ikke

kan dækkes efter anden lovgivning, hjælp til udgifter til sam-

vær med egne børn under 18 år, og til et barns forsørgelse ved

forældremyndighed uden forsørgelsespligt, samt hjælp til flyt-

ning, hvis flytningen forbedrer ansøgerens eller familiens bo-

lig- eller erhvervsforhold.

Endelig har tidligere varetægtsfængslede også mulighed for at

søge børnetilskud på lige fod med øvrige borgere. Børnetilskud

ydes til forskellige målgrupper som hjælp til barnets forsørgel-

se. Det drejer sig bl.a. om børn af enlige forsørgere og børn,

som ikke har to forsørgelsespligtige forældre. Der kan være ret

til mere end en type børnetilskud. Nogle børnetilskud kræver

ansøgning, mens andre tildeles uden ansøgning. Børnetilskud

udbetales af Udbetaling Danmark.

Hvis det drejer sig om personer, der inden varetægtsfængslin-

gen modtog folke- eller førtidspension kan der henvises til § 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i lov om social pension og § 45 i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det fremgår af disse bestemmelser, at personer, der varetægts-

fængsles, får udbetalt pension (folkepension og førtidspension)

indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyn-

des. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension

forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der

følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes.

Hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løs-

lades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at straf-

afsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe af-

gørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et

beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling

Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægts-

fængsling kan 6-månders perioden forlænges.

Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse,

og pensionisten løslades, efterbetales pensionen for perioden

med varetægtsfængsling, og pensionsudbetalingen genoptages.

Fængslet eller arresthuset skal give Udbetaling Danmark og

kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for

den forventede løsladelse, hvis opholdet påregnes at vare læn-

gere end den periode, hvor der kan udbetales pension.

Der kan ansøges om og tilkendes pension til personer, der ind-

sættes til strafafsoning eller varetægtsfængsles bl.a. med hen-

blik på, at pensionen kan udbetales fra den dag, hvor den på-

gældende løslades. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler

folke- og førtidspension.”