Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1356324_0001.png
1356324_0002.png
1356324_0003.png
1356324_0004.png
1356324_0005.png
1356324_0006.png
Folketingets Retsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato:8. april 2014
Tlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail: [email protected]

Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 4. marts 2014

følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svar på spørgsmål nr. 684 (REU alm. del).

Ansvarlig: LAKNSagsnr.2014-2354

Spørgsmål nr. 684:

”Ministeren bedes redegøre for, om EU-borgere, der modtager sociale ydel-ser i Danmark, fortsat kan modtage ydelserne, hvis de er varetægtsfængsleteller afsoner en fængselsstraf?”

Svar:

Spørgsmålet er forstået på den måde, at der ønskes oplysninger om, hvor-vidt EU-borgere fortsat kan modtage kontante ydelser ved varetægtsfængs-ling/fængsling.Det fremgår af artikel 18 i Traktaten om den Europæiske Union, at inden fortraktatens anvendelsesområde er al forskelsbehandling, der udøves pågrundlag af nationalitet, forbudt.Efter EF-forordning nr. 883/2004 artikel 4, der vedrører koordination af so-ciale sikringsydelser, forpligter medlemslandene sig til at behandle alle per-soner omfattet af forordningen på samme måde, som de behandler egnestatsborgere.Det generelle udgangspunkt for EU-borgere og danske statsborgere er, atde ikke fortsat kan modtage kontante ydelser, hvis de bliver varetægts-fængslet eller afsoner en fængselsstraf. Der kan dog under visse betingelsergives kompenserende økonomisk hjælp til fx boligudgifter. Dette udgangs-punkt samt undtagelser i øvrigt er beskrevet nærmere i det følgende.Borgere, der modtagersocial pension(førtidspension eller folkepension) fårudbetalt pensionen indtil udgangen af den måned, hvori strafafsoningenpåbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud,udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måne-
2
den, hvori strafafsoningen påbegyndes. Dette gælder også i tilfælde af vare-tægtsfængsling.Hvis der er rimelig udsigt til, at borgeren vil kunne løslades inden for ca.6måneder efter strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om, at den pågældende kan få udbetalt et beløb af pensio-nen til dækning af udgifter til husleje og lign. Herudover kan der eventueltvære mulighed for at udbetale hjælp i form at personligt tillæg til en folke-pensionist eller en førtidspensionist efter reglerne fra før 1. januar 2003,hvisder er et særligt behov herfor.I tilfælde af varetægtsfængsling, hvor der ikke efterfølgende finder en doms-fældelse sted, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt undervaretægtsfængslingen.Retten tilboligstøtteer blandt andet betinget af, at ansøgeren har fast bopælher i landet, og at ansøgeren benytter en bolig her i landet til helårsbeboel-se. Hvis der afsiges en dom, der vil medføre frihedsberøvelse i mere end 6måneder, vil den domfældte normalt ikke kunne få boligstøtte, da brugen aflejligheden ikke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse.Der kan ydesordinært og ekstra børnetilskud,når den ene ægtefælle erindsat i institutioner under kriminalforsorgen ud over 3 måneder, og denanden ægtefælle er enlig. Bestemmelsen omfatter både varetægtsfængs-ling, fængselsophold eller anden frihedsberøvende foranstaltning i henholdtil dom. Bestemmelsen omfatter både fællesbarn og særbarn.Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Skatteministeriet, Be-skæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Under-visningsministeriet for så vidt angår kontante ydelser inden for deres respek-tive ressortområder.Skatteministeriet oplyser:”Udbetaling afbørne- og ungeydelsenpåvirkes ikke af, om den ydelsesbe-rettigede er indsat i en institution under Kriminalforsorgen. Opholder barnetsig under indsættelsen hos den anden af forældrene, kan denne dog begæ-re ydelsen udbetalt efter § 4, stk. 3 eller 4. Hvis den, der har forældremyn-digheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen udover 3 måneder, kan ydelsen udbetales til den indsattes ægtefælle, hvis denindsattes særbarn opholder sig hos denne, jf. lovens § 4, stk. 7.”Beskæftigelsesministeriet oplyser:
3
”Hvad angår udbetaling af sociale ydelser efter Beskæftigelsesministerietslovgivning til personer, herunder EU-borgere, der enten varetægtsfængsleseller afsoner en fængselsstraf, gælder følgende:Formålet med at udbetalekontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er bl.a.at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden mådekan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.Der udbetales ikke løbende kontanthjælp, da den i spørgsmålet omhandledepersongruppes forsørgelse som udgangspunkt forestås af fængselsmyndig-hederne, og da de i øvrigt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilketer et krav.Personer, der varetægtsfængsles eller afsoner en fængselsstraf, kan alenefå udbetalt hjælp med de beløb, som fremgår af bestemmelserne i bekendt-gørelse om uddannelseshjælp eller kontanthjælp til personer, der er vare-tægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Be-kendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 29 i lov om aktiv socialpolitik.En indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse, her-af under udgang eller efter løsladelsen, har ret til hjælp til dækning af enrimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, derkan dække udgifterne.Denne hjælp kan ikke overstige den indsattes andel af boligudgifterne. Ihjælpen fradrages den indsattes indtægter efter skat, idet omfang dissesammenlagt med hjælp efter bekendtgørelsen overstiger det beløb, som denindsatte ville være berettiget til efter skat i almindelig kontanthjælp efter lovom aktiv socialpolitik.Hvis den indsatte er gift eller samlevende, fradrages ægteparrets samledeindtægter efter skat, i det omfang disse overstiger det beløb, som de villevære berettiget til efter skat i kontanthjælp.Kontanthjælp kan ikke eksporteres, og der kan ikke ydes hjælp til en bolig,der ligger i udlandet. Således havde en dansk statsborger ikke ret til økono-misk hjælp til betaling af husleje i Sverige under varetægtsfængsling i Dan-mark (principafgørelse 12-10).Hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunenundersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde endved hjælp til husleje, f.eks. ved fremleje eller ved, at der på anden mådesikres den indsatte en bolig ved løsladelsen.Kommunen kan i tilfælde, hvor der ikke ydes hjælp til betaling af boligudgif-ter, yde et beløb til dækning af opbevaring af bohave, hvis der skønnes at
4
være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen, oghvis betingelserne for at modtage enkeltydelser efter § 81 i lov om aktiv so-cialpolitik i øvrigt er opfyldt.Hvis den indsatte inden afsoningen har deltaget i den faktiske forsørgelse afet barn, og forsørgelsen under afsoningen overtages af en person, der mod-tager kontanthjælp, kan kommunen, hvis der skønnes at være behov herfor,yde hjælp til den indsatte til forsørgelse af barnet. Hjælpen kan højst udgøreet beløb svarende til normalbidraget og er betinget af, at den indsatte faktiskbidrager til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til den ydede hjælp.Indsatte, der er sat i bidrag, er ikke omfattet af denne bestemmelse.Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18år efter reglerne i § 83 i lov om aktiv socialpolitik.Endelig kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der ernødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelsernei § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.Hvis der ydes hjælp til etablering af bolig, kan hjælpen efter en konkret vur-dering ydes kortere tid før løsladelsen, når det er nødvendigt for at sikre enbolig. Ved kortere tid forstås normalt 3 måneder eller derunder.For så vidt angårarbejdsløshedsdagpenge og efterlønfølger det af arbejds-løshedsforsikringsloven, at ydelserne ikke må udbetales til et medlem, somved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller somunddrager sig frihedsberøvelse.For så vidt angårsygedagpengekan der heller ikke udbetales sygedagpen-ge til personer, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse erfrihedsberøvet, eller som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet.Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejds-marked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret til sygedagpengeefter de almindelige regler.”Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser:”Det følger afSU-lovens § 2,at det er en betingelse for at modtage SU, atden uddannelsessøgende ikke samtidig modtager anden offentlig støtte, dertilsigter at dække leveomkostningerne.Varetægtsfængsling og afsoning af fængselsstraf betragtes som anden of-fentlig støtte, der udelukker SU. Ingen uddannelsessøgende har således rettil SU under varetægtsfængsling eller afsoning af fængselsstraf.
5
For en god ordens skyld bemærkes, atStatens Voksenuddannelsesstøtte(SVU) ikke betragtes som en social ydelse, idet det er et krav for at komme ibetragtning til SVU, at ansøgeren er i arbejde.”Undervisningsministeriet oplyser:”Undervisningsministeriet opfatter forespørgslen som vedrørende ordninger,hvor der udbetales en kontant ydelse til en fysisk person under uddannelseetc. men hvor varetægtsfængsling eller indsættelse til afsoning forhindrerpersonen i at være aktiv på uddannelsen.På Undervisningsministeriets område er der en række ordninger, hvor derudbetales kontante ydelser til deltagere i visse uddannelses- og undervis-ningsaktiviteter. Der er tale omskoleydelse efter lov om erhvervs-grunduddannelse m.v., skoleydelse efter lov om produktionsskolelover, sko-lepraktikydelse efter lov om erhvervsuddannelse, skoleydelse til elever, derdeltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse efter lov om er-hvervsuddannelser og elevstøtte til deltagere på TAMU efter lov om ar-bejdsmarkedsuddannelser m.v.Fælles for de nævnte ordninger er, at modtagerne skal være aktiv, dvs. op-taget i henhold til de regler som gælder derom, i den pågældende uddannel-ses- og undervisningsaktivitet for at modtage ydelserne. Det er en forudsæt-ning for at modtage ydelserne, at modtagerne møder op og deltager i aktivi-teten eller har godkendt fravær pga. f.eks. sydom etc. eller har ret til at haveferie i forbindelse med den pågældende uddannelsesaktivitet.Et fængselsophold, herunder varetægtsfængsling, indebærer således i sigselv ikke en afskæring fra ydelserne, men det fravær fra uddannelsesaktivi-teten som fængslingen medfører, kan få konsekvenser for modtagelsen afydelserne.Det bemærkes, at for så vidt en person, der afsoner en fængselsstraf, skullefå udgang fra fængslet, så vedkommende kan følge en uddannelsesaktivitet,vil vedkommende i forhold til de nævnte ordninger kunne modtage de sam-me ydelser som andre deltagere.Der kan endvidere til deltagere i erhvervsrettet voksen – og efteruddannelseydes godtgørelse for det tab af indtægt eller arbejdsmulighed, som deresdeltagelse i uddannelsen medfører efter lov om godtgørelse og tilskud tilbefordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Derer endvidere for så vidt angår arbejdsmarkedsuddannelser m.v. mulighed fortilskud til kost og logi, når visse særlige betingelser er opfyldt, jf. lov om ar-bejdsmarkedsuddannelser m.v.. Da det er en forudsætning for at modtagegodtgørelsen, at der er tab af indtægt eller arbejdsmulighed, kan godtgørel-sen ikke modtages under fængselsophold. For personer, der ikke er beretti-
6
get til godtgørelse, er der heller ikke mulighed for tilskud til befordring og tilkost og logi.Særligt for så vidt angår arbejdsmarkedsuddannelse, der i medfør af enforsøgsordning for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2016 kan gen-nemføres i fængsler og arresthuse, bemærkes, at det i den gældende be-kendtgørelse udtrykkeligt er bestemt, at der ikke er adgang til VEU-godtgørelse, tilskud til befordring og tilskud til kost og logi.Det bemærkes, at de ovenfor nævnte ordninger har det samme indhold forsåvel danske statsborgere som øvrige EU-borgere.”
Manu Sareen
/ Bent Nielsen