Spørgsmål nr. 644 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren overveje at foretage ændringer i lov om vær-gemål eller andre kompenserende foranstaltninger, når det irapporten fra Institut F. Menneskerettigheder fra 2012 ”Selv-bestemmelse og værgemål” påpeges (s. 49), at Fratagelse afstemmeret med henvisning til værgemål er i strid med Handi-capkonventionen og EMRK”?”

Svar:

1.

Grundlovens § 29, stk. 1, fastslår, at enhver som har dansk indfødsret,fast bopæl i riget og er fyldt 18 år, har valgret til Folketinget, medmindrevedkommende er umyndiggjort.Som det fremgår af Myndighedslovsudvalgets betænkning (betænkning nr.1247/1993), der dannede grundlag for den gældende værgemålslov, må detefter forarbejderne til grundlovens § 29, stk. 1, antages, at det er urådighe-den over formuen (som en konsekvens af umyndiggørelsen), der førte til atman valgte at knytte tab af valgretten til umyndiggørelsen.Fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 angår detilfælde, hvor et værgemål omfatter økonomiske forhold. Grundlovens §29 må derfor indebære, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den ret-lige handleevne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende efter valg-lovgivningen fortabe valgretten, jf. hertil også Myndighedslovudvalgetsbetænkning, s. 156-157. Der er efter grundloven således ikke mulighed forat give personer, der som følge af værgemål efter værgemålslovens § 6 harmistet deres retlige handleevne, stemmeret til folketingsvalg.

2.

Grundloven kan efter Justitsministeriets opfattelse derimod ikke antagesat være til hinder for, at der gives valgret til kommunale råd, regionsråd ogEuropa-Parlamentet til personer, der er under værgemål efter værge-målslovens § 6. Ændringer, der indebærer en sådan udvidelse af valgret-ten, vil skulle gennemføres ved lov. Spørgsmålet herom henhører underØkonomi- og Indenrigsministeriet.

3.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke – som anført i Institut forMenneskerettigheders rapport – grundlag for at antage, at de danske reglerom fratagelse af stemmeretten for personer, der er under værgemål efterværgemålslovens § 6, skulle være i strid med Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention.2

Institut for Menneskerettigheder henviser i rapporten fra 2012 til Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. maj 2010 i sag nr.38832/06,Alajos Kiss mod Ungarn.Denne sag indebærer efter Justitsmi-nisteriets vurdering imidlertid ikke, at de danske regler om stemmeret ogværgemål ikke kan opretholdes, bl.a. fordi sagen drejede sig om den natio-nale lovgivning i Ungarn, hvorefter enhver form for værgemål medførteautomatisk fratagelse af stemmeretten. Dette er ikke tilfældet i Danmark,hvor det kun er de nævnte § 6-værgemål, der medfører en samtidig frata-gelse af stemmeretten. Derudover var der i Ungarn lempeligere regler foroverhovedet at komme under værgemål end i Danmark.

4.

For så vidt angår FN’s konvention om rettigheder for personer medhandicap kan det oplyses, at FN’s Handicapkomité den 20. september2013 afgav udtalelse i klagesag nr. 4/2013, Zsolt Bujdosó m.fl. mod Un-garn, der vedrører spørgsmålet om stemmeret for personer med mentalthandicap.FN’s Handicapkomité fastslår i udtalelsen, at det er i strid med konventio-nen, hvis en stat udelukker personer med mentalt handicap fra at stemme.Dette gælder tilsyneladende, uanset om de pågældende personer mentalt eri stand til at stemme, idet staten efter komitéens opfattelse blot må sørgefor den nødvendige bistand til den pågældende.Udtalelsen fra FN’s Handicapkomité rejser efter Justitsministeriets opfat-telse væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 29, der som nævntfastslår, at enhver som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og er fyldt18 år, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndig-gjort.Udtalelser fra FN’s Handicapkomité er dog – i modsætning til f.eks. dom-me fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – ikke bindende forDanmark.

5.

På den baggrund har Justitsministeriet ingen overvejelser om at ændreværgemålsloven.