Spørgsmål nr. 614 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes anslå de årlige merudgifter og anlægsudgif-terne forbundet med at indføre minimumsstraf på fem årsfængsel for hjemmerøverier.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til alletyper af hjemmerøverier begået mod personer i egen bolig og ikke alene”egentlige” hjemmerøverier, som omfattet af strafskærpelsen i 2011.Der er ved de ønskede beregninger således taget udgangspunkt i en opgø-relse over den gennemsnitlige strafmasse for 2012 ved overtrædelse afstraffelovens bestemmelse om røveri (§ 288), hvor røveriet er begået moden person i egen bolig. Det er forudsat, at der vil ske prøveløsladelse i etomfang svarende til, at 75 pct. af den samlede strafmasse fuldbyrdes.

2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at behovet for ekstrafængselspladser (kapacitet) og de årlige driftsudgifter (i 2014-priser) for-bundet med at indføre en minimumsstraf på fem års fængsel for hjemme-røverier på denne baggrund anslås at være følgende:

Mini-

mums-

straf

5 år

Behovet

for ekstra

fængsels-

pladser

Anslåede

årlige

driftsud-

gifter

(mio. kr.)

*1035

Anslåede årlige

udgifter til ren-

ter og afskriv-

ninger

(mio. kr.)

40-57-

Anslåede

årlige

driftsudgif-

ter i alt

(mio. kr.)

143-1605

pris pr. fangedag på 1.535 kr. (2014-priser), beregnet på baggrund af pri-sen for henholdsvis åbne og lukkede fængselspladser.Behovet for fængselspladser som følge af at indføre minimumsstraf på 5 årfor overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, vurderes ikke at kunnerummes i den eksisterende fængselskapacitet. Det antages derfor at værenødvendigt at etablere nye pladser. Dette medfører – udover anlægsudgif-terne – tillige årlige udgifter til renter og afskrivninger, således som detfremgår af tabellen ovenfor.De ovenfor anførte anslåede årlige udgifter til renter og afskrivninger an-giver niveauet fra, at der udelukkende er behov for åbne fængselspladser,til at der udelukkende er behov for lukkede fængselspladser.Behovet for fængselspladser som følge af at indføre minimumsstraf på 5 årfor overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, vurderes at kunne rummes iden eksisterende fængselskapacitet. Der antages derfor ikke at være an-lægsudgifter forbundet hermed. Merudgifterne svarer derfor udelukkendetil de anslåede årlige driftsudgifter.

3.

Ved etablering af nye pladser i nyt byggeri udgør anlægsprisen for enlukket fængselsplads i 2014-priser ca. 4,3 mio. kr., og for en åben fæng-selsplads ca. 3,1 mio. kr.Anlægsudgifterne forbundet med at indføre minimumsstraf på 5 år forovertrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, vil derfor – afhængig af beho-vet for henholdsvis åbne og lukkede fængselspladser – udgøre mellem ca.569 mio. kr. og ca. 799 mio. kr.De årlige renter og afskrivninger af disse investeringer er indeholdt i deunder pkt. 2 opstillede driftsbudgetter.Som nævnt ovenfor under pkt. 2 antages der ikke at være anlægsudgifterforbundet med at indføre minimumsstraf på 5 år for overtrædelse af straf-felovens § 288, stk. 2.

4.

Justitsministeriet skal for så vidt angår indførelse af minimumsstraf be-mærke, at det er et generelt princip i dansk ret, at domstolene i den enkeltesag fastsætter straffen på baggrund af en konkret vurdering af sagens om-stændigheder. I den vurdering skal der tages hensyn til både formildende

og skærpende omstændigheder. Derfor rejser anvendelse af minimums-straffe nogle mere principielle spørgsmål.Straffelovrådet har flere gange udtalt sig om brugen af minimumsstraffe,herunder senest i rådets betænkning nr. 1531/2012 ”Strafudmåling – sam-spillet mellem lovgiver og domstole”. Det er Straffelovrådets vurdering, atbrug af særskilte forhøjede minimumsstraffe er et unødvendigt og samtidiget uhensigtsmæssigt middel for lovgivningsmagten til at give anvisningerom strafniveauet i typetilfælde. Straffelovrådet peger i den forbindelsebl.a. på, at det vil være nødvendigt at fastsætte minimumsstraffen betyde-ligt lavere end det ønskede udgangspunkt for straffastsættelsen i normaltil-fælde, hvis der skal gives plads til at fastsætte en passende straf også i me-re sjældent forekommende tilfælde med formildende eller eventuelt særligtformildende omstændigheder. Fastsættes minimumsstraffen i stedet efterdet ønskede strafniveau i normaltilfælde, giver det ikke domstolene mulig-hed for at fastsætte en passende straf i de tilfælde, hvor der er formildendeeller eventuelt særligt formildende omstændigheder i en sag. Domstolenevil i givet fald være afskåret fra at fastsætte en straf, der står i rimeligt for-hold til forbrydelsens grovhed.Jeg mener på den baggrund ikke, at der er grundlag for at indføre en mi-nimumsstraf på fem års fængsel for hjemmerøverier.