PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at militærtjeneste i en organisation,

der er opført på

EU’s terrorliste som udgangspunkt vil udgøre

en overtrædelse af straffelovens kapitel 13 og dermed medføre

risiko for frakendelse af statsborgerskab i medfør af indføds-

retslovens § 8 B?

Svar:

Straffelovens kapitel 13 indeholder ikke særlige bestemmelser om ”mili-

tærtjeneste” i terrororganisationer. Justitsministeriet kan endvidere

ikke ud

fra spørgsmålet udlede, hvad der nærmere menes med ”militærtjeneste”.

Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at straffelovens kapitel 13

bl.a. indeholder bestemmelser om terrorisme og terrorlignende handlinger

(§§ 114-114 a) samt bestemmelser om forskellige bistandshandlinger til

terrorvirksomhed i form af økonomisk støtte mv. (§ 114 b), hvervning (§

114 c) og oplæring (§ 114 d) til terrorhandlinger og terrorlignende hand-

linger samt fremme i øvrigt af sådanne handlinger (§ 114 e).

Det følger af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, at be-

stemmelserne omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvir-

ket til de pågældende gerninger, forudsat at den medvirkende har handlet

med den fornødne tilregnelse.

Anvendelse af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23 forud-

sætter, at der er forsæt til at medvirke til at begå en konkretiseret handling

omfattet af den pågældende straffebestemmelse.

Foreligger der ikke et forsæt til at begå eller medvirke til at begå en kon-

kretiseret terrorhandling eller terrorlignende handling, jf. straffelovens §§

114 og 114 a, vil bistandshandlinger i form af f.eks. økonomisk støtte,

hvervning til eller oplæring i terrorvirksomhed efter omstændighederne

kunne falde ind under bestemmelserne om bistandshandlinger i straffelo-

vens §§ 114 b-114 e.

Særligt for så vidt angår bestemmelserne om hvervning og oplæring be-

mærkes, at disse ikke blot omfatter den, der hverver en person henholdsvis

træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå hand-

linger omfattet af § 114 eller § 114 a, men også den som lader sig hverve

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henholdsvis lader sig træne, instruere eller på anden måde oplære til at be-

gå sådanne handlinger, jf. § 114 c, stk. 3, henholdsvis § 114 d, stk. 3.

Ved vurderingen af, om medvirken til en organisations udførelse af en

konkret terrorhandling eller terrorlignende handling eller om en bistands-

handling i forhold til en organisation er omfattet af straffelovens §§ 114-

114 e, er det ikke i sig selv afgørende, at den pågældende organisation er

optaget på EU’s lister over

terrororganisationer. Der kan i den forbindelse

henvises til forarbejderne til straffelovens bestemmelser om terrorisme, jf.

lovforslag nr. L 35 (anti-terrorpakke I) fra folketingssamlingen 2001-02,

herunder bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 2. maj 2002 af spørgsmål nr.

122 fra Folketingets Retsudvalg.

Det bemærkes i øvrigt, at retsforfølgning i Danmark forudsætter, at det

strafbare forhold er undergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens

§§ 6-12.

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtræ-

delse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved

dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved

bliver statsløs. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter

stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret fraken-

des i medfør af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, at det i overens-

stemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er forudsat,

at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk ind-

fødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på

den anden side en frakendelses betydning for den pågældende.

Om det nærmere indhold af denne proportionalitetsafvejning fremgår bl.a.

følgende af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 138 (Ændring af reglerne om

erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny be-

stemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) fra folketingssamlingen

2003-04:

”Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person,

må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.

Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til-

knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande,

den pågældende tillige er statsborger i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karak-

teren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en per-

son har tilbragt i Danmark og i udlandet, kan således i sig selv have

betydning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid

sammenholdes med karakteren af opholdene. Det bør således tillæg-

ges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom

ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet

skyldes arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende per-

son under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til

Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i

danske foreninger i udlandet m.v.

Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familie-

mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes

rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Dan-

mark.

Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i

hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det el-

ler de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

I tilfælde, hvor en person alene dømmes for mindre alvorlige for-

hold, bør den pågældende kun frakendes dansk indfødsret, hvis den-

ne sanktion må anses for at være af mindre indgribende betydning

for den pågældende. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den på-

gældendes tilknytning her til landet er så ringe, at det minder om de

omstændigheder, der i medfør af indfødsretslovens § 8 indebærer

fortabelse af dansk indfødsret.

I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør

den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den

betydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgøren-

de herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med

selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen el-

ler alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse si-

tuationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske

statsborgers handlinger.

Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der

straffes med fængsel i 2 år eller derover.”

Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4908-4909.