Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1380393_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at militærtjeneste i en organisation,
der er opført på
EU’s terrorliste som udgangspunkt vil udgøre
en overtrædelse af straffelovens kapitel 13 og dermed medføre
risiko for frakendelse af statsborgerskab i medfør af indføds-
retslovens § 8 B?
Svar:
1.
Straffelovens kapitel 13 indeholder ikke særlige bestemmelser om ”mili-
tærtjeneste” i terrororganisationer. Justitsministeriet kan endvidere
ikke ud
fra spørgsmålet udlede, hvad der nærmere menes med ”militærtjeneste”.
Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at straffelovens kapitel 13
bl.a. indeholder bestemmelser om terrorisme og terrorlignende handlinger
(§§ 114-114 a) samt bestemmelser om forskellige bistandshandlinger til
terrorvirksomhed i form af økonomisk støtte mv. (§ 114 b), hvervning (§
114 c) og oplæring (§ 114 d) til terrorhandlinger og terrorlignende hand-
linger samt fremme i øvrigt af sådanne handlinger (§ 114 e).
Det følger af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, at be-
stemmelserne omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvir-
ket til de pågældende gerninger, forudsat at den medvirkende har handlet
med den fornødne tilregnelse.
Anvendelse af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23 forud-
sætter, at der er forsæt til at medvirke til at begå en konkretiseret handling
omfattet af den pågældende straffebestemmelse.
Foreligger der ikke et forsæt til at begå eller medvirke til at begå en kon-
kretiseret terrorhandling eller terrorlignende handling, jf. straffelovens §§
114 og 114 a, vil bistandshandlinger i form af f.eks. økonomisk støtte,
hvervning til eller oplæring i terrorvirksomhed efter omstændighederne
kunne falde ind under bestemmelserne om bistandshandlinger i straffelo-
vens §§ 114 b-114 e.
Særligt for så vidt angår bestemmelserne om hvervning og oplæring be-
mærkes, at disse ikke blot omfatter den, der hverver en person henholdsvis
træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå hand-
linger omfattet af § 114 eller § 114 a, men også den som lader sig hverve
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
henholdsvis lader sig træne, instruere eller på anden måde oplære til at be-
gå sådanne handlinger, jf. § 114 c, stk. 3, henholdsvis § 114 d, stk. 3.
Ved vurderingen af, om medvirken til en organisations udførelse af en
konkret terrorhandling eller terrorlignende handling eller om en bistands-
handling i forhold til en organisation er omfattet af straffelovens §§ 114-
114 e, er det ikke i sig selv afgørende, at den pågældende organisation er
optaget på EU’s lister over
terrororganisationer. Der kan i den forbindelse
henvises til forarbejderne til straffelovens bestemmelser om terrorisme, jf.
lovforslag nr. L 35 (anti-terrorpakke I) fra folketingssamlingen 2001-02,
herunder bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 2. maj 2002 af spørgsmål nr.
122 fra Folketingets Retsudvalg.
Det bemærkes i øvrigt, at retsforfølgning i Danmark forudsætter, at det
strafbare forhold er undergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens
§§ 6-12.
2.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtræ-
delse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved
dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved
bliver statsløs. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter
stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret fraken-
des i medfør af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, at det i overens-
stemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er forudsat,
at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk ind-
fødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på
den anden side en frakendelses betydning for den pågældende.
Om det nærmere indhold af denne proportionalitetsafvejning fremgår bl.a.
følgende af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 138 (Ændring af reglerne om
erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny be-
stemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) fra folketingssamlingen
2003-04:
”Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person,
må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til-
knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande,
den pågældende tillige er statsborger i.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karak-
teren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en per-
son har tilbragt i Danmark og i udlandet, kan således i sig selv have
betydning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid
sammenholdes med karakteren af opholdene. Det bør således tillæg-
ges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom
ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet
skyldes arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende per-
son under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til
Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i
danske foreninger i udlandet m.v.
Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familie-
mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes
rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Dan-
mark.
Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i
hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det el-
ler de lande, den pågældende tillige er statsborger i.
I tilfælde, hvor en person alene dømmes for mindre alvorlige for-
hold, bør den pågældende kun frakendes dansk indfødsret, hvis den-
ne sanktion må anses for at være af mindre indgribende betydning
for den pågældende. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den på-
gældendes tilknytning her til landet er så ringe, at det minder om de
omstændigheder, der i medfør af indfødsretslovens § 8 indebærer
fortabelse af dansk indfødsret.
I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør
den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den
betydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgøren-
de herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med
selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen el-
ler alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse si-
tuationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske
statsborgers handlinger.
Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der
straffes med fængsel i 2 år eller derover.”
Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4908-4909.
4