Spørgsmål nr. 563 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Når ministeren mener, at der ikke er grund til at genoptage deøvrige fartovertrædelser, som er sanktioneret under vejarbej-det, er det så udtryk for, at ministeren mener, at kun den fri-kendte bilist blev fotograferet med præcis denne skiltning ogposition, som retten underkendte? Der henvises til svar påspørgsmål 157-161, REU alm. del.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Som svar på spørgsmål nr. 563 skal jeg indledningsvis henvi-se til justitsministerens besvarelseaf4. juli 2013 af spørgs-mål nr. 860 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Som detfremgår heraf, er der er tale om en sag, hvor en person var til-talt for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, vedden 7. februar 2012 at have kørt med mindst 88 km/t, selvomdet ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke måtteoverstige 50 km/t. Der var tale om automatisk trafikkontrolmed foto (ATK) i forbindelse med vejarbejde på motorvej E20.Den pågældende blev ved retten i Næstveds dom af 18. januar2013 frifundet for den rejste tiltale. Retten lagde til grund, atvedkommende havde kørt med en hastighed på 88 km/t. Eftersagens oplysning og en forklaring afgivet af en politiassistentfandt retten imidlertid, at der bestod en sådan usikkerhed omden faktiske placering og udformning af den færdselstavle,hvorpå hastighedsbegrænsningen på 50 km/t var angivet, at derikke var grundlag for at tilsidesætte den tiltaltes forklaring om,at han ikke med rimelighed kunne orientere sig om hastigheds-begrænsningen.Da dommen muligvis kunne have betydning for andre sager,hvor der var rejst tiltale for overtrædelse af hastighedsbe-grænsningen den pågældende dag på samme strækning, blevsagen af Statsadvokaten i København i første række anket tilØstre Landsret.Statsadvokaten frafaldt efter en nærmere vurdering efterføl-gende anken. Statsadvokaten har oplyst, at spørgsmålet i sagenvar, hvor bilisten havde befundet sig på strækningen i forholdtil den opsatte hastighedsbegrænsning, og at sagen efter Stats-advokatens opfattelse var afgjort på baggrund af en helt kon-kret bevisvurdering af tiltaltes forklaring sammenholdt med deøvrige omstændigheder i sagen.2

Dommen var således efter statsadvokatens opfattelse ikke ud-tryk for en tilkendegivelse af, at vejafmærkningen på stræk-ningen generelt var utilstrækkelig, men et udtryk for, at byrets-dommeren i den konkrete sag på baggrund af bevisførelsen iretten ikke fandt, at der var det til domfældelse fornødne bevisfor, at den tiltalte havde gjort sig skyldig i den rejste tiltale.Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 860,fandtes dommen på den baggrund ikke at have betydning forandre sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsningen denpågældende dag på den pågældende strækning.”