Spørgsmål nr. 543 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Afslørede tyvebande- straffes med bøde” bragt på www.ekstrabladet.dk den 29. ja-nuar 2014, herunder oplyse om ministeren finder det accepta-belt, at den i artiklen omtalte person idømmes en hårdere strafend den tyvebande, der stjal fra den pågældendes butik.”

Svar:

1.

Spørgsmålet og den i spørgsmålet omtalte artikel af 29. januar 2014vedrører konkrete straffesager. Den ene sag er efter det oplyste anket.Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig omde konkrete straffesager.

2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigsadvokaten, der mere generelt om strafniveauet i sager om tyveri haroplyst følgende:”Jeg kan mere generelt oplyse, at tyveri som udgangspunktstraffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens§ 285, stk. 1, jf. § 276.Straffen kan i medfør af straffelovens § 286, stk. 1, stige tilfængsel indtil 6 år, når tyveriet er af særlig grov beskaffenhednavnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsener udført af flere i forening eller under medtagelse af våben el-ler andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjål-ne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilkede befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led iorganiseret indbrudskriminalitet, eller når et større antal for-brydelser er begået.Det følger endvidere af straffelovens § 287, stk. 1, at tyveri kanstraffes med en bøde, hvis forbrydelsen er af mindre strafvær-dighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingener begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabsringe betydning eller af andre grunde. Det anføres i Vagn Gre-ve m.fl.: Kommenteret Straffelov – Speciel Del (10. udgave,2012), side 573, at hovedområdet for bestemmelsen er simpletyverier, dvs. tyverier uden indbrud.Rigsadvokaten har i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/2005fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens straf-påstand i sager om overtrædelse af straffeloven, herunder tyve-ri. Det fremgår af meddelelsen, at anklagemyndighedens bøde-påstand i sager om butikstyverier for værdier op til 1.000 kr.2

som udgangspunkt skal svare til det dobbelte af det stjålnesværdi, medmindre der foreligger særlig skærpende eller særligformildende omstændigheder.”Rigsadvokaten har endvidere generelt om strafniveauet i sager om over-trædelse af persondataloven oplyst følgende:”For så vidt angår overtrædelse af persondataloven kan jeg op-lyse, at det følger af persondatalovens § 26 a, stk. 1, at billed-og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbin-delse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,kun må videregives, hvis den registrerede har givet sit udtryk-kelige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller hvis vide-regivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.Overtrædelse af bestemmelsen, der har til formål at sikre modmisbrug af de personoplysninger, der er tilvejebragt ved tv-overvågningen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-der i medfør af § 70, stk. 1, nr. 1.Datatilsynet har over for Rigsadvokaten oplyst, at tilsynet somudgangspunkt anmoder anklagemyndigheden om at nedlæggepåstand om en bøde på minimum 5.000 kr. i sager af denne ka-rakter.Til illustration af strafniveauet for overtrædelse af persondata-loven kan der bl.a. henvises til dommen i Ugeskrift for Rets-væsen 2007.334Ø, hvor det tiltalte selskab på en hjemmesideom tvangsauktioner havde indlagt en salgsopstilling, hvori topersoners personnumre i en periode på 7 dage var anført fleresteder. Selskabet blev idømt en bøde på 3.000 kr.Der kan endvidere henvises til dommen i Tidsskrift for Krimi-nalret 2010.146, hvor det tiltalte selskab var tiltalt for overtræ-delse af persondatalovens § 26 a ved efter et røveri i februar2008 mod selskabets smykkeforretning at have videregivet bil-ledoptagelser fra forretningens videokamera, hvor gernings-manden under røveriet blev vist. Billedoptagelserne blev lagtud på internettet, hvorfra billederne var blevet vist i bl.a. fjern-synet. Byretten fandt selskabet skyldig og fastsatte straffen tilen bøde på 2.000 kr. Byretten fandt, at der forelå formildendeomstændigheder, idet der var tale om en formel lovovertrædel-se af mindre grovhed, og fordi overtrædelsen kort tid efter rø-veriet var sket i en forståelig, oprørt sindstilstand fremkaldt afden registrerede på videosekvensen. Landsretten frifandt sel-skabet, da det ikke havde været muligt ud fra billed-optagelserne at identificere gerningsmanden, og at der derforikke med offentliggørelsen af videooptagelserne var sket envideregivelse af personoplysninger om en identificeret elleridentificerbar person.”3