Spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for om det er normal praksis, at Kri-minalforsorgen løslader kriminelle fra fængslerne uden at deren plan for deres løsladelse og uden at underrette de ansvarligekommuner om løsladelsen? (Der henvises til artiklen bragt påjp.dk den 22. oktober 2013: ’Bispehavens uro skal i Folketin-get’).”

Svar:

Kriminalforsorgens institutioner har efter straffuldbyrdelseslovens § 31,stk. 2, pligt til i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen atudarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen (handle-plan). Pligten til at udarbejde handleplaner gælder som udgangspunkt ikkei forhold til indsatte, der udstår fængselsstraf i 4 måneder eller derunder.Dette følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2006 om be-grænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efterstraffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte. Efterbekendtgørelsens § 1, stk. 2, vil der dog i en række tilfælde være pligt til atudarbejde en handleplan for indsatte, der afsoner kortere domme, f.eks.hvis den indsatte er under 18 år, eller hvis den indsatte ikke er sikret pas-sende ophold eller underhold ved løsladelsen.Efter § 10 i cirkulære nr. 9398 af 26. juli 2013 om udarbejdelse af handle-planer efter straffuldbyrdelsesloven m.v. (handleplanscirkulæret) skal kri-minalforsorgens institutioner og tilsynsmyndigheden for de målgrupper,der er nævnt i § 11, koordinere handleplaner med kommunerne med hen-blik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbej-det over for de fælles klienter. Efter § 11, nr. 1, er målgruppen for de ko-ordinerede handleplaner bl.a. indsatte i fængsler og arresthuse, som er om-fattet af bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, og somkommunen samtidig har pligt til at tilbyde en handleplan efter § 140, stk.3, og § 141 i lov om social service.Initiativet til at koordinere handleplaner påhviler efter handleplanscirkulæ-rets § 12, stk. 1, kriminalforsorgen, mens kommunerne efter bekendtgørel-se om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalfor-sorgen for visse persongrupper har ansvaret for at følge op på henvendel-sen fra kriminalforsorgen, jf. § 13, stk. 1.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for kriminalforsorgens koordi-nering af handleplaner med kommunerne, at klienten giver samtykke tilvideregivelse af oplysninger.I praksis sender kriminalforsorgen således en anmodning om koordineringaf handleplan til kommunerne for alle indsatte, der uarbejdes handleplanfor, og som har givet samtykke til, at denne koordinering finder sted.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endelig oplyst, at kriminalforsorgengennem de seneste år har indgået samarbejdsaftaler med de fleste af lan-dets kommuner med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for sam-arbejdet med kommunerne om de fælles klienter, herunder at der sker enkoordineret løsladelse.