Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1381333_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381333_0002.png
Spørgsmål nr. 506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere kronikken ”Bandepakkerne
mangler nytænkning” bragt i Politiken den 20. januar 2014.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2186373/bandepakkern
e-mangler-nytaenkning/”
Svar:
I den omtalte kronik fremkommer en tidligere rocker og strafafsoner med
en række betragtninger om den hidtidige rocker- og bandeindsats. Den på-
gældende fremkommer endvidere med fem konkrete forslag til inspiration.
Jeg kan i den forbindelse oplyse følgende:
1.
Hvad angår forslaget om at forbyde banderne, kan jeg oplyse, at Rigs-
advokaten og Rigspolitiet senest i en fælles udtalelse fra marts 2010 til
Justitsministeriet har udtalt sig om, hvorvidt der bør iværksættes en under-
søgelse af spørgsmålet om opløsning af visse rockergrupper og bander.
Udtalelsen blev senest sendt til Folketingets Retsudvalg den 4. december
2012 ved min forgængers besvarelse af spørgsmål nr. 233 (Alm. del) fra
udvalget.
Som det fremgår af udtalelsen, vurderede Rigsadvokaten og Rigspolitiet,
at der ikke var grundlag for iværksættelse af en sådan undersøgelse.
Justitsministeriet tilsluttede sig denne vurdering. Det i kronikken anførte
giver mig ikke anledning til en anden vurdering.
2.
I forhold til forslaget om at forbyde cigaretrygning i fængslerne kan jeg
oplyse, at reglerne om rygning i Kriminalforsorgens institutioner fremgår
af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfrie miljøer og af bekendtgørelse nr.
904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget
opholdsrum og besøgsrum. Det følger heraf bl.a., at indsatte i Kriminalfor-
sorgens institutioner som udgangspunkt bestemmer, om der må ryges i den
pågældendes opholdsrum.
Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet for tiden overvejer, om der er grundlag
for at ændre disse regler.
3.
Når det gælder forslaget om at lave asyler eller refugier, hvor bande-
medlemmer kan søge tilflugt, hvis de ønsker at bryde ud af banderne, kan
jeg henvise til det lovforslag om en ny bandepakke (L 112), som blev ved-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381333_0003.png
taget af Folketinget den 4. juni 2014. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget (punkt 11.1), oprettes der med henblik på at
styrke exit-indsatsen en pulje, der skal finansiere særlige exit-tiltag, herun-
der midlertidig og hurtig relokalisering.
4.
Hvad angår forslaget om at indføre en frit lejde-ordning, hvor
”folk
kan
lægge kortene på bordet”,
forstår jeg forslaget sådan, at rockere og bande-
medlemmer, som fortæller om begået kriminalitet, skal undgå straf for
denne kriminalitet. Jeg finder ikke grundlag for at iværksætte nærmere
overvejelser om indførelse af en sådan ordning.
5.
I forhold til forslaget om, at personer, der aflægger fuld tilståelse for
banderelaterede forbrydelser, på forhånd skal vide, hvad de maksimalt kan
idømmes af straf, bemærkes det, at forslaget strider mod det grundlæggen-
de princip om, at fastsættelse af straf henhører under domstolene. Det be-
mærkes i den forbindelse endvidere, at det forhold, at gerningsmanden fri-
villigt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, i almindelighed
skal indgå som formildende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf.
straffelovens § 82, nr. 9. Jeg finder i lyset heraf ikke grundlag for at fore-
tage yderligere i anledning af dette forslag.
Når det gælder forslaget om at etablere en anonym hotline, hvor folk frit
kan ringe og fortælle, hvad de ved, uden at blive opsporet, kan det oplyses,
at der allerede i dag findes en døgnbemandet rocker- og bandehotline, hvor
personer med kendskab til rocker- eller bandeaktivitet anonymt kan vide-
regive oplysninger direkte til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter
(NEC). Kontaktoplysninger kan findes på politiets hjemmeside
(www.politi.dk).
3