PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

29. august 2014

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sebastian Boel Byth

Sagsnr.: 2014-0030-1945

Dok.:

1226052

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Karen Hækkerup

Frederik Gammeltoft

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål vedrørende

ordningen med beskikkelse af bistandsværger for anbringelses-

og behandlingsdømte efter straffelovens bestemmelser i § 71:

- Hvornår er ordningen med beskikkelse af bistandsværger

(tidligere tilsynsværger) oprindeligt og første gang blevet ind-

føjet i straffeloven? Hvad var den oprindelige hensigt med

ordningen?

- Hvor stor andel af de behandlingsdømte ved ordningens ind-

førelse befandt sig dengang på de psykiatriske hospitaler, an-

stalter og institutioner?

- Hvad var begrundelsen for ændring af betegnelsen fra til-

synsværge til den nuværende betegnelse: bistandsværge?

- Hvornår har straffelovrådet senest evalueret og forholdt sigt

til ordningen og bestemmelserne om bistandsværger?

- Hvor mange anbringelses- og behandlingsdømte har på nu-

værende tidspunkt fået beskikket en bistandsværge?

- Hvor mange anklagede personer har i 2013 fået beskikket en

bistandsværge efter straffelovens § 71, stk. 1, under deres sags

behandling ved retterne?

- Hvor stor en andel af de beskikkede bistandsværge er nærme-

ste pårørende (efter bistandsværgebekendtgørelsen § 3, stk. 3),

og hvor stor en andel er fra den af Statsforvaltningen udarbej-

dede fortegnelse, som er tilgængelig i de enkelte politikredse?

- Hvor stor en andel af de behandlingsdømte var i 2013 hen-

holdsvis indlagte på de psykiatriske hospitaler, bosiddende på

bosteder eller i eget hjem?

- Hvordan er en bistandsværge forsikringsmæssigt dækket un-

der udførelse af sit hverv (eks. personskader og tingsskader

ved overfald)?

- Har bistandsværgerne mulighed for supervision, som det

kendes fra andre ansatte, der i deres hverv har med alvorligt

psykiske syge personer?

- Hvor stor var politiets udgift til honorarer til bistandsværger i

2013?

- Hvem har ansvaret for opkvalificering og uddannelsesvirk-

somheden for bistandsværgerne?

- Hvilke former for informations- og kursusvirksomhed findes

der for bistandsværgerne? Hvilke midler har Justitsministeriet

afsat til denne opgave, og hvordan forvaltes midlerne?

- Har bistandsværgen adgang til journal og behandlingsplaner

hos distriktspsykiatrien, eller er reglerne i bistandsværgebe-

kendtgørelsens § 14, stk. 3 alene gældende ved indlæggelse i

henhold til dom på psykiatriske hospitaler?

- I henhold til bistandsværgebekendtgørelsen § 8 er det ifølge

straffelovens § 71, stk. 2 efter dommen, bistandsværgens op-

gave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at dra-

ge omsorg for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen, i

institutionen eller anstalten og andre foranstaltninger ikke ud-

strækkes længere end nødvendigt. Gælder denne forpligtelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"om at holde sig underrettet om den dømtes tilstand" alene i

forhold til selve dommen - eller ligger der andre forpligtelser,

eks. hvis den behandlingsdømte er udsat for behandlings- og

omsorgssvigt?

- Gælder bistandsværgens forpligtelse om at holde sig under-

rettet om den dømtes tilstand også på institutioner, bosteder og

i egen bolig?

- Hvis den anbringelses- eller behandlingsdømte udsættes for

tvang i henhold til psykiatrilovens bestemmelser, fungerer bi-

standsværgen så automatisk som patientens patientrådgiver, el-

ler er det hospitalernes særlige patientrådgivere, antaget i hen-

hold til patientrådgiverbekendtgørelsen, som skal forestå kla-

gevejledning og -udformning samt bistå ved klagens behand-

ling ved de lokale patientklagenævn?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet, der består

af i alt 17 delspørgsmål, indhentet udtalelser fra Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold, Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsor-

gen. De indhentede udtalelser refereres nedenfor i tilknytning til Justitsmi-

nisteriets besvarelse af de enkelte delspørgsmål.

Der spørges i 1.-4. delspørgsmål dels til den historiske baggrund for

ordningen med bistandsværger, dels til, hvornår Straffelovrådet senest har

evalueret og forholdt sig til ordningen og bestemmelserne omkring bi-

standsværger.

Det fremgår af straffelovens § 71, stk. 1, at der forud for dommen

kan

ske

beskikkelse af en bistandsværge, hvis der kan blive tale om at dømme en

tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens §§ 68-70,

mens der efter straffelovens § 71, stk. 2,

skal

ske beskikkelse af en bi-

standsværge, hvis den tiltalte dømmes til anbringelse som nævnt i stk. 1,

eller hvis afgørelsen giver mulighed herfor.

Straffelovens regler om bistandsværger er nærmere udmøntet i bekendtgø-

relse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger (bistandsværgebe-

kendtgørelsen).

Den nuværende bestemmelse i straffelovens § 71 blev indsat ved lov nr.

320 af 13. juni 1973 om ændring af straffeloven, der er baseret på Straffe-

lovrådets betænkning nr. 667/1972 om strafferetlige særforanstaltninger.

Før denne lovændring var beskikkelse af en bistandsværge altid fakultativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oprindeligt indeholdt interneringsloven af 11. april 1925 i §§ 4-5 regler

om tilsynsværger. Det fremgik af lovens § 4, at tilsynsværgen sammen

med den beskikkede forsvarer skal bistå den sagsøgte under sagen og hol-

de sig underrettet om vedkommendes tilstand og drage omsorg for, at de

trufne sikkerhedsforanstaltninger ikke opretholdes længere end nødven-

digt.

Regler om tilsynsværger blev videreført i § 70, stk. 2, i borgerlig straffelov

nr. 126 af 15. april 1930.

Ved lov nr. 320 af 13. juni 1973 om ændring af straffeloven blev betegnel-

sen ”tilsynsværge” ændret til den nuværende betegnelse ”bistandsværge”. I

bemærkningerne til ændringen, er det anført:

”Betegnelsen “tilsynsværge” foreslås således ændret til “bi-

standsværge”, en betegnelse der er mere i overensstemmelse

med den funktion, som den pågældende skal varetage.”

I forbindelse med lov nr. 320 af 13. juni 1973 ses der ikke at være tiltænkt

andre ændringer i forhold til tilsynsværgens/bistandsværgens arbejdsopga-

ver og forpligtelser, end de der følger af, at beskikkelsen af en bistands-

værge, efter der er afsagt dom til anbringelse, blev gjort obligatorisk ved

lovændringen.

Det har ikke været muligt at finde tal for, hvor mange behandlingsdømte

der befandt sig på henholdsvis de psykiatriske hospitaler, anstalter og insti-

tutioner på tidspunktet for ordningens indførelse.

Straffelovrådet har behandlet reglerne om bistandsværger, hvilket er sket

ved betænkning nr. 667/1972 om de strafferetlige særforanstaltninger og

ved betænkning nr. 1372/1999 om tidsbegrænsning af foranstaltninger ef-

ter straffelovens § 68 og § 69.

I spørgsmålets 5. og 6. delspørgsmål ønskes oplyst, hvor mange anbrin-

gelses- og behandlingsdømte der på nuværende tidspunkt har fået beskik-

ket en bistandsværge, og hvor mange anklagede personer der i 2013 har

fået beskikket en bistandsværge efter straffelovens § 71, stk. 1, under deres

sags behandling ved retterne.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Statsadvokaterne fører kontrol med idømte foranstaltninger,

jf. straffelovens §§ 68-69. Anklagemyndigheden har pligt til at

påse, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og vi-

dere omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1.

Statsadvokatens kontrol føres ved, at der én gang årligt fra den

institution/tilsynsførende myndighed, der varetager fuldbyrdel-

sen af foranstaltningen, indhentes en erklæring om behovet for

at opretholde foranstaltningen. I sager, hvor der er fastsat en

længstetid for ophold i institutionen, jf. straffelovens § 68 a og

§ 69 a, fører statsadvokaten også kontrol med længstetiden for

opholdet i institutionen.

Jeg har til brug for udtalelsen anmodet Statsadvokaten i Kø-

benhavn og Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse vedrøren-

de spørgsmålet om, hvor mange anbringelses- og behandlings-

dømte der på nuværende tidspunkt har fået beskikket en bi-

standsværge, og spørgsmålet om, hvor mange anklagede per-

soner der i 2013 har fået beskikket en bistandsværge efter

straffelovens § 71, stk. 1, under deres sags behandling ved ret-

terne.

Statsadvokaten i København har oplyst, at der i statsadvokatu-

ren er 1.756 verserende kontrolsager, hvor personer er idømt

og aktuelt undergivet andre foranstaltninger end straf, jf. straf-

felovens § 68, 2. pkt. Statsadvokaten er ikke i besiddelse af sta-

tistiske oplysninger om, i hvor mange sager der er beskikket en

bistandsværge, men har anslået, at det er tilfældet i ca. 1.700 af

sagerne.

Statsadvokaten har endvidere oplyst, at der i 2013 er oprettet

264 kontrolsager i statsadvokaturen, hvor personer er idømt og

aktuelt undergivet andre foranstaltninger end straf, jf. straffe-

lovens § 68, 2. pkt. Det er statsadvokatens vurdering, at der i

næsten alle disse sager er beskikket en bistandsværge for den

dømte.

Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at der i statsadvokaturen er

1.816 verserende kontrolsager, hvor personer er idømt og aktu-

elt undergivet andre foranstaltninger end straf, jf. straffelovens

§ 68, 2. pkt., og hvor der er beskikket en bistandsværge.

Statsadvokaten i Viborg har endvidere oplyst, at der i 2013 er

beskikket 94 bistandsværger i sager, hvor tiltalte er dømt til

anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-

70, eller afgørelsen giver mulighed for en sådan anbringelse, jf.

straffelovens § 71.

Det bemærkes, at oplysningerne, der er fra statsadvokaturernes

sagsstyringssystemer, er behæftet med datausikkerhed.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I spørgsmålets 7. delspørgsmål ønskes oplyst, hvor stor en andel af de

beskikkede bistandsværger er nærmeste pårørende (efter bistandsværgebe-

kendtgørelsens § 3, stk. 3), og hvor stor en andel er fra den af Statsforvalt-

ningen udarbejdede fortegnelse, som er tilgængelig i de enkelte politikred-

se.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”For så vidt angår pkt. 7 – hvor stor en andel af de beskikkede

bistandsværger er nærmeste pårørende (efter bistandsværgebe-

kendtgørelsens § 3, stk. 3), og hvor stor en andel er fra den af

Statsforvaltningen udarbejdede fortegnelse, som er tilgængelig

i de enkelte politikredse – kan Rigspolitiet oplyse, at politiet

ikke fører statistik over, hvor mange bistandsværger der be-

skikkes, herunder ikke over hvor mange beskikkede bistands-

værger der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og

hvor mange der er beskikket, fordi de er den sigtedes, tiltaltes

eller dømtes nærmeste pårørende, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.

3.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det er den sigtedes, tiltaltes eller

dømtes nærmeste pårørende, der så vidt muligt skal beskikkes som bi-

standsværge jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 3, stk. 3, og at den sigte-

de, tiltalte eller dømte, i forbindelsen med arbejdet med at udfinde en bi-

standsværge, skal spørges, om der er en bestemt person, som vedkommen-

de ønsker at få beskikket jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Kun såfremt den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person

eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller

egnede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der

på fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket jf. bi-

standsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Som 8. delspørgsmål ønskes oplyst, hvor stor en andel af de behand-

lingsdømte der i 2013 var indlagt på henholdsvis de psykiatriske hospita-

ler, bosiddende på bosteder eller i eget hjem.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold. Ingen af de indhentede bidrag har kunnet give præcise tal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på, hvor stor en andel af de behandlingsdømte der i 2013 var indlagt på

henholdsvis de psykiatriske hospitaler, bosiddende på bosteder eller i eget

hjem.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet

endvidere indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at Krimi-

nalforsorgen ifølge en opgørelse foretaget i februar 2014 havde tilsyn med

2.860 klienter idømt en psykiatrisk foranstaltning efter straffelovens § 68

eller § 69.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at man ikke har

oplysninger om den pågældende kategori af klienter registreret på en sådan

måde, at det er muligt at foretage et statistisk udtræk af, hvor stor en andel

af de behandlingsdømte der i 2013 var indlagt i de psykiatriske afdelinger,

bosiddende på bosteder eller i eget hjem.

Kriminalforsorgen har oplysningerne registeret i den enkelte klientsag, og

det vil derfor indebære en manuel gennemgang af næsten 3.000 sager for

at skaffe oplysningerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har derfor i stedet bedt Kriminalforsor-

gens afdelinger i Frihed, som har tilsynet med de foranstaltningsdømte, der

i henhold til dommen skal have tilsyn af Kriminalforsorgen, om at foretage

et skøn over, hvor stor en andel af de behandlingsdømte der i løbet af 2013

var indlagt i de psykiatriske afdelinger, bosiddende på bosteder eller i eget

hjem. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er alle foranstaltnings-

domme, der indebærer tilsyn af Kriminalforsorgen.

Af afdelingernes høringssvar fremgår det, at der er tale om store variatio-

ner i antallet af indlæggelser og varigheder, og at afdelingerne ikke ser sig

i stand til at give et kvalificeret skøn på, hvor mange dage en behandlings-

dømt i gennemsnit er indlagt i løbet af et år. Det fremgår endvidere, at af-

delingerne skønner, at ca. ¼ af de foranstaltningsdømte bor på et bosted,

mens den resterende del bor i eget hjem. Nogle få procent skønnes dog at

være uden bolig. Det skal understreges, at afdelingernes skøn er behæftet

med meget stor usikkerhed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere gjort opmærksom på un-

dersøgelsen

Klienter idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Samarbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem Kriminalforsorgen i Frihed og psykiatrien

(Peter Kramp), der blev

offentliggjort i 2010. Undersøgelsen omfattede 1.013 personer, der i en

undersøgelsesperiode på 2 år blev idømt i alt 1.032 foranstaltningsdomme.

Undersøgelsen indeholder oplysninger om indlæggelser på psykiatrisk af-

deling. Undersøgelsen viste, at lidt under halvdelen (47 pct. svarende til

482 klienter) af samtlige foranstaltningsdømte havde været indlagt på en

psykiatrisk afdeling, og blandt klienter idømt en behandlingsdom havde

kun 58 pct. (svarende til 298 klienter) været indlagt i undersøgelsesperio-

den, selvom en behandlingsdom bør indledes med en indlæggelse. 36 pct.

(svarende til 183 klienter), som var idømt ambulant behandling med mu-

lighed for indlæggelse, havde været indlagt i undersøgelsesperioden, mens

8 pct. (svarende til 1 klient) idømt ambulant behandling uden mulighed for

indlæggelse havde været indlagt i samme periode. Sidstnævnte klientgrup-

pe kan indlægges frivilligt eller i henhold til psykiatriloven. Undersøgelsen

indeholder ikke en opgørelse af den undersøgte gruppes bopælsforhold.

I spørgsmålets 9. delspørgsmål spørges til, hvordan en bistandsværge

forsikringsmæssigt er dækket under udførelse af sit hverv (eks. personska-

der og tingsskader ved overfald).

Justitsministeriet kan oplyse, at der for bistandsværger ikke gælder særlige

forsikringsmæssige ordninger.

Bistandsværger er imidlertid omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringslo-

ven om personskade, der er forårsaget af pågældendes hverv som bi-

standsværge eller af de forhold, som hvervet foregår under, jf. § 1 i ar-

bejdsskadesikringsloven (lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013).

Efter arbejdsskadesikringsloven ydes der bl.a. erstatning for behandlings-

udgifter og tab af erhvervsevne samt godtgørelse for varigt mén.

En bistandsværge, der bliver pådraget en skade, har endvidere mulighed

for at rejse et erstatningskrav efter dansk rets almindelige erstatningsretlige

regler. Det bemærkes i den forbindelse, at det – såfremt skadevolderen har

en ansvarsforsikring – i visse tilfælde vil være muligt at rette erstatnings-

kravet direkte mod forsikringsselskabet, jf. § 95 i forsikringsaftaleloven

(lovbekendtgørelse nr. 999 af 5. oktober 2006).

Herudover vil en bistandsværge kunne søge om erstatning efter reglerne i

offererstatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004), såfremt

skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven. Efter offererstatnings-

loven ydes der erstatning og godtgørelse for personskade samt erstatning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder mindre

kontantbeløb, som skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt,

jf. offererstatningslovens § 1. Erstatning efter offererstatningsloven er sub-

sidiær i forhold til visse andre ydelser, herunder bl.a. erstatning i henhold

til arbejdsskadesikringsloven og erstatning fra skadevolderen eller dennes

forsikringsselskab

I 10. delspørgsmål spørges til, om bistandsværgerne har mulighed for

supervision, som det kendes fra andre ansatte, der i deres hverv har med

alvorligt psykiske syge personer.

Som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 er det besluttet varigt at af-

sætte 0,6 mio. kr. årligt til informations- og uddannelsesaktiviteter for bi-

standsværger (finanslovskonto 11.11.71).

Midlerne skal anvendes til informations- og uddannelsesaktiviteter for bi-

standsværger, dvs. primært til afholdelse af kurser for bistandsværgerne,

men også til antagelse af eventuel nødvendig juridisk bistand i en central

støttefunktion med henblik på vejledning af bistandsværgerne og dækning

af udgifter i forbindelse med udgivelse af informationsmateriale, nyheds-

breve mv., som udsendes til bistandsværgerne.

Informations- og uddannelsesaktiviteterne forestås af Landsforeningen af

Patientrådgivere og Bistandsværger (LPD) og af Det Grønlandske Hus.

Ordningen administreres af Justitsministeriet, som meddeler støtte efter

konkret ansøgning.

LPD afholder årligt 2-3 kurser for bistandsværger og patientrådgivere,

hvor der typisk deltager omkring 50 personer pr. kursus. Det er frivilligt

for både bistandsværger og patientrådgivere, om de ønsker at deltage i kur-

serne.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der i både 2012 og 2013

blev bevilliget midler til afholdelse af tre kurser/temadage.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der inden for rammerne af det årlige

budget til informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger kan

ydes støtte til tiltag i form af supervision til bistandsværger efter ansøg-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I spørgsmålets 11. delspørgsmål oplyst, hvor stor politiets udgift til ho-

norarer til bistandsværger var i 2013.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”For så vidt angår pkt. 11 – hvor stor var politiets udgift til ho-

norarer til bistandsværger i 2013 – kan Rigspolitiet oplyse, at

politiets samlede udgifter til bistandsværger i 2013 udgjorde

11,9 mio. kr.

Beløbet omfatter alle udbetalinger til bistandsværger i medfør

af bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistands-

værger.

Beløbet dækker således:



Vederlag til bistandsværger, der er optaget på forteg-

nelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en

sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling (be-

kendtgørelsens § 18, stk. 1)



Årligt grundbeløb til bistandsværger, der er optaget på

fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket

for en dømt (bekendtgørelsens § 18, stk. 2, 1. pkt.)



Vederlag for hver påbegyndt 3. måned til bistandsvær-

ger, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger,

og hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen

(bekendtgørelsens § 18, stk. 2, 2. pkt.)



Godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnat-

ning i forbindelse med retsmøder og klientbesøg til bi-

standsværger, der er optaget på fortegnelsen over bi-

standsværger (bekendtgørelsens § 18, stk. 3)



Godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnat-

ning i forbindelse med retsmøder og klientbesøg til bi-

standsværger, der ikke er optaget på fortegnelsen over

bistandsværger (bekendtgørelsens § 18, stk. 4)

Det er ikke muligt at opgøre beløbene på de enkelte typer ve-

derlag og godtgørelse, da alle beløb konteres på samme kon-

to.”

I spørgsmålets 12. og 13. delspørgsmål spørges til, hvem der har ansva-

ret for opkvalificering og uddannelsesvirksomheden for bistandsværgerne,

og hvilke former for informations- og kursusvirksomhed der findes for bi-

standsværgerne. Derudover spørges til, hvilke midler Justitsministeriet har

afsat til denne opgave, og hvordan midlerne forvaltes.

Der kan henvises til svaret ovenfor under punkt 7. (delspørgsmål 10).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

I spørgsmålets 14. delspørgsmål ønskes oplyst, om bistandsværgen har

adgang til journal og behandlingsplaner hos distriktspsykiatrien, eller om

reglerne i bistandsværgebekendtgørelsen§ 14, stk. 3, alene gælder ved ind-

læggelse på psykiatriske hospitaler.

Justitsministeriet skal i den forbindelse oplyse, at det følger af § 14, stk. 3,

i bistandsværgebekendtgørelsen, at bistandsværgen har ret til at gøre sig

bekendt med indholdet af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes journal, her-

under behandlingsplan, såfremt den pågældende selv ville have adgang

hertil, jf. § 37 i sundhedsloven, og såfremt den pågældende meddeler sam-

tykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen.

Spørgsmålet om, hvorvidt bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt

med den pågældende journal m.v., beror således dels på, om den pågæl-

dende selv ville have adgang hertil efter reglerne i sundhedslovens § 37,

dels på, om den pågældende samtykker.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i den forbindelse oplyst, at

bestemmelsen i sundhedslovens § 37 omfatter adgang til aktindsigt i jour-

naler og behandlingsplaner, der føres eller udarbejdes i den regionale psy-

kiatri, herunder af distriktspsykiatrien.

Dette indebærer, at en bistandsværge efter bestemmelsen i bistandsværge-

bekendtgørelsens § 14, stk. 3, vil kunne få adgang til journal og behand-

lingsplan fra den regionale psykiatri, herunder distriktspsykiatrien, såfremt

den sigtede, tiltalte eller dømte samtykker.

11.

I spørgsmålets 15.-17. delspørgsmål spørges til omfanget af en bi-

standsværges opgaver.

I spørgsmålets 15. delspørgsmål spørges således til, om en bistandsværges

pligt til at holde sig underrettet om den dømtes tilstand alene gælder i for-

hold til selve dommen, eller om der heri ligger andre forpligtelser, som

f.eks. hvis den behandlingsdømte er udsat for behandlings- og omsorgs-

svigt.

En bistandsværges opgaver over for en foranstaltningsdømt er nærmere

reguleret i straffeloven og i bistandsværgebekendtgørelsen.

Det følger af straffelovens § 71, stk. 2, 2. pkt., at en bistandsværge skal

holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt.

Bistandsværgen kan i den forbindelse fremsætte begæring om ændring el-

ler endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70, jf. straf-

felovens § 72, stk. 2. Begæringen fremsættes over for anklagemyndighe-

den, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.

Det fremgår derudover af bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk. 2, at bi-

standsværgen skal rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, herun-

der i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien,

samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller op-

hævet, jf. straffelovens § 72. Bistandsværgen skal endvidere bistå den på-

gældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om

foranstaltningsændring eller ophævelse samt yde bistand ved behandlingen

af disse sager.

Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den person,

bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter finde sted efter be-

hov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 9.

Som det fremgår, er bistandsværgens hovedopgave at drage omsorg for, at

en idømt foranstaltning ikke udstrækkes længere end nødvendigt.

En bistandsværges opgaver vil i den forbindelse særligt omfatte spørgsmål

vedrørende den behandling eller omsorg, som en foranstaltningsdømt

modtager som led i foranstaltningsdommens fuldbyrdelse, herunder den

behandling, der modtages på en psykiatrisk afdeling, eller den omsorg, der

tilbydes under ophold på en boform m.v.

En bistandsværge har derimod ikke til opgave mere generelt at varetage

den dømtes interesser. Uden for bistandsværgens opgaver falder således

f.eks. spørgsmål vedrørende den foranstaltningsdømtes økonomiske for-

hold eller øvrige personlige forhold, som ikke vedrører den behandling el-

ler omsorg, som den pågældende dømte modtager som led i fuldbyrdelse

af foranstaltningsdommen.

I delspørgsmål 16 spørges til, om bistandsværgens forpligtelse til at holde

sig underrettet om den dømtes tilstand efter bestemmelsen i straffelovens §

71, stk. 2, 2. pkt. også gælder på institutioner, bosteder og i den dømtes

egen bolig.

Det kan hertil oplyses, at en bistandsværge, der er beskikket af retten efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelsen i § 71, stk. 2, har pligt til at holde sig underrettet om den

dømtes tilstand.

Har en foranstaltningsdømt fået beskikket en bistandsværge, vil bistands-

værgen skulle holde sig underrettet om den dømtes tilstand også i tilfælde,

hvor den dømte opholder sig i en institution, på et bosted eller i egen bolig.

Det bemærkes, at pligten til at beskikke en bistandsværge efter straffelo-

vens § 72, stk. 2, gælder i tilfælde, hvor den pågældende dømmes til an-

bringelse i institution eller i forvaring, jf. § 72, stk. 1, eller hvor afgørelsen

giver mulighed for en sådan anbringelse. I tilfælde, hvor den pågældende

opholder sig i egen bolig (ved dom til ambulant behandling eller ved dom

om tilsyn af kommunen), vil der alene skulle beskikkes en bistandsværge,

hvis dommen giver mulighed for hospitalsindlæggelse eller giver mulighed

for anbringelse i institution.

Endelig spørges der i delspørgsmål 17 til, om en bistandsværge, hvis den

pågældende sigtede, tiltalte eller dømte udsættes for tvang i henhold til

psykiatrilovens regler, fungerer som patientrådgiver, eller om hospitaler-

nes særlige patientrådgiver skal forestå klagevejledning og -udformning

samt bistand under klagens behandling.

Justitsministeriet skal hertil oplyse, at det fremgår af bistandsværgebe-

kendtgørelsens § 8, stk. 2, at bistandsværgen bl.a. skal rådgive og vejlede

den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang, herunder i henhold til lov

om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Bestemmelsen i § 8, stk. 2, indebærer, at en bistandsværge, der er beskik-

ket efter straffelovens regler, skal varetage de opgaver vedrørende bl.a.

vejledning om og udformning af klage over anvendelse af tvang efter reg-

lerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, som ellers normalt vare-

tages af en patientrådgiver, der er beskikket efter reglerne i lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien.

Har en person, der er anbragt på en psykiatrisk afdeling, således fået be-

skikket en bistandsværge, skal den pågældende ikke have en patientrådgi-

ver, jf. hertil § 19 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1341 af 2. de-

cember 2010 om patientrådgivere og § 2, stk. 2, i Justitsministeriets be-

kendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010 om personer indlagt på psyki-

atrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Den samme person vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således ikke på samme tid have beskikket både en patientrådgiver og en

bistandsværge.