Spørgsmål nr. 451 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for reglerne for ”Fortroligheds-stempling” i forbindelse med ministeriets besvarelse afspørgsmål fra folketingsmedlemmer. Herudover bedes ministe-ren oplyse, hvilken lovhjemmel der findes herfor, og hvad erdet enkelte folketingsmedlems ankemuligheder, hvis medlem-met er uenig i det pågældende pålæg”

Svar:

Justitsministeriet kan henvise til ministeriets besvarelse af 23. september2013 af spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.Som det bl.a. fremgår af den pågældende besvarelse, er en oplysning for-trolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som så-dan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at vare-tage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, jf. straffelo-vens § 152, stk. 3. Hvis en oplysning ikke ved lov eller anden gyldig be-stemmelse er betegnet som fortrolig, afhænger spørgsmålet om oplysnin-gens eventuelle fortrolighed således af en konkret vurdering af, om denævnte væsentlige hensyn foreligger. Det kan f.eks. være hensynet til be-skyttelsen af enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold ellerhensynet til statens sikkerhed.Den endelige afgørelse af, om en oplysning er fortrolig i straffelovens for-stand, henhører i sidste ende under domstolene. Når Justitsministerietoversender materiale til Folketinget med angivelse af, at der er tale om for-trolige oplysninger, har det karakter af en vejledning af Folketingets med-lemmer, der herved gøres opmærksomme på, at materialet efter ministeri-ets opfattelse indeholder oplysninger af fortrolig karakter. Af den grundopstår der ikke spørgsmål om at klage over ministeriets tilkendegivelse,der således ikke i sig selv har retsvirkninger.