REU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/1-14 vedr. statsministerens rolle og viden i sagen om Retsudvalgets tur til Christiania, til statsministeren

Notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål X, Y, Æog Ø fra Folketingets Retsudvalg fredag den 17. januar 2014 omRetsudvalgets tur til ChristianiaStatsministeren anførte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene blandt andet:

Jeg vil starte med fuldt og helt at afvise de grundløse beskyldninger om, at jeg og Statsministeriethar siddet på oplysninger i flere uger.

Der kom i november og december to afgørende oplysninger frem om aflysningen af Retsudvalgetsbesøg på Christiania.

For det første kom det frem, at man ikke gav Retsudvalget den reelle begrundelse for aflysningen– nemlig sikkerhedssituationen.

Det udsendte justitsministeren en pressemeddelelse om den 19. november. Og jeg ogStatsministeriet fik den oplysning den samme dag; intet blev derfor fortiet eller holdt tilbage.

For det andet kom det frem, at den begrundelse for aflysningen, som Retsudvalget fik – atpolitidirektøren ikke kunne deltage i et formøde – ikke var korrekt.

Det oplyste justitsministeren Folketinget om den 9. december. Og jeg og Statsministeriet blevoplyst om det samme dag. Vi havde ingen viden om det før den 9. december.

I begge tilfælde fik jeg og Statsministeriet altså de nye oplysninger nogle få timer før den øvrigeoffentlighed. Jeg kan derfor på det kraftigste afvise, at Statsministeriet sad på oplysninger i flereuger.

Med hensyn til de to udkast til justitsministerens pressemeddelelse fra den 19. november, så så jegdem naturligvis i umiddelbar forlængelse af, at Statsministeriet modtog dem.

Der er rejst spørgsmål om ændringerne i Justitsministeriets tekst fra det 2. udkast til den endeligeudgave.

Justitsministeriets departementschef havde i den forbindelse fortalt Statsministerietsdepartementschef, at justitsministeren havde talt med den daværende formand for Folketingetsretsudvalg, og at ændringerne i teksten blev lavet på baggrund af den samtale.

Det handlede jo om den begrundelse, som formanden gav til retsudvalget for aflysningen. Og vihavde i Statsministeriet ikke noget grundlag for at rejse tvivl om oplysningerne i den endeligepressemeddelelse.

Det centrale i pressemeddelelsen, nemlig, at Retsudvalget var blevet viderebragt et forkert billedeaf begrundelsen for aflysning af besøget forblev den samme i de forskellige versioner afpressemeddelelsen. Det var efter min mening det afgørende.

Som nævnt modtog Statsministeriet den 19. november to udkast til og den endelige udgave afpressemeddelelsen om aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania. De tre dokumenter harjeg oversendt til Folketinget som bilag til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 359.

Som sagt - jeg så naturligvis udkastene i umiddelbar forlængelse af, at de blev modtaget iStatsministeriet.

Det var en ekstraordinær sag, og det var derfor naturligt, at jeg blev orienteret om, atjustitsministeren ville udsende en pressemeddelelse om sagen.

Ja, lad mig starte med at slå fast, at det ikke fremgik af nogen af udkastene, at forklaringen ompolitidirektørens afbud ikke var rigtig.

Og vi blev heller ikke i Statsministeriet på anden vis den 19. november oplyst om, at forklaringenvedrørende politidirektøren var koordineret med ham.

Jeg har genlæst de to udkast adskillige gange. Og jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle haveværet muligt at udlede af udkastene fra den 19. november, at forklaringen vedrørendepolitidirektøren var koordineret.

Som det fremgår af et af de svar, jeg har sendt til Retsudvalget, blev jeg og Statsministeriet førstsidst på eftermiddagen den 9. december orienteret om, at forklaringen om politidirektørens afbudvar koordineret.

Det var Justitsministeriets departementschef, der telefonisk oplyste Statsministerietsdepartementschef om det.

Det var få timer før, at den daværende justitsminister sendte et svar til Retsudvalget, hvor hanoplyste, at forklaringen om politidirektørens afbud var koordineret med politidirektøren.

Det helt afgørende, som fremgik af udkastene den 19. november, var, at den daværendejustitsminister forud for aflysningen af Retsudvalgets besøg havde en dialog med den daværendeformand for Folketingets Retsudvalg om politiets vurdering af sikkerhedssituationen påChristiania.

På den baggrund blev det ifølge udkastene besluttet at aflyse besøget. Men man videregav ikkeoplysningerne om den reelle begrundelse for aflysningen – nemlig sikkerhedssituationen – tilRetsudvalgets medlemmer.

Det var helt nye oplysninger for Statsministeriet. Det var naturligvis oplysninger, som vi –ligesom Justitsministeriet – mente skulle offentliggøres. Og det blev de jo også samme dag.

Der er nogle ændringer mellem de forskellige udgaver, som Statsministeriet modtager den 19.november. Og de ændringer har fået en del opmærksomhed de sidste par dage.

Lad mig først sige, at ud fra medarbejderne i Statsministeriets hukommelse var det aleneStatsministeriets departementschef, der talte med Justitsministeriet om indholdet afpressemeddelelsen.

Statsministeriets departementschef talte telefonisk med Justitsministeriets departementschef ompressemeddelelsens overordnede indhold – både mellem fremsendelse af det 1. og det 2. udkast ogmellem fremsendelsen af det 2. udkast og den endelige udgave.

Statsministeriet havde ingen bemærkninger til beskrivelsen af det faktiske hændelsesforløb tilbagei 2012. Det kunne vi af gode grunde ikke have, da vi ikke havde kendskab til det.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 426 fra Retsudvalget, foreslog Statsministeriet, atman i pressemeddelelsen noterede sig, at PET-chefen samme morgen havde afvist, at han skullehave misbrugt kalenderoplysninger. Endvidere foreslog Statsministeriet, at det kunne overvejes atindsætte en form for beklagelse af, at Retsudvalget ikke havde fået den reelle begrundelse. Det varvores indtryk, at de havde lignende overvejelser i Justitsministeriet.

Det skete i en telefonsamtale mellem departementscheferne i Justitsministeriet og Statsministerietefter Statsministeriets modtagelse af første udkast til pressemeddelelse.

Efter fremsendelsen af det 2. udkast fik Statsministeriets departementschef telefonisk oplyst, atjustitsministeren havde talt med den daværende formand for Folketingets retsudvalg, og at der ilyset heraf ville blive lavet nogle ændringer i pressemeddelelsen.

Det blev således oplyst, at politidirektørens manglende mulighed for at deltage i et forudgåendemøde ville blive anført som den eneste begrundelse, formanden havde givet til udvalget. Derimodville muligheden for et alternativt møde med justitsministeren ikke blive anført som en del afbegrundelsen, der blev givet til udvalget.

Det tog vi i Statsministeriet til efterretning. Det handlede jo om at gengive den begrundelse, somfra formandens side blev givet til retsudvalget for aflysningen.

Og vi havde ikke noget grundlag for at rejse tvivl om oplysningerne i den endeligepressemeddelelse.

Der har været en del omtale af, at justitsministeren i det 2. udkast beklager, at han ”bidrog til, atRetsudvalget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikkekunne finde sted på det ønskede tidspunkt.” Og at denne sætning udgik i den endeligepressemeddelelse.

Det var ikke på min eller Statsministeriets foranledning, at beklagelsen udgik, og vi er ikkebekendt med, hvorfor den udgik.

Det, der var vigtigt for Statsministeriet var, at offentligheden blev oplyst om, at Retsudvalget ikkehavde fået den egentlige begrundelse for aflysningen af besøget.

Og den oplysning indeholder den endelige og offentliggjorte pressemeddelelse fra den 19.november.

”Formanden vurderede efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte besøgmåtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig vurdering at lademedlemmernes sikkerhed veje tungest, men baggrunden for det skærpede trusselsbillede måtteikke videregives til Retsudvalgets medlemmer, da det ville kompromittere de efterretninger, somPET havde indsamlet.

Da politidirektøren for København ikke havde mulighed for at deltage i et forudgående mødeinden besøget den pågældende dag, indstillede formanden i lyset af den ekstraordinære situation tiludvalget, at besøget måtte udskydes. Samtidig foreslog formanden, at den nu ledige tid kunnebruges til, at Justitsministeriet foretog en teknisk gennemgang af en betænkning, sommedlemmerne af Retsudvalget havde presset på for at få.”

Som det fremgår, var den egentlige begrundelse for aflysningen sikkerhedssituationen. MenRetsudvalget fik at vide, at besøget blev aflyst, fordi politidirektøren ikke havde mulighed for atdeltage i et formøde.

At den forklaring så senere – til vores overraskelse – viste sig at være koordineret medpolitidirektøren, det er en anden sag.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 359 fra Retsudvalget, har Statsministeriet iperioden fra den 19. november og frem udarbejdet forskellige beredskaber mv. til brug forbesvarelse af spørgsmål om sagen. I den forbindelse har Statsministeriet modtaget bidrag ogbemærkninger fra Justitsministeriet.

Almindeligvis ønsker jeg af principielle årsager ikke at udlevere sådanne dokumenter, da der ertale om interne dokumenter eller dokumenter udvekslet som led i regeringens interne samarbejde.

På grund af sagens helt ekstraordinære karakter har jeg dog valgt at udlevere de udarbejdedeberedskaber samt de bidrag og bemærkninger, som Statsministeriet har modtaget fraJustitsministeriet. De er således vedlagt besvarelsen af spørgsmål nr. 441 fra udvalget.

Med hensyn til materialet, der er oversendt, vil jeg gerne nævne, at enkelte dele af materialet harjeg brugt, men der er også dele, som ikke har været brugt, og store dele, som jeg ikke har set.

Der er derfor noget af materialet, som jeg ikke har godkendt, og derfor har jeg ikke særligeholdninger til det. Det er fremlagt, for at det i denne helt særlige situation bliver klart for alle, atStatsministeriet ikke har siddet på viden, sådan som anklagerne har lydt.

Som det fremgår heraf, får Statsministeriet ikke – i perioden fra den 19. november og til dettidspunkt den 9. december, hvor vi bliver orienteret om, at politidirektørens afbud ikke var rigtigt– nye væsentlige oplysninger om hændelsesforløbet i forbindelse med aflysningen af besøget i2012.

Så er der stillet et spørgsmål til min tilsynspligt over for regeringens øvrige ministre.

Jeg vil gerne understrege, at der efter Statsministeriets meget klare vurdering ikke er noget somhelst juridisk grundlag for at mene, at jeg i forhold til min såkaldte tilsynspligt skulle have handletanderledes.

Alle kan selvfølgelig have deres egen politiske mening om, hvordan statsministeren skal agere.Men statsretten – og det er den, vi taler om her - er ikke et spørgsmål om politik.

Statsministeren har som regeringens øverste chef en almindelig pligt til at føre tilsyn med de andreministre.

Men samtidig er det de enkelte ministre, der har den selvstændige kompetence inden for deresforretningsområde. Og statsministerens tilsynsforpligtelse udløses i almindelighed alene, hvis derforeligger en særligt begrundet formodning om retsstridig adfærd.

Jeg mener ikke, at der i denne sag er grundlag for at rejse nogen kritik af mig som statsminister,herunder for så vidt angår min tilsynsforpligtelse.

Det er også min opfattelse, at der ikke er grundlag for at sige, at jeg eller Statsministeriet skullehave ageret anderledes i sagen.

Lad mig om forløbet i 2012 i forbindelse med aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christianiakort sige, at jeg synes, at det er rigtigt, at Morten Bødskov over for Folketinget dybt har beklaget,at han bidrog til, at medlemmerne fik en begrundelse for aflysningen af besøget, som ikke var denreelle.

Og under hele denne sags forløb har jeg kun været interesseret i, at oplysninger om, at man ikkehar fortalt sandheden, er kommet frem i lyset.

Jeg og Statsministeriet fulgte denne sag. Det siger sig selv. Det var en ekstraordinær sag, og denfyldte meget i medierne.

Men både den 19. november – hvor vi første gang hørte om sagen – og den 9. december – hvor viførste gang hørte, at politidirektørens afbud var koordineret – fik vi de nye oplysninger nogle fåtimer før den øvrige offentlighed.