Spørgsmål nr. 418 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Dansk Folkeparti øn-sker opgør med jura-vælde i politiet” fra Berlingske Nyhedsbu-reau den 4. december 2013, og herunder redegøre for, hvornårpolitireformens intention om, at det ikke nødvendigvis er juri-ster, der rekrutteres til topposter i politiet, føres ud i livet, set ilyset af at samtlige politidirektører er jurister.”

Svar:

I artiklen anføres det bl.a., at der næsten altid sker intern rekruttering af ju-rister til topposter i politiet, og artiklen omtaler, at kravet om juridisk kan-didateksamen for den øverste ledelse i politiet er ophævet.Om baggrunden for ophævelse af kravet om juridisk kandidateksamen forden øverste ledelse i politiet kan Justitsministeriet oplyse, at ved lov nr.538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love(Politi- og domstolsreform) gennemførtes den største samlede reform afpolitiets og domstolenes forhold i nyere tid. Reformen indebar bl.a. æn-dringer for politiets øverste ledelse, herunder for rigspolitichefen, der fikflere faglige beføjelser end tidligere, mens politidirektørerne fik flere for-valtningsmæssige og administrative beføjelser end tidligere.Ved lovændringen ophævedes det hidtidigt gældende krav i retsplejelovens§ 113, stk. 2, om, at bl.a. politidirektøren, rigspolitichefen og cheferne iRigspolitiet skal have bestået juridisk kandidateksamen.Ved fremsættelsen af lovforslaget om politi- og domstolsreformen (lov-forslag nr. 168 fremsat den 1. marts 2006) fandt Justitsministeriet – i over-ensstemmelse med anbefalingerne i Visionsudvalgets rapport om fremti-dens politi offentliggjort den 18. maj 2005 – at der ved udnævnelse af enpolitidirektør bør kunne foretages en helhedsvurdering af den pågældendeskvalifikationer og kompetencer, herunder om han eller hun er i besiddelseaf de generelle ledelsesmæssige kompetencer og personlige egenskaber,som kræves for at være topleder i en stor offentlig organisation. Det blevendvidere anført, at hensynet til legalitetskontrollen med politiet og inte-grationen af den lokale anklagemyndighed fortsat vil betyde, at politidirek-tørerne må have visse grundlæggende juridisk-faglige kompetencer, her-under det fornødne indblik i politiets arbejdsområde, strafferet, retsplejemv., men at en juridisk kandidateksamen ikke er en forudsætning for at be-sidde de kompetencer, politidirektørerne bør have. Det fandtes derfor ikke2

tidssvarende at opretholde et bestemt uddannelseskrav for politidirektører-ne. Af samme grunde ophævedes kravet om juridisk kandidateksamen forbl.a. rigspolitichefen og cheferne i Rigspolitiet. Der henvises til lovforsla-gets almindelige bemærkninger punkt 3.2.8.2.Justitsministeriet kan oplyse, at der ved ansættelse af den øverste ledelse ipolitiet tages udgangspunkt i dette, og at der ikke stilles krav om en be-stemt uddannelsesmæssig baggrund. Det forudsættes imidlertid, at perso-nen, der forventes at besætte stillingen, gennem sine hidtidige erfaringerhar oparbejdet det fornødne indblik i og forståelse for politiets og ankla-gemyndighedens arbejdsområde.Ansættelse af f.eks. en politidirektør sker efter opslag af stillingen. Tilbrug for den endelige vurdering er der normalt inddraget eksterne konsu-lenter, der tester de bedst egnede kandidater bl.a. ud fra de kriterier, der eranført i stillingsopslaget. Herefter foretages en samlet bedømmelse af an-søgernes kvalifikationer og erfaring, og den kandidat, der vurderes at værebedst egnet til stillingen, ansættes.