Spørgsmål nr. 410 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det normalt forløber,når Kriminalforsorgen henstiller en udenlandsk indsat, der af-soner en livstidsdom, til udvisning, samt i forbindelse hermedoplyse hvor lang tid der normalt går, før den indsatte kan udvi-ses, efter henstillingen fra Kriminalforsorgen er foretaget.”

Svar:

1.

Det bemærkes indledningsvist, at det efter udlændingelovens § 49, stk.1, er domstolene, der efter anklagemyndighedens påstand træffer afgørelseom udvisning i forbindelse med, at en udlænding dømmes for et strafbartforhold. Det gælder også i sager, hvor der idømmes fængsel på livstid.Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der dels ønskes oplysninger omproceduren mv. i forbindelse med prøveløsladelse af livstidsdømte, somskal udvises, jf. nedenfor under pkt. 2, dels oplysninger om procedurenvedrørende effektuering af selve udvisningen, jf. nedenfor under pkt. 3.

2. a)

For så vidt angår proceduren i forbindelse med prøveløsladelsen aflivstidsdømte, som skal udvises, bemærkes, at Justitsministeriet, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, afgør, om den dømte skal løslades på prøve,når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået. Dette følger af straffe-lovens § 41, stk. 1.Det følger videre af straffelovens § 41, stk. 2, at løsladelse på prøve forud-sætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, og at den på-gældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, der fastsæt-tes.Efter § 1 i bekendtgørelse om løsladelse af indsatte, der udstår fængsels-straf (løsladelsesbekendtgørelsen), skal afgørelse om løsladelse på prøveefter straffelovens § 41, stk. 1, træffes 4 uger inden prøveløsladelsesdato-en, medmindre det ikke kan lade sig gøre af helt særlige grunde.Afgørelse om løsladelse på prøve skal dog efter straffuldbyrdelseslovens §80, stk. 1, under alle omstændigheder træffes på et sådant tidspunkt, at løs-ladelse på prøve efter straffelovens § 41, stk. 1, kan ske straks efter udstå-else af 12 år af straffen af fængsel på livstid, jf. løsladelsesbekendtgørel-sens § 2, nr. 2.

Afgørelse om, hvorvidt indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid, skalløslades på prøve efter straffelovens § 41, stk. 1, træffes af Justitsministe-riet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, efter indstilling fra fængslet ellerarresthuset, jf. § 31 i løsladelsesbekendtgørelsen.Inden der træffes afgørelse om løsladelse på prøve indhentes en udtalelsefra Retslægerådet, hvis den indsatte udstår straf af fængsel på livstid, jf.løsladelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1. Til brug ved sagens forelæg-gelse for Retslægerådet skal der tilvejebringes en erklæring om den indsat-te fra en speciallæge i psykiatri. Dette fremgår af § 7, stk. 2, i løsladelses-bekendtgørelsen.Når sagen har været forelagt Retslægerådet, indhentes en udtalelse fra an-klagemyndigheden, inden der træffes afgørelse om løsladelse på prøve.Dette følger af løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1.Det følger således af ovenstående, at udvisningsdømte indsatte, der udståren straf af fængsel på livstid, tidligst kan prøveløslades, når 12 år af straf-fen er udstået.

b)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan en sag om prøveløsladelse afen livstidsdømt i praksis normalt forløber, kan det generelt oplyses, at dengradvise udslusning af den livstidsdømte besluttes dels i forbindelse medde årlige møder mellem fængslet og direktoratet, dels på de årlige mødermellem direktoratet og Statsadvokaten.Når den livstidsdømte vurderes at kunne prøveløslades, sender fængslet enindstilling til direktoratet, som, hvis direktoratet er enig i fængslets indstil-ling, drøfter sagen med Statsadvokaten, herunder om der er anledning til atindhente en speciallægeerklæring, som senere vil kunne forelægges Rets-lægerådet, hvis erklæringen også peger i retning af, at det ikke er utilråde-ligt at prøveløslade den dømte. Der henvises i øvrigt til de ovenfor underpkt. a beskrevne regler.For alle langtidsindsatte, herunder livstidsdømte, der skal udvises ved løs-ladelsen, gælder der en skærpet misbrugsvurdering, der samlet set talerimod, at der gives tilladelse til udgang og udslusning.Når der er tale om livstidsdømte, der også er dømt til udvisning, vil derderfor som udgangspunkt ikke blive foretaget årlige mundtlige drøftelser

på møder mellem direktoratet og fængslet med henblik på udslusning, idetden dømte typisk ikke vil skulle udsluses her i landet.I disse tilfælde vil det, når den livstidsdømte er ved at have udstået straf i12 år, derfor som udgangspunkt være op til fængslet at indsende en indstil-ling om prøveløsladelse til direktoratet, som herefter vurderer, om sagenskal drøftes med Statsadvokaten med henblik på indhentelse af lægeerklæ-ring og eventuel forelæggelse for Retslægerådet.Først når sagen er fuldt oplyst, vil direktoratet kunne træffe afgørelse om,hvorvidt der kan ske prøveløsladelse.

3.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,som vedrører proceduren i forbindelse med effektuering af selve udvisnin-gen, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:”Det er (Rigs)politiet, der i forbindelse med (prøve)løsladelsenforestår den praktiske udsendelse af en udlænding, som er udvistved dom, og tilvejebringer forudsætningerne herfor.Rigspolitiet har meget begrænsede erfaringer med sager om ud-sendelse af udlændinge, der er udvist i forbindelse med en domom fængsel på livstid. Rigspolitiet har kendskab til en enkelt sag,som dog ikke er aktuel som udsendelsessag, da der endnu ikke ertruffet afgørelse om prøveløsladelse på grund af en verserendeasylsag.Rigspolitiet vil typisk i disse sager alene være blevet orienteretom sagen enten af den institution, hvor den pågældende afsoner,eller af den politikreds, hvor udlændingen måtte være blevetidømt sin livstidsdom. Orientering om sagen sker på et tidspunkt,hvor den pågældende stadig afsoner.Det tilstræbes generelt i videst muligt omfang, at udsendelsen afen udvisningsdømt udlænding kan ske i umiddelbar tilknytningtil (prøve)løsladelsen efter afsoning af den idømte straf. Arbejdetmed at tilvejebringe forudsætningerne for en udsendelse – herun-der fremskaffelse af rejsedokumenter og eventuelle nødvendigeindrejsetilladelser fra myndighederne i hjemlandet – påbegyndesså vidt muligt, mens udlændingen stadig afsoner.Er det ikke muligt at udsende udlændingen i umiddelbar tilknyt-ning til (prøve)løsladelsen, eksempelvis fordi der fortsat manglerde nødvendige rejsedokumenter mv., eller fordi udlændingen haren verserende asylsag (henvendelse til hjemlandsmyndighederkan først ske, når asylsagen er endeligt afgjort med et afslag), viludlændingen blive søgt varetægtsfængslet i medfør af udlændin-4

gelovens § 35, herunder bestemmelsen i stk. 2 i tilfælde af enverserende asylsag, og varetægtsfængslingen vil blive søgt for-længet indtil det tidspunkt, hvor udvisningen kan effektueres.Der kan dog forekomme tilfælde, hvor politiet eller domstolenevurderer, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle en ud-vist udlænding efter afsoning af den idømte straf. Det kan ek-sempelvis være i tilfælde, hvor tidsperspektivet for en udsendelseeller for afslutningen af en asylsag er så langt/usikkert, at det vilstride mod almindelige proportionalitetsprincipper at iværksætteen varetægtsfængsling i medfør af § 35. I sådanne tilfælde vil ud-lændingen som det helt klare udgangspunkt af Udlændingestyrel-sen blive pålagt at tage ophold i Center Sandholm og af Rigspoli-tiet blive pålagt såkaldt ”kriminel meldepligt” i medfør af udlæn-dingelovens § 34, stk. 5.Der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor politiet eller dom-stolene – efter nogen tid – ikke finder grundlag for at forlænge eniværksat varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35. Detkan eksempelvis være begrundet med, at politiets udsendelsesbe-stræbelser trækker ud, eksempelvis som følge af meget langesagsbehandlingstider hos hjemlandets myndigheder i forbindelsemed udstedelse af rejsedokumenter/hjemrejsetilladelser. Det kanendvidere være begrundet med, at behandlingen af en verserendeasylsag trækker ud.Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet underretterasylmyndighederne (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet),når en udlænding med en verserende asylsag udvises ved dom,således at asylmyndighederne har mulighed for at prioritere be-handlingen af sagen, blandt andet med det formål at begrænseudstrækningen af en iværksat varetægtsfængsling.Politiet skal således løbende sikre sig, at en iværksat og forlængetvaretægtsfængsling er proportional. Dette følger af Danmarks in-ternationale forpligtelser, herunder blandt andet Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. I den forbindelse spiller dentidsmæssige udstrækning af varetægtsfængslingen en væsentligrolle, også selv om der ikke i udlændingeloven er fastsat en abso-lut længstetid for varetægtsfængslinger efter § 35.Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at langt hovedparten af deudlændinge, der udvises ved dom, udsendes i umiddelbar tilknyt-ning til (prøve)løsladelsen eller efter en helt kortvarig varetægts-fængsling efter § 35.”